Så var jeg et smut tur til Prag igen for at besøge pseudoerne og i den forbindelse var vi naturligvis ude at spise. De havde fået anbefalet restaurant SaSaZu (sasazu.cz) af nogen venner og da både menukortet og konceptet faldt i god jord var der ikke meget at rafle om.

Hjemme igen!

Så var jeg et smut tur til Prag igen for at besøge pseudoerne og i den forbindelse var vi naturligvis ude at spise. De havde fået anbefalet restaurant SaSaZu (sasazu.cz) af nogen venner og da både menukortet og konceptet faldt i god jord var der ikke meget at rafle om.

På billedet til højre kan I se den typiske bord opdækning. Konceptet er ganske simpelt og i sin fine enkelthed ganske æstetisk. Køkkenet består af 5 afdelinger som hver repræsenterer forskellige områder i det asiatiske cuisine og det er så meningen at hvert bord bestiller retter indenfor de forskellige kategorier.

I ægte asiatisk ånd er samtlige retter designet ‘for sharing’ og man får dermed rig mulighed for at smage det hele. Måske jeg lige burde præsentere opdækningen.

Foran hver gæst står der de sædvanlige vin- og vandglas når man ankommer. Derudover ligger der en aflang tallerken inklusiv serviet og spisepinde men mellem glassene og omtalte tallerken står noget ganske finurligt.

Som I måske kan ane på billedet er der placeret en lille æske i mørkt træ foran hver kuvert og nede i den (ja, jeg smugkiggede så snart tjeneren havde forladt os!) ligger der en gaffel, kniv og ske omviklet et lille guldbånd med navnet på restauranten stemplet på. Jaja, der er styr på tingene på SaSaZu.

Fordi alle retterne er forholdsvis lette og ikke fulde af bearnaise og rødt kød (ikke at der er noget galt i det!) så er det vidst mest naturligt at man drikker sig stive i hvidvin. Og så gik den vilde jagt ellers med at finde de spændende retter man skulle forgribe sig på. Det lagde op til megen debat og det fungerer egentlig ganske hyggeligt at man indbyrdes kan sidde og snakke om hvad man gerne vil prøve. Jeg forestiller mig det kan være en god icebreaker på dates, forretningsmøder eller andet hvor man gerne vil have en social dimension på selskabet.

De fem køkkener som stedet har valgt at udbyde er:

1) SAMBAL: Et køkken som repræsenterer asiens sprudlende markeder, deres friske grøntsager og lette tilberedning. Retterne her indeholder generelt ingefær, chili, koriander, kanel, citrongræs, kemiri nødder og kaffirblade. Et meget simpelt, aromatisk køkken.

2) OTAK OTAK: Det sydøstlige køkken byder typisk på fisk rullet i bananblade med kokos og basilikum, og er enten dampet eller friteret.

3) FLAME: Her er energien i det asiatiske køkken repræsenteret og handler om at tilberede maden ved hurtig, høj varme (wok) og smagene består typisk af vin, forårsløg, ingefær og sesamolie.

4) ROTI: Roti er egentlig navnet på den stenovn som man bruger i Indonesien, Malaysia, Indien, Thailand og Singapore. Her tilberedes maden ved 500 graders varme og giver den helt særligt farve, aroma og smag til retterne.

5) TAI: Tai er det sidste køkken og her er det en kombination af sticky ris med kokos og pandan blade. Hvadend pandan blade så er.. erhm.

Tjeneren anbefalede os at vælge én ret fra hvert køkken og det var virkelig hyggeligt at prøvesmage de mange forskellige stilarter. Vi tager dem lige én efter én!

Den første ret var deres signature dish og er en papaya salat fra deres Sambal-køkken. Seriously folks, hvis I nogensinde kommer forbi SaSaZu (og det skal I, sgu’!) så må I LOVE mig at bestille den her skålfuld guddommelig solskin.

Salaten består af grøn papaya, mango, koriander, sprøde thai bønner/nødder, cashewnødder og endelig den skønneste dressing af citrongræs med lime og chili sauce (som tjeneren lige kækt hældte udover salaten efter den var ankommet til vores bord. Værsgo, dive in, dont be shy!

De sprøde, flabede nødder gav chilien et spændende modspil og de sprøde, nærmest søde thai bønner var mindst ligeså crunchy som cashewnødderne. Ack mein Gott!

Efterfølgende hoppede vi videre til deres otak-køkken. Her valgte vi både en friteret og dampet variant, men først skal vi lige savle over den friterede!

Til højre ses stedets ‘SaSa Crispy Rolls’ og de består inderst af solide skiver tun og laks rullet i tang og endelig rullet i en anelse panko før de blev smidt i en friture få sekunder (så fisken stadig var kold og kun tangen var sprød). De blev serveret med wasabi og en knaldsort sesam sauce som sparkede røv! Yderst til venstre anes en tangsalat. Jeg ved ikke hvorfor men jeg har aldrig været særlig vild med tangsalaten, jeg synes det smager lidt for meget af råt bacon.

Pseudoerne var ikke begejstrede for rullerne, de påstod at de smagte en anelse for meget af fisk (højst sandsynligt fra den korte opvarmning) så jeg gjorde rent bord og åd de fleste af dem (mens de to andre slikkede skålen med papaya-salat).

Den skarpe sesamsauce med wasabi var vidunderlig sammen med den ferske fisk og den sprøde yderside gjorde at det var nemt at bide rullerne over (jeg er ikke typen der har plads til én giga-makirulle i kæften på een gang. I know, det virker ellers sådan med den mængde ord jeg kan spytte ud i minuttet).

Bemærk iøvrigt den sorte plade som rullerne blev serveret på. Gennemgående for hele aftenen var at retterne blev smukt præsenteret på diverse fade, skåle eller lign. som fremhævede retternes æstetiske udseende og gjorde dem yderst appetitlige! Jeg er helt vild med asiens måde at præsentere mad på (den slags bliver man yderst taknemmelig for når man har boet i Tjekkiet i 2 år og set hvordan et kogt griseknæ kan serveres med dumplings on the side).

Next dish, please!!!

Den næste ret var også fra deres otak-køkken og var som nævnt det dampede indslag.

Ande Gyozas hed det og kan vel nemmest beskrives som små dampede pakker fyldt op med en slags creme.

Jeg bemærkede godt hvorledes den yngste pseudo først så forskrækket ud,  dernæst overrasket og endelig salig da hun havde overkommet det første chok.

Som udgangspunkt har ingen af os spist den her slags mad før (altså  naturligvis lige på nær sushi og diverse andet, men det her slår nu alligevel alt det spøjse vi ellers har stødt på).

Pakkerne her var fyldt med en syndig creme lavet på ristet and, agurk, forårsløg og en spicy sauce normalt brugt til yakitori (google it if you must, I had to). Jeg kan egentlig godt forstå pseudo #1’s umiddelbare reaktion, for de her pakker smagte som noget jeg aldrig før har fået i mit liv. Det er svært at forklare, men en røget, vidunderlig krydret og alligevel mild smag fra de dampede pakker blandede sig i min mund da jeg endelig fik taget mig mod til at prøve. Rettens umiddelbare force var helt sikkert den varme, aromatiske eftersmag som blussede op i ens mund efter man havde spist pakken.

Efterfølgende vendte vi næsen mod deres wok-køkken.

Her havde vi bestilt stedet hanoi-rejer som ganske enkelt er lynstegte, sprøde rejer serveret i en sweet potato, forårsløg og dashi-creme sauce.   Jeg har googlet dashi-creme for vores alles skyld, og det er åbenbart en fond lavet på tørrede flager bonito tun.

Hanoi rejerne var ikke lige min kop te, jeg fandt saucen for fed og den der dashi-sauce har måske heller ikke lige været på min top ti over favourites, men den yngste pseudo spiste skålen med største velbehag (for ikke at blive beskyldt for at have fremstillet hende som en ædedolk vil jeg da gerne lige påpege at hun faktisk efterlod én og at jeg også stjal én).

Jeg vil lige her nævne at stedet har et princip om at alle retterne skal være færdige så hurtigt som muligt. Alt over 4 minutter er for meget. Det betyder ikke at du får retterne smidt i nakken, men simpelthen bare at når kokkene går igang med din portion så skulle du gerne have den stående foran dig 5 minutter efter. Det gav et rigtig interessant flow af alle retterne som kom flyvende ind på bordet i et behageligt tempo så man kunne nå at fordybe sig i de forskellige smagsindtryk uden at vælte rundt i mad.

Den næste ret var fra deres Roti køkken og det betød at kødet havde været tilberedt i en 500 grader møgvarm ovn.

Her drejede det sig om peking and toppet med foie gras serveret med forårsløg, agurk og mandarin/kinesiske pandekager. Meningen er så at man skal tage en pandekage, lægge agurk, forårsløg og and på den. Trille den og æde den som en fræk lille asiater på markedet i Singapore.

Umiddelbart var mine smagsløg ikke overvældede af den fede and, forårsløgene eller agurken, men det kan også have noget at gøre med mængden af mad jeg forinden havde indtaget.

Påtrods af det synes jeg det var en anelse underligt at de valgte kun at servere 2 pandekager til et bord med 3. Hvem skulle ikke smage?

Det var dog temmelig nemt at finde udaf eftersom pseudo 1# havde forgrebet sig på de omtalte rejer og nøjedes med at smage halvdelen af min pandekage.

Næste (og sidste egentlige ret) var fra deres tai-afdeling.

Disse jasmin ruller bestod af grillede, sprøde pandekager med kylling jasmin té, shiso blade og mong bønner.

Ved siden af rullerne var der en sødlig sauce (som kan anes i højre side) og til venstre lå et bundt korianderblade.

Tjeneren forklarede os at det var meningen at man rullede et blad omkring hver rulle, dyppede i saucen og så nomnomnom’ede vidunderet.

Jeg er ikke så vild med den parfumerede smag af koriander, så da jeg undlod at spise naturens svar på sæbevand, så var det en ganske lækker oplevelse!

Smagen af jasmin var et interessant twist på de ellers sprøde ruller og det er bestemt en dish jeg kunne finde på at bestille igen.

Udover at have forædt os i traditionelle retter var der selvfølgelig også side dishes (det er okay at kalde os nogen svin nu). Men vi bemærkede at de på kortet havde såkaldte SaSaZu homemade fries med wasabi mayonnaise. Now lets be honest, hvem havde IKKE bestilt dem af bar nysgerrighed for at prøve wasabi mayo? Vi kunne ihvertfald ikke dy os!

De levede heldigvis op til vores forventninger og bød på en frisk, skarp smag af peberrod fra wasabien og fritterne var heldigvis supersprøde (ellers skal man som restaurant altså også afholde sig fra at servere dem, der er intet værre end bløde fritter!)

Da vi havde forspist os i lækker mad blev vi budt på en rundvisning i køkkenet.

Det kom sig egentlig af, at jeg var lidt ude af øvelse i at tage billeder på offentlige steder så jeg tillod mig at spørge vores tjener om det var O.K. at jeg forevigede retterne. Det var det ihvertfald! Og nu da jeg havde en madblog ville de også gerne give os en tur i køkkenet efterfølgende! Øøøh… jamen det siger man da ikke nej tak til, men det plejer altså ikke at være den respons jeg får når jeg spørger om lov til at tage billeder, ha!

Ude i køkkenet stod hele personalet på rad og række og smilede til os. Jeg må indrømme at jeg var lidt flov over at have forårsaget et stop i køkkenets flow, men jeg kunne jo ikke rigtig lave det om. I min befippethed fik jeg faktisk heller ikke taget nogen billeder selvom jeg tror de havde forventet at jeg fotograferede personalet. Pinligt! Anyway, jeg kan så kvittere med at fortælle køkkenet er virkelig pænt, rent og hyper moderne. Deres head chef forklarede os hvor de enkelte retter bliver tilberedt, hvordan lige præcis vores menú var blevet lavet og hvordan de forskellige stationer i køkkenet fungerer.

På SaSaZu er kokkene fordelt ud på hver region og det gør at de fungerer uafhængigt af hinanden. Det giver en hurtigere og i sidste ende friskere præsentation af retterne for gæsterne. Jeg var i særdeleshed imponeret over deres wok som stod på et kæmpe gasblus i midten af en unik-designet håndvask. Når de lavede mad fyldte de vasken med koldt vand som så centrerer varmen om wokkens bund. Det giver en knaldhøj varme og et mere saftigt resultat – smart! Tror fremover at jeg vil lave al min mad i håndvasken.

Efter at være blevet vist rundt foreslog kokken os lidt forskellige desserter. Jeg var nysgerrig efter at have set pakker med Rice Crispies ude i deres opbevaringsrum og fik fortalt at de var til den ene dessert; deres SaSaZu bar.

Jeg endte selvfølgelig med at bestille selvsamme ret og blev ved gud ikke skuffet!

Ganske enkelt er retten serveret på et køligt bananblad, derpå ligger gafler i træ og ovenpå disse er klumper af guld. Ja, okay, måske ikke i traditionel forstand, men ovenpå gaflerne lå bider af iskold chokolade.

Øverst et lag af sød, hvidchokolade, derpå en chokolade rørt på peanutbutter og slutteligt mørk chokolade med de knasende sprøde rice crispies. Et køligt, fyldigt og ganske dekadent bud på en dessert – jeg får svært ved ikke at bestille selvsamme ret næste gang vi aflægger besøg!

Pseudoerne kunne heller ikke dy sig for at bestille stedets signatur dessert. Her taler vi om en klassiker indenfor dessertverdenen – tiramisu! Men med et asiatisk twist.

Det er ingen hemmelighed at jeg ellers ikke synes asien har givet dessertverdenen særlig meget kærlighed på nær frisk frugt og lidt revet kokos, men det her var faktisk ganske godt!

Den luftige creme var rørt med kokos og det gav den ellers lidt fede tiramisu et dejligt anderledes pift. Øverst lå kugler af chokolade og i bunden de velkendte ladyfingers.

Med desserterne fik vi irsk kaffe, dessertvin og jeg faldt i med begge ben da tjeneren nævnte noget med kondenseret mælk. Hvis man vil have min opmærksomhed skal man bare sige condensed milk og så er mine ører på stilke for tiden. Det er så grelt at jeg faktisk har præsteret at lave hjemmelavet dulce de leche 2 gange indenfor de sidste 14 dage.

Nå, men jeg fik en ganske interessant kaffe med kondenseret mælk i bunden af koppen og ovenpå stod et lille fint apparatur som dryppede frisk kaffe ned oveni i mælken. Da al kaffen var løbet igennem filteret skulle jeg så røre den fede mælk ud i kaffen og drømme mig hjem til min dulce de leche. Det fungerede ganske godt!

Ovenpå en lækker, mættende og spændende aften drog vi hjemad. Eller, det vil sige, efter stedets head manager havde været henne og give os alle hånden og fortælle at alt kunne arrangeres hvis bare de fik en lille besked forinden. Jeg er lidt bekymret for om de tror jeg  var udsendt fra New York Times eller sådan noget, men jeg smilede venligt og håber ikke med at de skyder mig når de opdager at hjemmesiden er dansk, ganske lille og fuld af gæve vikinger!

.. jeg har hørt kinesisk vandtortur skulle være blandt verdens værste. Yikes!

Rigtig mandepizza med kødsovs, ost og pepperoni. Allernederst er der dog tøset hjemmebagt, rugmelspizzabund.

Men ikke desto mindre skal vi lege ‘Gæt en printer’, eller nærmere; [...]]]> Nej, det er ikke en konkurrence. Hvis jeg var i stand til at udlodde printere til folket ville det betyde at SU-styrelsen havde lavet en regnefejl – og lur mig om ikke de ville kræve alle pengene retur, renter inclusive!

Men ikke desto mindre skal vi lege ‘Gæt en printer’, eller nærmere; gæt hvor min spritnye, knus-elskelige printer er henne!

Når man bor på knap-så-meget-plads-men-stadig-ikke-småt-nok-til-at-du-må-brokke-dig, så handler det om at være kreativ og funktionel med diverse større genstande (såsom printere, forstås).

Og for så lige at aflede jeres opmærksomhed (det skal jo ikke være nemt, det her) så flasher jeg lige mine biscotti med ristet pistacie og mørk chokolade. Uuuuuh, de er gode! Jeg hapsede opskriften forrige fredag da jeg var på besøg hos en studiebuddy i Køge (Jeg har nu set downtown Køge!!!) hvor hun lavede dem med ristede nødder og pistacie. Det smagte også vidunderligt, men jeg er jo en chokoladegris, så jeg erstattede nødderne med en tung, lækker, fedtet plade chokolade. Sue me!

Udover chokolade og pistacie er der også revet citronskal i de små godtebasser. Normalt er jeg ikke meget for revet citronskal (slet ikke i pandekager), men det er vidst også bare mig der har et barndomstraume. I disse kager smager citronen tilgengæld godt, det gør dem ikke så søde og kvalmende som man ellers kunne tro (især med de mængder chokolade jeg stoppede i dejen). Og endelig er jeg vild med de salte, ristede oaser af pistacie som man kan finde rundt omkring i kagerne. Uuuhadadada, jeg er flov over at sige samtlige småkager var væk indenfor ganske kort tid.

Men for at I ikke skal tro at jeg udelukkende er en sukkergris, så vil jeg da lige slå et slag for dette produkt jeg fandt oppe i den lokale brugs; Thise yoghurt – laktosefri (og sukkerreduceret 0.1%, damnit)!

Jeg troede ikke det var muligt at lave yoghurt uden laktose, men så blev jeg dét klogere. Det er noget med at de vasker laktosen ud (og straks forestiller man sig en flok russiske bedstemødre der sidder i deres ansigtsfodsved og vasker mælkeenzymer ud af mælk dag ud og dag ind). Men jeg tror ikke helt at det er sådan det foregår, men jeg er også ligeglad – det endelige produkt er mere interessant.

Det er ingen hemmelighed at jeg har haft lidt bøvl med at spise yoghurt tidligere uden at få diverse cirkelspark i maven – indefra. Men med den nye yoghurt er det faktisk gået meget bedre!

Vi er også begyndt at bruge soyamælk til sovs og diverse andet der skal bages – det kan alligevel ikke smages, og der er prismæssigt ikke den store forskel – og hvis det betyder færre cirkelspark i maven, så er det ihvertfald dét værd!

Jeg foretrækker dog stadig rigtig ko-mælk hvis jeg skal drikke det råt. Men det er så også temmelig sjældent jeg vågner kvart i fire med cravings efter et glas mælk, så det går nok.

Anyway, tilbage til Thises laktosefri køer. På siden af kartonen står der ganske vidst at grundet det manglende sukker, så smager bærene mere igennem og deres syrlighed træder virkelig frem. Well, det BURDE jeg måske have overvejet inden jeg lossede en halv liter yoghurt op i min underkop. Det var ihvertfald korrekt – yoghurten er temmelig .. erhm.. ja, jeg ved ikke hvad jeg skal sige – den manglede ihvertfald sukker. Den smagte på en eller anden måde en anelse tør? Jeg ved godt at det er underligt når man ellers tænker på at yoghurt plejer at være vådt, men det er altså det nærmeste jeg kommer på en beskrivelse.

Heldigvis er jeg jo en sukkergris, så jeg var ikke sen til at drysse nogen skefulde sukker udover min yoghurt og tilføje Urtekrams müsli på toppen. Uhmmm, så smagte det straks langt bedre! Og maven elskede mig bagefter – jeg kunne næsten høre den sige “Tak!” (og jeg undlod naturligvis at svare igen).

Menmenmenmen, for at komme tilbage til hvad indlægget egentlig handlede om (jaaa, du havde glemt det? Jeg sagde jo at det ville være en genial afledningsmanouvre!) så skal I selvfølgelig have svaret på dagens gåde: HVOR dyvlndælen er Nicolais nye printer?

Well, have a looksee for ye’self!

Så har man altså fået for mange gaver på Les Moules, no kidding, Sherlock! Jeg spurgte hvad der havde været i glassene og fik et snøvlende svar om noget ande-rilette, hjemmelavede marmelader [...]]]> Jeg var i Prag den sidste uge af januar og besøgte pseudo’erne. Da jeg åbnede køkkenskabet mødte dette syn mig.

Så har man altså fået for mange gaver på Les Moules, no kidding, Sherlock! Jeg spurgte hvad der havde været i glassene og fik et snøvlende svar om noget ande-rilette, hjemmelavede marmelader og diverse sylter.

Altså hallå – jeg tror jeg ville få hjertestop, hvis jeg fik en pose med ande-rilette med hjem fra den lokale pizza pusher, bare fordi jeg spiser der tit. (Okay, lad mig lige understrege at jeg faktisk ikke spiser der SÅ tit, og at jeg måske alligevel ville kigge underligt på pizzamanden hvis han rent faktisk havde lavet rilette omme bag disken. Hvor mange bestiller rilette på deres pizza anyway? Nå, men det skal man vidst ikke tænke for meget over).

Inden jeg tog afsted havde jeg siddet og stenet til Camilla Plums udsendelser på DR2 hele natten (det er en lang historie, men for at gøre en lang historie kort, så fandt jeg først udaf, at jeg skulle afsted aftenen forinden fly-afgang, og skulle hjemmefra omkring klokken 06.00 for at nå flyveren – så hvorfor ikke blive oppe hele natten og se madprogrammer istedet for at sove? Genial idé Nicolai, genial).

Nå, men den kære Plum er jo temmelig retro i sin madlavning, så jeg følte mig stææærkt inspireret, da jeg dagen efter stenede TV (spotting a pattern here are we, eh?) med pseudoerne og opdagede at Camilla Ottesen i programmet “Til Middag Hos….” lavede en rigtig retro dessert for sine gæster.

Råsyltede appelsiner med makronflødeskum!

Nem at narre som jeg er, hoppede jeg naturligvis på limpinden og forsøgte at gøre hende kunsten efter.

Resultatet blev…. rigtig godt, for at sige det mildt. Nogen gange behøver tingene bare ikke være så helvedes besværlige før det er godt.

Med det i baghovedet vil jeg anbefale jer at lave den her dessert. Ikke bare er den billig, den er også nem, smager vidunderligt og er frisk ovenpå den fede vintermad. Lavdenlavdenlavdenlavden!

Råsyltede appelsiner med makronflødeskum
4 pers.

4 appelsiner
½ pose makroner
½ l piskefløde
Rørsukker

Skær toppen og bunden af appelsinerne. Skær dernæst skrællen af og sørg for at komme så tæt på frugtkødet som muligt. Når alt det hvide på appelsinen er væk lægges den og skæres i fine, runde ringe (firkanter kan også gøre det).

Fordel appelsinfileterne i et fad og strø en passende mængde rørsukker udover dem (så det dækker eller hvad man nu kan lide). Stil dem med et klæde over og lad dem trække i et par timer – gerne længere. Stil dem iøvrigt gerne køligt.

Pisk flødeskum stift og knus makronerne ned i blandingen et par håndfulde ad gangen. Rør med en dejskraber og tilføj makroner så længe makronerne synes at forsvinde i flødeskummen. Når du har tilpas med crunch og fløde stopper du, finder appelsinerne frem og anretter som du vil. Jeg valgte at anrette i høje cocktail glas. Først appelsin, derpå flødeskum, appelsin, flødeskum und so weiter. man kan også smide det hele i en stor glasskål og vende det med let hånd. Kun fantasien sætter grænser!
Riv gerne lidt mørk chokolade på toppen.
And enjoy!

Tidligere har jeg forsøgt mig udi kunsten at lave lavakager – altså de der chokoladekager der serveres rygende varme og med flydende midte. Gerne med flødeskum og is. Anyway!

Jeg har somsagt lavet dem før, og det var ikke nogen success. De blev fuldstændig flydende og [...]]]>

Tidligere har jeg forsøgt mig udi kunsten at lave lavakager – altså de der chokoladekager der serveres rygende varme og med flydende midte. Gerne med flødeskum og is. Anyway!

Jeg har somsagt lavet dem før, og det var ikke nogen success. De blev fuldstændig flydende og kunne knap spises med ske. Ikke desto mindre eeeeelsker jeg lava kager, så da jeg for nogen uger siden faldt over endnu en opskrift (som tilmed promoverede at være idiotsikker), så blev jeg oprigtigt nysgerrig.

Selve opskriften virkede simpel og jeg må give forfatteren ret – det ER en temmelig nem opskrift.  Kun én gryde skal bruges og selve cremen kan røres sammen på mindre end 20 minutter. Bingo-dingo og så var der pingo i mingo!

Selvom kagerne kun ville slippe formen efter jeg liiiige have løbet en tur med en skarp kniv, så gik det faktisk mindre grumt end jeg havde ventet. Kagerne stod flot og uden problemer, og ganske som de skulle, rendte det ud af dem med varm, lækker chokolade da jeg skar i dem. DESVÆRRE dummede jeg mig og lagde en kæmpe klat flødeskum på toppen af kagen til bloggen, så da jeg åbnede kagen, rendte fløden og chokoladen lidt sammen. Derfor er det lidt svært at se hvor meget chokolade der egentlig var indeni dem, men I må tro mig når jeg siger at de smagte drøngodt.

Når jeg serverer dem igen på fredag, så bliver det med en god klat vanilleis (ikke hjemmelavet i denne omgang, det gider jeg dog ikke) og så måske med en smule frisk frugt – we’ll see, de er ihvertfald godkendt! Opskriften lægger jeg i bunden af dette indlæg.

Vi går fluks videre med dagens salat!

Det er jo så fandens moderne med citrus i salat nu om stunder. Og ja, okay – det smager faktisk dejligt. Selvom jeg nødigt indrømmer det. Jeg synes ærlig talt det er lidt pop-trendy og mærkværdigt, men jeg ender alligevel med at foreslår sammensætningen når der eksempelvis er bearnaise på menuen eller lign. fede/tunge indslag.

Det er på sin vis også rart at kunne tømme frugtskålen ned i salatfadet i ny og næ, og det er en god undskyldning for at eksperimentere med lidt anderledes dressinger. Aftenens salat bestod af både appelsin, grape, mandarin, granatæble og et drys purløg. Friskkværnet peber er naturligvis et must ovenpå sådan en bunke frugter, og endelig blev det serveret med en dressing rørt på 1/4 dl saft af frugterne, tilsat 1 spsk æbleeddike (citron kan også bruges), 1 spsk olivenolie og 1 tsk dijon sennep. Det gav salaten et rigtig interessant spark.

Som tilbehør til aftenens steg lavede vi kartofler i fad på en lidt utraditionel vis. Først blev kartoflerne kogt, og senere most let i et fad dryppet med olivenolie (så de ikke brænder fast). Derpå smurte vi kartoflerne med olie og dryssede med henholdvis salt/peber, knust hvidløg og frisk rosmarin samt timian. Endelig røg det en tur ind i en knaldhamrende varm ovn i 20 minutters tid og efterfølgende serveret sammen med hjemmelavet bearnaise.

Sådan så den endelige tallerken ud. Det blev et lidt sundere indslag med citrussalaten, en federe oplevelse med bearnaisen og endelig en krydret oplevelse med stegen og kartoflerne spækket med krydderurter. Mmh!

Som lovet kommer her opskriften på lava kagerne:

Lava kager
4 stk/pers.

120g mørk chokolade
120g smør
235ml flormelis
2 hele æg
2 æggeblommer
6 spsk mel
evt. flødeskum/is.

Varm ovnen til 220 grader.
Smør 4 ramakiner med smør/neutral olie og stil dem klar på en bradepande.
Smelt smør og chokolade i en gryde (evt. i mikroovnen) og pisk til det hele er smeltet.
Pisk flormelis i, tilføj først æg og bagefter æggeblommer og endelig tilsæt melet.

Fordel cremen i ramakinerne og smid dem i ovnen i 13-14 minutter. De er færdige når siderne er forholdvis faste men miten stadig skælver let. Lad dem stå på køkkenbordet i 1-2 minutters tid (evt. mens is/flødeskum klargøres) og vend dem endelig ud på en tallerken.

Dette gøres nemmest ved at lægge et viskestykke under ramakinerne og lægge en tallerken ovenpå. Derpå vendes hele skidtet og ramakinen fjernes. Hvis ikke kagen slipper, så prøv evt at skære rund i kanten med en skarp kniv/nål, men pas på at du ikke ødelægger siden på kagen – isåfald vil chokoladen vælte ud.

OBS: Eftersom det her er en kage baseret på temmelig få ingredienser, så er det selvfølgelig temmelig essentielt at chokoladen er af god kvalitet. Ellers risikerer man at få nogen temmelig kedelige lava kager. Man kan helt sikkert også eksperimentere med typen af chokolade – jeg overvejer f.eks. næste gang at bruge rittersports mørkechokolade m. nougat mellem lagene, det tror jeg vil være virkelig lækkert!

Enjoy!

Istedet har jeg uploadet et lille galleri af billeder fra nytårsaften med soulmaten. Alt blev hjemmelavet og vi brugte det meste af dagen i køkkenet, så derfor skal det selvfølgelig flashes!

Vi lagde hårdt ud med en krebsehale-suppe med [...]]]>

Nu er det vidst ikke korrekt at sige ‘glædelig jul’ længere, så det vil jeg holde op med.

Istedet har jeg uploadet et lille galleri af billeder fra nytårsaften med soulmaten. Alt blev hjemmelavet og vi brugte det meste af dagen i køkkenet, så derfor skal det selvfølgelig flashes!

Vi lagde hårdt ud med en krebsehale-suppe med paprika og brød vendt i smeltet smør og mynte. Ovenpå suppen var der en mynte/urtecreme til at holde lidt sammen på smagen.

Til hovedret fik vi en masse forskellige små retter. Deriblandt den kæmpe sweet potatoe der ligger ved siden af kartoffelskrælleren på det ene billede. De røg i ovnen med honning og timian til de var møre og silkebløde. Derudover var der empanadas med oksekødsfyld, kikærter og hvidløg (trekanterne). Ved siden af dem ligger der én forårsrulle, men i virkeligheden lavede vi tre forskellige slags forårsruller. De første var med stegte krebsehaler med friske krydderurter, de næste var med tigerrejer og ingefær, og de sidste var med left-overs fra vores empanadas.

I midten ligger der en klat tzatziki og ved siden af, en lidt mildere tapenade af grillede peberfrugter blendtet med lidt forskelligt.

Slutteligt var der en citrussalat af grape, appelsin og mandarin med granatæblesaft og peber til at give et lidt mere syrligt indslag. Det var dødlækkert!

Til dessert lavede vi lakrids creme brulee (derfor de er sorte på toppen – det er lakridsstykker, ikke sort sukker). Dertil hjemmelavet vanilleis og henholdvis hjemmerør lemoncurd og jordbær/vanille kompot.

Hurra! Og så blev det nytår!

I kan på billederne også se en kage. Det er ikke fra nytår. Men fra igår. Jeg fik sat min lampe op i loftet og takkede med en middag til nogen nære venner. Vi lavede derfor fremviste kage. Den består af vanille bunde og Toms Skildpade creme rørt med fløde. På toppen er der kakao, nogen marengs vi havde liggende fra tidligere og naturligvis flødeskum.

Åh ja, og så er der en dusk underligt hår allerøverst til venstre. Det er fordi soulmaten og jeg er begyndt at lave vores udstyr til et rollespil vi skal til, til sommer. Det er for en gangs skyld noget fremtidshalløj, så derfor skal vi have dreadlocks og underligt tøj på. Det bliver fan-fucking-tastic ;-) Jeg skal nok poste billeder undervejs som kostumerne skrider frem.

Kære alle bloglæsere,

Nu er det efterhånden blevet lille juleaften, og dermed NÆSTEN jul. Idet jeg tvivler på, at jeg får tid til at poste et indlæg imorgen, ønsker jeg på forhånd jer allesammen en rigtig glædelig jul.

Og med ønsket om et rigtig godt nytår bringer jeg her lidt billeder fra den seneste, lykkelige tid.

Enjoy!

Soulmaten og [...]]]>

Kære alle bloglæsere,

Nu er det efterhånden blevet lille juleaften, og dermed NÆSTEN jul. Idet jeg tvivler på, at jeg får tid til at poste et indlæg imorgen, ønsker jeg på forhånd jer allesammen en rigtig glædelig jul.

Og med ønsket om et rigtig godt nytår bringer jeg her lidt billeder fra den seneste, lykkelige tid.

Enjoy!

Soulmaten og jeg lavede vores sædvanlige udgave af pasta caronara. Jeg eeeelsker farverne og den dejlige smag af ristede asparges, og den bløde runde flødesovs.

Vores udgave indeholder løg, hvidløg, asparges, rød peberfrugt, brocolli, bacon og selvfølgelig den sædvanlige mælke/ægge-blanding.

Da jeg ankom til Prag d. 17 lavede vi and. Fordi vi regner med at blive temmelig stuffed af det sædvanlige tilbehør (brun sovs og kartoooofler), så lavede vi i dagens anledning en lidt alternativ udgave – og det smagte fantastisk!

Her ses den endelige tallerken med små, timianstegte kartofler og en lækker salat med æble, granatæble og indkogt appelsin/senneps dressing. Mmmhh!

Igår ankom mine bedsteforældre for at fejre jul (og den yngste pseudo’s fødselsdag). Jeg havde trillet konfekt og juleguf frem til klokken halv-seks om morgenen, så jeg var godt træt i hovedet! Tilgengæld var de hjemmebagte klejner intet mindre end fantastiske. Glem alt om bagerens udgave – lav dem selv!

Her er 3 stykker guf ud af de 13 forskellige slags jeg endte med at lave (… erhm). De hvide bolde er kokoskugler med en midte af nougat dyppet i hvid chokolade og endelig kokos. Bagved er der appelsintrøfler med marcipan og strøsukker, og endelig mini-macarons fyldt med den skønneste lemon curd (resten står i køleskabet – jeg overvejer kraftigt at æde den med is i løbet af natten!)

Hjemmelavede, engelske karameller smager fantastisk! Jeg fandt endelig kondenseret mælk hernede, og vupti! Så var der karameller for alle pengene!

Og her ses de færdige klejner, samt et lille udpluk af dagens konfekt. Iaften tager vi hul på nogen andre slags godter. Jeg glæder mig særligt til at smage mocca kugler og dem med bailey!

Og så tog vi på Aromi og fejrede pseudoens fødselsdag. Som altid er det drønlækkert, men en anelse mørkt på restauranten – derfor de lidt uskarpe billeder, beklager! Øverst ses forretten som blev delt imellem os. Der var alt fra jomfruhummer til muslinger, til blæksprutter i de skønneste sicilianske tomater, tun på bund af rucola og svampe, og en fiskesalat inspireret af bruchetta.

Jeg fordybte mig i denne skønne hjemmelavede pasta vendt med fantastisk pesto, friske bønner og kartofler. Det smagte vidunderligt og duftede ligeså!

Til hovedret fik jeg en stor kalvebøf, mør som bare fanden og med svampe og glaserede æbler. Uhm!

De andre ved bordet fik salt indbagt seabass og grillet turbot med langtidsbagte tomater. Dertil en masse forskelligt tilbehør, deriblandt de vidunderlige, sprøde zucchinier som jeg tidligere har haft blogget om (og forsøgt at kopiere uden større held).

Og slutteligt, et overdådigt fad af desserter. Vores tjener havde julelys i øjnene da han forklarede at de i julens anledning, havde en helt speciel dessert som han meeeeget gerne ville servere for os. Så han fik naturligvis lov, og sænkede derpå dette fantastiske fad på midten af bordet. Der var aaaaaaaaalt som hjertet kunne begære, fra tiramisu, profiteroles med nougat, blød chokoladekage, eclair med bær, cheesecake med karamel og forskellige iskugler, frisk frugt og den mest syndige skum af fløde.

Halli-hallå og glædelig jul si’r jeg bare!

Så blev det d. 17 december, dagen efter eksamen og dermed dagen hvor jeg tog til Prag. Nu er julen endelig begyndt!

Og med det, har vi også en konkurrence at afslutte og gaver at sende!

Det har været super hyggeligt gennem de sidste par dage, at høre om jeres julekalender favoritter, og jeg må [...]]]> Jul, jul, juuul!

Så blev det d. 17 december, dagen efter eksamen og dermed dagen hvor jeg tog til Prag. Nu er julen endelig begyndt!

Og med det, har vi også en konkurrence at afslutte og gaver at sende!

Det har været super hyggeligt gennem de sidste par dage, at høre om jeres julekalender favoritter, og jeg må sige at jeg selv har svært ved at vælge mellem en decideret favorit. Personligt eeeelsker jeg Jul på Vesterbro, men det er jo ikke sådan en klassisk julekalender i den forstand.. men ellers er der jo altid Pyrus! Han var et hit dengang jeg var barn, og jeg eeeelskede de små historier om ham og de andre nisser i rigsarkivet.

Anyway, vinderne af konkurrencen blev fundet ligesom sidst ved hjælp af lodtrækning. Op af hatten kom nemlig to tal, 1 og 10, altså henholdsvis Klidmoster og Betty!

Stort tillykke til jer begge to!  Jeg vil få afsendt sjalerne i løbet af de næste par dage – jeg håber de vil bringe jul i sind og varme i krop :-)

Tusind tak til alle som deltog!

Vedrørende eksamen, så blev vi vidst alle taget med bukserne nede. Spørgsmålene var helt hen i vejret, og jeg har kun mødt 2-3 personer (udaf 200), som mente at de var nogenlunde tilgængelige. Der var ret mange som afleverede blank, eller som simpelthen gættede på svarene, påtrods af at størstedelen af os har læst 7-10 timer dagligt de sidste to uger.

Jeg blev som altid umulig og stædig når jeg bliver sat overfor noget svært, så jeg nægtede at forlade lokalet uden at give en besvarelse på samtlige spørgsmål, også selvom det tiltider krævede at jeg perspektiverede ud til lignene emner, som beviste at jeg idet mindste vidste et eller andet. Nu må tiden så vise om jeg har skrevet tilstrækkelig præcist til at bestå. Vi skulle gerne få besked i løbet af januar/februar. Men jeg er temmelig fortrøstningsfuld. Hvis jeg dumper, så dumper jeg idet mindste sammen med størstedelen af min årgang ;-)

Og vi ved allesammen at jul betyder gaver. And since this is christmas, har jeg valgt at lave en lille konkurrence – men fordi jeg ikke vil have at der skal gå helt konkurrence-tyr i den, og alle ser rødt (eller grønt, høhø) så er det en ganske fredelig een af slagsen!

Du skal simpelthen bare [...]]]>

Og vi ved allesammen at jul betyder gaver. And since this is christmas, har jeg valgt at lave en lille konkurrence – men fordi jeg ikke vil have at der skal gå helt konkurrence-tyr i den, og alle ser rødt (eller grønt, høhø) så er det en ganske fredelig een af slagsen!

Du skal simpelthen bare fortælle mig hvilken julekalender der er din favorit, og hvorfor. Hvis du gør det, så er du med i lodtrækningen om et (1) ud af de to (2) pashmina-sjaler på billedet ovenfor. Yes, that’s right! Du skal hverken gætte noget, eller vride hjernen (særlig meget).

Fortæl mig om din yndlingsjulekalender, og jeg vil give dig et pashmina i julerød, eller grangrøn – lyder det ikke nemt og hyggeligt? Det håber jeg!

Konkurrencen løber frem til torsdag d. 17 december kl. 12.00, og to vindere vil derefter blive udtrukket. Og nej, I kan ikke vælge hvilken farve I allersomhelst vil vinde. Det kommer helt an på hvilken farve der kommer op af Nicolais hat. For at deltage efterlader I blot en kommentar i feltet nedenfor.

Jeg glæder mig til at høre fra jer! Og så merry christmas da! Og held og lykke til mig selv og min eksamen på onsdag!

Yesyes, vi kan forskelligt her i Trekroner.

Og nu.. endnu [...]]]> Selvom man har eksamenstravlt, kan man jo godt smide en almindelig chokoladekage sammen. Og når man så konstaterer at den kun er halvfærdig i midten, omdøber man den lava-cake, smider glasur på toppen for at skjule hullet og fryser resten ned til romkugler senere på måneden.

Yesyes, vi kan forskelligt her i Trekroner.

Og nu.. endnu mere eksamenslæsning. Tjuhej-tjuhu!