Nicolais Verden

Nej, det er ikke en konkurrence. Hvis jeg var i stand til at udlodde printere til folket ville det betyde at SU-styrelsen havde lavet en regnefejl – og lur mig om ikke de ville kræve alle pengene retur, renter inclusive!

Men ikke desto mindre skal vi lege ‘Gæt en printer’, eller nærmere; gæt hvor min spritnye, knus-elskelige printer er henne!

Når man bor på knap-så-meget-plads-men-stadig-ikke-småt-nok-til-at-du-må-brokke-dig, så handler det om at være kreativ og funktionel med diverse større genstande (såsom printere, forstås).

Og for så lige at aflede jeres opmærksomhed (det skal jo ikke være nemt, det her) så flasher jeg lige mine biscotti med ristet pistacie og mørk chokolade. Uuuuuh, de er gode! Jeg hapsede opskriften forrige fredag da jeg var på besøg hos en studiebuddy i Køge (Jeg har nu set downtown Køge!!!) hvor hun lavede dem med ristede nødder og pistacie. Det smagte også vidunderligt, men jeg er jo en chokoladegris, så jeg erstattede nødderne med en tung, lækker, fedtet plade chokolade. Sue me!

Udover chokolade og pistacie er der også revet citronskal i de små godtebasser. Normalt er jeg ikke meget for revet citronskal (slet ikke i pandekager), men det er vidst også bare mig der har et barndomstraume. I disse kager smager citronen tilgengæld godt, det gør dem ikke så søde og kvalmende som man ellers kunne tro (især med de mængder chokolade jeg stoppede i dejen). Og endelig er jeg vild med de salte, ristede oaser af pistacie som man kan finde rundt omkring i kagerne. Uuuhadadada, jeg er flov over at sige samtlige småkager var væk indenfor ganske kort tid.

Men for at I ikke skal tro at jeg udelukkende er en sukkergris, så vil jeg da lige slå et slag for dette produkt jeg fandt oppe i den lokale brugs; Thise yoghurt – laktosefri (og sukkerreduceret 0.1%, damnit)!

Jeg troede ikke det var muligt at lave yoghurt uden laktose, men så blev jeg dét klogere. Det er noget med at de vasker laktosen ud (og straks forestiller man sig en flok russiske bedstemødre der sidder i deres ansigtsfodsved og vasker mælkeenzymer ud af mælk dag ud og dag ind). Men jeg tror ikke helt at det er sådan det foregår, men jeg er også ligeglad – det endelige produkt er mere interessant.

Det er ingen hemmelighed at jeg har haft lidt bøvl med at spise yoghurt tidligere uden at få diverse cirkelspark i maven – indefra. Men med den nye yoghurt er det faktisk gået meget bedre!

Vi er også begyndt at bruge soyamælk til sovs og diverse andet der skal bages – det kan alligevel ikke smages, og der er prismæssigt ikke den store forskel – og hvis det betyder færre cirkelspark i maven, så er det ihvertfald dét værd!

Jeg foretrækker dog stadig rigtig ko-mælk hvis jeg skal drikke det råt. Men det er så også temmelig sjældent jeg vågner kvart i fire med cravings efter et glas mælk, så det går nok.

Anyway, tilbage til Thises laktosefri køer. På siden af kartonen står der ganske vidst at grundet det manglende sukker, så smager bærene mere igennem og deres syrlighed træder virkelig frem. Well, det BURDE jeg måske have overvejet inden jeg lossede en halv liter yoghurt op i min underkop. Det var ihvertfald korrekt – yoghurten er temmelig .. erhm.. ja, jeg ved ikke hvad jeg skal sige – den manglede ihvertfald sukker. Den smagte på en eller anden måde en anelse tør? Jeg ved godt at det er underligt når man ellers tænker på at yoghurt plejer at være vådt, men det er altså det nærmeste jeg kommer på en beskrivelse.

Heldigvis er jeg jo en sukkergris, så jeg var ikke sen til at drysse nogen skefulde sukker udover min yoghurt og tilføje Urtekrams müsli på toppen. Uhmmm, så smagte det straks langt bedre! Og maven elskede mig bagefter – jeg kunne næsten høre den sige “Tak!” (og jeg undlod naturligvis at svare igen).

Menmenmenmen, for at komme tilbage til hvad indlægget egentlig handlede om (jaaa, du havde glemt det? Jeg sagde jo at det ville være en genial afledningsmanouvre!) så skal I selvfølgelig have svaret på dagens gåde: HVOR dyvlndælen er Nicolais nye printer?

Well, have a looksee for ye’self!

Jeg var i Prag den sidste uge af januar og besøgte pseudo’erne. Da jeg åbnede køkkenskabet mødte dette syn mig.

Så har man altså fået for mange gaver på Les Moules, no kidding, Sherlock! Jeg spurgte hvad der havde været i glassene og fik et snøvlende svar om noget ande-rilette, hjemmelavede marmelader og diverse sylter.

Altså hallå – jeg tror jeg ville få hjertestop, hvis jeg fik en pose med ande-rilette med hjem fra den lokale pizza pusher, bare fordi jeg spiser der tit. (Okay, lad mig lige understrege at jeg faktisk ikke spiser der SÅ tit, og at jeg måske alligevel ville kigge underligt på pizzamanden hvis han rent faktisk havde lavet rilette omme bag disken. Hvor mange bestiller rilette på deres pizza anyway? Nå, men det skal man vidst ikke tænke for meget over).

Inden jeg tog afsted havde jeg siddet og stenet til Camilla Plums udsendelser på DR2 hele natten (det er en lang historie, men for at gøre en lang historie kort, så fandt jeg først udaf, at jeg skulle afsted aftenen forinden fly-afgang, og skulle hjemmefra omkring klokken 06.00 for at nå flyveren – så hvorfor ikke blive oppe hele natten og se madprogrammer istedet for at sove? Genial idé Nicolai, genial).

Nå, men den kære Plum er jo temmelig retro i sin madlavning, så jeg følte mig stææærkt inspireret, da jeg dagen efter stenede TV (spotting a pattern here are we, eh?) med pseudoerne og opdagede at Camilla Ottesen i programmet “Til Middag Hos….” lavede en rigtig retro dessert for sine gæster.

Råsyltede appelsiner med makronflødeskum!

Nem at narre som jeg er, hoppede jeg naturligvis på limpinden og forsøgte at gøre hende kunsten efter.

Resultatet blev…. rigtig godt, for at sige det mildt. Nogen gange behøver tingene bare ikke være så helvedes besværlige før det er godt.

Med det i baghovedet vil jeg anbefale jer at lave den her dessert. Ikke bare er den billig, den er også nem, smager vidunderligt og er frisk ovenpå den fede vintermad. Lavdenlavdenlavdenlavden!

Råsyltede appelsiner med makronflødeskum
4 pers.

4 appelsiner
½ pose makroner
½ l piskefløde
Rørsukker

Skær toppen og bunden af appelsinerne. Skær dernæst skrællen af og sørg for at komme så tæt på frugtkødet som muligt. Når alt det hvide på appelsinen er væk lægges den og skæres i fine, runde ringe (firkanter kan også gøre det).

Fordel appelsinfileterne i et fad og strø en passende mængde rørsukker udover dem (så det dækker eller hvad man nu kan lide). Stil dem med et klæde over og lad dem trække i et par timer – gerne længere. Stil dem iøvrigt gerne køligt.

Pisk flødeskum stift og knus makronerne ned i blandingen et par håndfulde ad gangen. Rør med en dejskraber og tilføj makroner så længe makronerne synes at forsvinde i flødeskummen. Når du har tilpas med crunch og fløde stopper du, finder appelsinerne frem og anretter som du vil. Jeg valgte at anrette i høje cocktail glas. Først appelsin, derpå flødeskum, appelsin, flødeskum und so weiter. man kan også smide det hele i en stor glasskål og vende det med let hånd. Kun fantasien sætter grænser!
Riv gerne lidt mørk chokolade på toppen.
And enjoy!

Tidligere har jeg forsøgt mig udi kunsten at lave lavakager – altså de der chokoladekager der serveres rygende varme og med flydende midte. Gerne med flødeskum og is. Anyway!

Jeg har somsagt lavet dem før, og det var ikke nogen success. De blev fuldstændig flydende og kunne knap spises med ske. Ikke desto mindre eeeeelsker jeg lava kager, så da jeg for nogen uger siden faldt over endnu en opskrift (som tilmed promoverede at være idiotsikker), så blev jeg oprigtigt nysgerrig.

Selve opskriften virkede simpel og jeg må give forfatteren ret – det ER en temmelig nem opskrift.  Kun én gryde skal bruges og selve cremen kan røres sammen på mindre end 20 minutter. Bingo-dingo og så var der pingo i mingo!

Selvom kagerne kun ville slippe formen efter jeg liiiige have løbet en tur med en skarp kniv, så gik det faktisk mindre grumt end jeg havde ventet. Kagerne stod flot og uden problemer, og ganske som de skulle, rendte det ud af dem med varm, lækker chokolade da jeg skar i dem. DESVÆRRE dummede jeg mig og lagde en kæmpe klat flødeskum på toppen af kagen til bloggen, så da jeg åbnede kagen, rendte fløden og chokoladen lidt sammen. Derfor er det lidt svært at se hvor meget chokolade der egentlig var indeni dem, men I må tro mig når jeg siger at de smagte drøngodt.

Når jeg serverer dem igen på fredag, så bliver det med en god klat vanilleis (ikke hjemmelavet i denne omgang, det gider jeg dog ikke) og så måske med en smule frisk frugt – we’ll see, de er ihvertfald godkendt! Opskriften lægger jeg i bunden af dette indlæg.

Vi går fluks videre med dagens salat!

Det er jo så fandens moderne med citrus i salat nu om stunder. Og ja, okay – det smager faktisk dejligt. Selvom jeg nødigt indrømmer det. Jeg synes ærlig talt det er lidt pop-trendy og mærkværdigt, men jeg ender alligevel med at foreslår sammensætningen når der eksempelvis er bearnaise på menuen eller lign. fede/tunge indslag.

Det er på sin vis også rart at kunne tømme frugtskålen ned i salatfadet i ny og næ, og det er en god undskyldning for at eksperimentere med lidt anderledes dressinger. Aftenens salat bestod af både appelsin, grape, mandarin, granatæble og et drys purløg. Friskkværnet peber er naturligvis et must ovenpå sådan en bunke frugter, og endelig blev det serveret med en dressing rørt på 1/4 dl saft af frugterne, tilsat 1 spsk æbleeddike (citron kan også bruges), 1 spsk olivenolie og 1 tsk dijon sennep. Det gav salaten et rigtig interessant spark.

Som tilbehør til aftenens steg lavede vi kartofler i fad på en lidt utraditionel vis. Først blev kartoflerne kogt, og senere most let i et fad dryppet med olivenolie (så de ikke brænder fast). Derpå smurte vi kartoflerne med olie og dryssede med henholdvis salt/peber, knust hvidløg og frisk rosmarin samt timian. Endelig røg det en tur ind i en knaldhamrende varm ovn i 20 minutters tid og efterfølgende serveret sammen med hjemmelavet bearnaise.

Sådan så den endelige tallerken ud. Det blev et lidt sundere indslag med citrussalaten, en federe oplevelse med bearnaisen og endelig en krydret oplevelse med stegen og kartoflerne spækket med krydderurter. Mmh!

Som lovet kommer her opskriften på lava kagerne:

Lava kager
4 stk/pers.

120g mørk chokolade
120g smør
235ml flormelis
2 hele æg
2 æggeblommer
6 spsk mel
evt. flødeskum/is.

Varm ovnen til 220 grader.
Smør 4 ramakiner med smør/neutral olie og stil dem klar på en bradepande.
Smelt smør og chokolade i en gryde (evt. i mikroovnen) og pisk til det hele er smeltet.
Pisk flormelis i, tilføj først æg og bagefter æggeblommer og endelig tilsæt melet.

Fordel cremen i ramakinerne og smid dem i ovnen i 13-14 minutter. De er færdige når siderne er forholdvis faste men miten stadig skælver let. Lad dem stå på køkkenbordet i 1-2 minutters tid (evt. mens is/flødeskum klargøres) og vend dem endelig ud på en tallerken.

Dette gøres nemmest ved at lægge et viskestykke under ramakinerne og lægge en tallerken ovenpå. Derpå vendes hele skidtet og ramakinen fjernes. Hvis ikke kagen slipper, så prøv evt at skære rund i kanten med en skarp kniv/nål, men pas på at du ikke ødelægger siden på kagen – isåfald vil chokoladen vælte ud.

OBS: Eftersom det her er en kage baseret på temmelig få ingredienser, så er det selvfølgelig temmelig essentielt at chokoladen er af god kvalitet. Ellers risikerer man at få nogen temmelig kedelige lava kager. Man kan helt sikkert også eksperimentere med typen af chokolade – jeg overvejer f.eks. næste gang at bruge rittersports mørkechokolade m. nougat mellem lagene, det tror jeg vil være virkelig lækkert!

Enjoy!

Nu er det vidst ikke korrekt at sige ‘glædelig jul’ længere, så det vil jeg holde op med.

Istedet har jeg uploadet et lille galleri af billeder fra nytårsaften med soulmaten. Alt blev hjemmelavet og vi brugte det meste af dagen i køkkenet, så derfor skal det selvfølgelig flashes!

Vi lagde hårdt ud med en krebsehale-suppe med paprika og brød vendt i smeltet smør og mynte. Ovenpå suppen var der en mynte/urtecreme til at holde lidt sammen på smagen.

Til hovedret fik vi en masse forskellige små retter. Deriblandt den kæmpe sweet potatoe der ligger ved siden af kartoffelskrælleren på det ene billede. De røg i ovnen med honning og timian til de var møre og silkebløde. Derudover var der empanadas med oksekødsfyld, kikærter og hvidløg (trekanterne). Ved siden af dem ligger der én forårsrulle, men i virkeligheden lavede vi tre forskellige slags forårsruller. De første var med stegte krebsehaler med friske krydderurter, de næste var med tigerrejer og ingefær, og de sidste var med left-overs fra vores empanadas.

I midten ligger der en klat tzatziki og ved siden af, en lidt mildere tapenade af grillede peberfrugter blendtet med lidt forskelligt.

Slutteligt var der en citrussalat af grape, appelsin og mandarin med granatæblesaft og peber til at give et lidt mere syrligt indslag. Det var dødlækkert!

Til dessert lavede vi lakrids creme brulee (derfor de er sorte på toppen – det er lakridsstykker, ikke sort sukker). Dertil hjemmelavet vanilleis og henholdvis hjemmerør lemoncurd og jordbær/vanille kompot.

Hurra! Og så blev det nytår!

I kan på billederne også se en kage. Det er ikke fra nytår. Men fra igår. Jeg fik sat min lampe op i loftet og takkede med en middag til nogen nære venner. Vi lavede derfor fremviste kage. Den består af vanille bunde og Toms Skildpade creme rørt med fløde. På toppen er der kakao, nogen marengs vi havde liggende fra tidligere og naturligvis flødeskum.

Åh ja, og så er der en dusk underligt hår allerøverst til venstre. Det er fordi soulmaten og jeg er begyndt at lave vores udstyr til et rollespil vi skal til, til sommer. Det er for en gangs skyld noget fremtidshalløj, så derfor skal vi have dreadlocks og underligt tøj på. Det bliver fan-fucking-tastic ;-) Jeg skal nok poste billeder undervejs som kostumerne skrider frem.

Kære alle bloglæsere,

Nu er det efterhånden blevet lille juleaften, og dermed NÆSTEN jul. Idet jeg tvivler på, at jeg får tid til at poste et indlæg imorgen, ønsker jeg på forhånd jer allesammen en rigtig glædelig jul.

Og med ønsket om et rigtig godt nytår bringer jeg her lidt billeder fra den seneste, lykkelige tid.

Enjoy!

Soulmaten og jeg lavede vores sædvanlige udgave af pasta caronara. Jeg eeeelsker farverne og den dejlige smag af ristede asparges, og den bløde runde flødesovs.

Vores udgave indeholder løg, hvidløg, asparges, rød peberfrugt, brocolli, bacon og selvfølgelig den sædvanlige mælke/ægge-blanding.

Da jeg ankom til Prag d. 17 lavede vi and. Fordi vi regner med at blive temmelig stuffed af det sædvanlige tilbehør (brun sovs og kartoooofler), så lavede vi i dagens anledning en lidt alternativ udgave – og det smagte fantastisk!

Her ses den endelige tallerken med små, timianstegte kartofler og en lækker salat med æble, granatæble og indkogt appelsin/senneps dressing. Mmmhh!

Igår ankom mine bedsteforældre for at fejre jul (og den yngste pseudo’s fødselsdag). Jeg havde trillet konfekt og juleguf frem til klokken halv-seks om morgenen, så jeg var godt træt i hovedet! Tilgengæld var de hjemmebagte klejner intet mindre end fantastiske. Glem alt om bagerens udgave – lav dem selv!

Her er 3 stykker guf ud af de 13 forskellige slags jeg endte med at lave (… erhm). De hvide bolde er kokoskugler med en midte af nougat dyppet i hvid chokolade og endelig kokos. Bagved er der appelsintrøfler med marcipan og strøsukker, og endelig mini-macarons fyldt med den skønneste lemon curd (resten står i køleskabet – jeg overvejer kraftigt at æde den med is i løbet af natten!)

Hjemmelavede, engelske karameller smager fantastisk! Jeg fandt endelig kondenseret mælk hernede, og vupti! Så var der karameller for alle pengene!

Og her ses de færdige klejner, samt et lille udpluk af dagens konfekt. Iaften tager vi hul på nogen andre slags godter. Jeg glæder mig særligt til at smage mocca kugler og dem med bailey!

Og så tog vi på Aromi og fejrede pseudoens fødselsdag. Som altid er det drønlækkert, men en anelse mørkt på restauranten – derfor de lidt uskarpe billeder, beklager! Øverst ses forretten som blev delt imellem os. Der var alt fra jomfruhummer til muslinger, til blæksprutter i de skønneste sicilianske tomater, tun på bund af rucola og svampe, og en fiskesalat inspireret af bruchetta.

Jeg fordybte mig i denne skønne hjemmelavede pasta vendt med fantastisk pesto, friske bønner og kartofler. Det smagte vidunderligt og duftede ligeså!

Til hovedret fik jeg en stor kalvebøf, mør som bare fanden og med svampe og glaserede æbler. Uhm!

De andre ved bordet fik salt indbagt seabass og grillet turbot med langtidsbagte tomater. Dertil en masse forskelligt tilbehør, deriblandt de vidunderlige, sprøde zucchinier som jeg tidligere har haft blogget om (og forsøgt at kopiere uden større held).

Og slutteligt, et overdådigt fad af desserter. Vores tjener havde julelys i øjnene da han forklarede at de i julens anledning, havde en helt speciel dessert som han meeeeget gerne ville servere for os. Så han fik naturligvis lov, og sænkede derpå dette fantastiske fad på midten af bordet. Der var aaaaaaaaalt som hjertet kunne begære, fra tiramisu, profiteroles med nougat, blød chokoladekage, eclair med bær, cheesecake med karamel og forskellige iskugler, frisk frugt og den mest syndige skum af fløde.

Halli-hallå og glædelig jul si’r jeg bare!