Som I kan se, er det stadig temmelig kaotisk i lejligheden – men når jeg nu får mit store skab samlet og dermed mulighed for at tømme alle flyttekasserne, skal det nok blive godt. Billedet er taget oppe fra min store seng som ligger i hjørnet af det ene vinduesparti.

Nørrebro-hood har jo også sit ry for at være et lidt hårdt kvarter (særligt efter runddelen, hvor jeg dog ikke bor) og jeg må da også tilstå, at jeg allerede har præsteret mindst 1 mord. Grunden til at jeg siger mindst 1, er at jeg endnu ikke ved om de sidste 2 skader er så voldsomme, at det ender i dødsfald.

Det drejer sig selvfølgelig om de krydderurter, som jeg fik i indflytningsgave af mine bedsteforældre. Jeg har ydet førstehjælp og givet dem en solid omgang vand i min opvaskebalje, men indtil videre ser det ud til at timianen bør erklæres død (måske jeg burde overveje hjertemassage, men hvor fanden sidder hjertet på sådan et svin?).

Dødsfaldet har dog ikke afholdt mig fra at lave mad, så her følger et udsnit af månedens madbilleder:

(Smørbagte svampe med masser af hvidløg og persille)

(Sommersalat af rå, grønne asparges, parmesan, citrus og pinjekerner)

(Pirogger med dild og oksekød efter opskrift af Spise med Price)

(Pestobagt roastbeef med smørstegte kartofler og hjemmelavet bearnaise)

(Lille udvalg af sushi fra Sticks’n'Sushi: Hell’s Kitchen Roll & Avocado med kongerejer)

(Klassisk jordbærtærte som vi kender den fra bageren med marcipan, hjemmelavet vanillecreme og bær)

Idag har vi holdt min morfars fødselsdag og i den forbindelse havde jeg lavet en kage til eftermiddagskaffen og en dessert til efter maden.

Efter opskrift af Mette Blomsterberg lavede jeg hendes iskolde, mørke chokoladekage med blåbær/hvid chokolademousse på toppen. En syndig bombe der med fordel bør serveres kold fra koldeskabet/fryseren.

Og endelig til dessert lavede jeg, efter ønske af fødselaren, en traditionel citronfromage med den obligatoriske klat flødeskum, citron melisse og chokoladekringler. Retro når det er bedst!

Mit blogliv står rimelig meget på standby for tiden på grund af travlhed på studiet, arbejdet og det dér lort man kalder kærestesorg (hører forsat Medina’s “JEG HÅBER DU ER EEENSOOOOM” dagligt). Men-men-men det betyder ikke, at jeg ikke oplever en masse blogrelevant. Derfor har jeg nu besluttet mig for (som dagens sidste overspringshandling) at give jer en masse billeder af den seneste tids madoplevelser.

Nogle af billederne er af hjemmelavede projekter (primært kage as usual) og nogle af dem er fra chokoladefestivalen 2011, hvor jeg var afsted med en chokoladeglad (men knap så lakridsglad) svensker. Jeg vil ikke skrive et mega langt blogindlæg med alle oplysninger om maden, men håber at I kan suge lidt madglæde ud af dem.

God påske!

Æbletærte af sprød kardemomme bund med æblekompot, vanilleis og et drys af kanel.

Den berømte sportslagkage i hjemmelavet version og kokosmakroner med citronskal.

Sportslagkagen: karamel/nøddekrokant på sej makronbund.

Lagkage med makron, chokolade, cognac og mandelsplinter.

Verdens bedste brød bagt i støbejern og med 5g gær. Hævetid: 18 timer.

Varmrøget laks med creme af radiser og dild.

Mørbrad med valnøddepesto og mynte.

Lynmarineret carppacio med fersken og grønt.

Chokoladefestival 2011

Chokoladefestival 2011

Chokoladefestival 2011

Chokoladefestivalen 2011

Chokoladefestivalen 2011 (macaroooons!)

Chokoladefestivalen 2011 (Totalt sej is skulptur)

Chokoladefestivalen 2011

Chokoladefestivalen 2011

Chokoladefestivalen 2011.

Så blev det atter en gang tid til fastelavnsboller. Det er egentlig syndt, at man kun bager dem éen gang om året – men på den anden side er det nok sundt nok for kalorieindtaget.

Som I måske har bemærket er der stor forskel på, hvad der er den “rigtige” fastelavnsbolle, og hvis man fortæller folk at de er inviteret på fastelavnsboller forestiller de sig typisk en cremebolle med glasur, wienerbrødsdej med flødeskum eller vandbakkelser med fyld. Jeg er opflasket med den sidste, og det er derfor I nu får min version af den traditionelle spise.

Jeg sad på vej hjem i s-toget den anden dag, og spekulerede på hvordan min perfekte fastelavnsbolle skulle være. Jeg kan somsagt ikke komm udenom at basen består af vandbakkelsesdej og at der derudover normalt indgår en slags creme. Jeg sad længe og spekulerede over, hvad der kunne være lækkert i sådan en sag og endte op med at jeg foretrækker de fastelavnsboller, hvor der er en smule chokolade eller nougat som kontrast til den bløde creme.

Jeg satte mig derfor for, at lave en fastelavnsbolle med bund af mørk chokoladeganache og top af rørt blåbærskum. Opskriften er som følger:

Vandbakkelsesdej:
5 – 6 stk.

100 g smør
2 dl vand
125 g mel
et nip salt
3 store æg
1 knsp bagepulver

Smelt smør i vand, tilsæt mel og bagepulver på én gang. Rør grundigt og tag gryden fra varmen. Tilsæt sammenrørt æg når massen er let afkølet. Bland grundigt.

Kom dejen i sprøjtepose og sprøjt dem i så stor diameter som du gerne vil have dine endelige boller (de hæver primært i vejret). Bages ved 200 g i ca. 15-20 min. Afkøles på rist. Undgå at åbne ovnlågen de første 10 minutter og lad også være med at springe rundt i køkkenet mens de bager, af fare for at bollerne falder sammen. Når de kommer ud kan du med fordel klippe lidt huller rundt i kanten af bollen (dér hvor du alligvel skal flække den senere) for at lukke varm luft ud. Igen for ikke at de skal falde sammen.
Mens bollerne køler kan du gå igang med at lave chokoladeganachen.

Chokoladeganache:

1 dl fløde
100g mørk, god chokolade

Opvarm fløden til kogestadiet. Lad de stå et øjeblik mens du hakker chokoladen fint. Kom chokoladen i en skål og hæld den varme fløde henover. Lad massen stå et øjeblik uden at røre. Når der er gået 3-5 minutter begynder du forsigtigt at røre i midten af skålen. Bliv ved med at røre i små bevægelser til massen emulgerer og du langsomt kan begynde at røre i større og større bevægelser. Det kan sagtens tage lang tid! Lad endelig være med at piske vildt og voldsomt i troen om, at det hjælper. En chokolade ganache tager den tid, en chokoladeganache skal ta’!

Blåbærskum:

En halv bakke blåbær
3 dl fløde
Sukker

Mos blåbærene (eventuelt blend dem, som jeg gjorde). Pisk dernæst fløden til skum og tilsæt endelig 1-3 tsk sukker (efter smag) til fløden. Når flødeskummet er stift vender du forsigtigt din blåbærmos i skummet med en dejskraber. Pas endelig på med ikke at give den for meget væske så skummet bliver for flydende.

Flæk nu dine fastelavnsboller, smør bundene med chokoladeganachen og sprøjt blåbærskum på toppen. Afslut med låget til vandbakkelsen og drys eventuelt et lag fint flormelis henover toppen.

Ja, jo. Ja. Bloggen har ligget lidt stille på det seneste, men det betyder jo ikke at jeg er gået fra kosten. Tværtimod!

Da jeg ved at mange (de fleste) af jer kommer for opskrifterne, så vil jeg undlade at komme med en længere svada om hvordan og hvorledes mit liv er ligenu (guess what – eksaminer og arbejde), og i stedet lige kort nævne to vellykkede projekter jeg har haft gang i siden sidst.

Smæk nogen bagekartofler i ovnen og bag dem med en smule olie som normalt. Når de er færdige tages de ud af ovnen og masses flade med en stor gaffel, sådan en dims man laver kartoffelmos med, eller bunden af et glas, whatever, bare et eller andet der kan mase dem uden at mose dem fuldstændig.

Fordel nu snittet hvidløg i alle kartofler, forårsløg,krydderurter (jeg bruger frisk rosmarin), salt & peber inden du drypper dem med god olie og smækker dem i ovnen i 15-20 minutter på fuld knald til de bliver gyldne.

Man kan alternativt sikkert gratinere dem med ost eller hvad man nu har lyst til.

Kartoflerne kan serveres som almindeligt tilbehør til kød, fjerkræ eller rapænder.. you name it, de smager dejligt og får en lettere sprød skorpe i bunden fordi der er bagt så længe.

Mit andet projekt er sådan set hemmeligt, men jeg vil nu alligevel løfte sløret og vise en del af opstarten.

Ta-daaa! To, tomme flasker vodka.. på mit køkkenbord. ER DET IKKE SPÆNDENDE?

Nå. Ja. Altså. Anyway, der kommer selvfølgelig (måske) en opdatering med lidt flere detaljer når jeg ved om det smager godt.. og om det skal bruges som julegaver i år eller ikke. Hinthint.

Jeg havde egentlig ikke planlagt at blogge idag (somsagt, eksaminer og arbejde) men så fik jeg en email fra en sød blogger som jeg har fulgt i mange år, og som jeg under al den hjælp hun kan få. I kender hende måske, eller har stødt på navnet før – hun hedder Nadia og blogger normalt på Foodfanatic hvor hun disker op med alskens lækkerier.

Men hun stiller op i en konkurrence hvor man kan vinde et ophold på en kokkeskole som hun død gerne vil prøve. For at komme i finalen i konkurrencen skal man have flest stemmer og det er her I kommer ind i billedet.

Det ville betyde rigtig meget for Nadia (og mig) om I gad klikke jer ind på hendes officielle hjemmeside i konkurrencen og klikke “I like” i toppen af venstre hjørne. Jeres klik gør virkelig en forskel og det giver altså hverken spam, dårlig mave eller hovedpine. Men god karma, kosmisk kærlighed og masser af virtuelle kram.

Du kan hjælpe Nadia ved at gå ind på linket http://www.cheffactor.ie/content/competition-entries/delicious-thai-green-curry-chicken-and-sweet-basil

Mange tak for hjælpen! :-)

Så er det sol og sommer, og det betyder mad på terassen! Uhm! Vi nyder at grille for tiden, og denne lækre steg blev i særdeleshed grillet helt perfekt – nusset med diverse krydderurter, groft salt og akkompagneret af en frisk salat med crunch (crunch er iøvrigt lækkert, people! Ristede nødder, kerner og ristede løg er faktisk gudespise ovenpå en lækker salat)

Da vi havde filet på stegen i et par dage, blev den skamhugget i småstykker og kylet på panden sammen med hvidløg og lidt ekstra salt. Jeg hader overfyldte pitabrød, så jeg undlod at fylde dem med andet end det højst nødvendige – hvidløgsdressing, kød, salat og gul peber. Haps-haps!

Efter længere tids gruppepres, har jeg endelig besluttet mig for at melde mig til dette års blogger madsymposium. Der er nu et link ude i højre side af skærmen med link til deres site – check it out, folks!

Håber I nyder sommervarmen ligeså meget som jeg gør!

Øverst ses græske frikadeller med feta, grøn peber og spidskommen. Bagerst grovbulgur med sukkerærter, rød peberfrugt og agurk. Til højre tzatziki med fuld fed drænet, græsk yoghurt, revne agurker, hvidløg, citron og dild (HUSK DILD!).

På højre er en skålfuld friske tigerrejer vendt i en delicious pasta med friske grøntsager, basilikum i rå mængder og en omgang hvidvinsauce. Hallelujah!

Tilbage i sommervarmen – ka’ I ha’ det så schön, så schön til vi ses derude igen! :-)
P.s. jeg er iøvrigt ikke død. Jeg har bare haft bloggerpest. Det sker for selv de bedste har jeg hørt.

Idag har jeg et par billeder til jer af aftensmaden fra denne weekend og en dessert fra…. øh.. før påske, tror jeg nok.

Vi stod som sædvanligt en søndag og kiggede ind i køleskabet og spekulerede på hvad vi skulle lave. Blandt ugens ingredienser lå en halv bakke æg som skulle bruges inden alt for længe og i en gryde stod en rest kødsauce fra dagen før.

Så med en dusk frisk basilikum og en rødpeber under armen blev aftensmaden lavet udfra konceptet “vi æder hvad vi har” og bestod af forårs-omelet med friske krydderurter, rød peber og fyld af en lækker kødsauce fra tidligere. Retten var vel ikke meget anderledes end en lækker tortilla fyldt med kød, og der blev ihvertfald spist op (det har vi lært at man skal på SU.)

Der var lidt mere gang over feltet da vi kort før påske lavede den sædvanlige brownie og toppede den med flødeskum og hjemmelavet dulce de leche.

Dulce de leche er i sin enkelthed en tyk karamelsauce som er utrolig nem at lave (man kan også gøre det på en svær måde, men hvorfor dog belemre sig med dét når det hele kan gøres så nemt og stadig smage så englene synger?)

Man tager en dåse kondenseret mælk (jeg bruger nogen jeg har købt i Prag fordi de passer perfekt i størrelsen og jeg kender indholdet. Jeg mener der er cirka 225ml i sådan en dåse og forestiller mig det er det samme herhjemme).

Så fylder man en lille gryde med vand og piller emballagen af dåsen. Prikker fire huller i toppen med en dåseåbner (så mælken kan ånde) og plopper dåsen ned i vandet mens det varmes op til kogepunktet. Her står dåsen så og siger klink-klink-klonk-klonk de næste 3-4 timer alt afhængig af hvor tyk man vil have sin dulce de leche. Jeg foretrækker min forholdvis mørk og tyk (som på billedet) og har her givet den knap 4 timer.

Man skal endelig huske at hælde nyt vand i gryden når man går forbi komfuret, ellers brænder gryden på, dåsen eksploderer og du har kondenseret mælk ud i hele køkkenet – for en gangs skyld taler jeg faktisk ikke af erfaring (men spørg mig hvordan det er at få en halv liter olie af køkkenlåger og gulv, så er jeg med igen!)

Dåsen tages op (med grydelapper!) og åbnes straks. Indholdet hældes i en skål og piskes evt. hurtigt for at opløse eventuelle klumper. Bemærk at selvom mælken kan virke lidt lys i toppen, så er bunden typisk langt mere karameliseret og skal nok blande sig fint med resten.

Stil skålen kold indtil servering eller server varm. Men pas på – det er stærkt vanedannende. Lidt ligesom engelske karameller bare i flydende form.

Der er til temmelig mange serveringer i sådan en dåse, eller også til én person i eksistentiel krise.

Så var jeg et smut tur til Prag igen for at besøge pseudoerne og i den forbindelse var vi naturligvis ude at spise. De havde fået anbefalet restaurant SaSaZu (sasazu.cz) af nogen venner og da både menukortet og konceptet faldt i god jord var der ikke meget at rafle om.

På billedet til højre kan I se den typiske bord opdækning. Konceptet er ganske simpelt og i sin fine enkelthed ganske æstetisk. Køkkenet består af 5 afdelinger som hver repræsenterer forskellige områder i det asiatiske cuisine og det er så meningen at hvert bord bestiller retter indenfor de forskellige kategorier.

I ægte asiatisk ånd er samtlige retter designet ‘for sharing’ og man får dermed rig mulighed for at smage det hele. Måske jeg lige burde præsentere opdækningen.

Foran hver gæst står der de sædvanlige vin- og vandglas når man ankommer. Derudover ligger der en aflang tallerken inklusiv serviet og spisepinde men mellem glassene og omtalte tallerken står noget ganske finurligt.

Som I måske kan ane på billedet er der placeret en lille æske i mørkt træ foran hver kuvert og nede i den (ja, jeg smugkiggede så snart tjeneren havde forladt os!) ligger der en gaffel, kniv og ske omviklet et lille guldbånd med navnet på restauranten stemplet på. Jaja, der er styr på tingene på SaSaZu.

Fordi alle retterne er forholdsvis lette og ikke fulde af bearnaise og rødt kød (ikke at der er noget galt i det!) så er det vidst mest naturligt at man drikker sig stive i hvidvin. Og så gik den vilde jagt ellers med at finde de spændende retter man skulle forgribe sig på. Det lagde op til megen debat og det fungerer egentlig ganske hyggeligt at man indbyrdes kan sidde og snakke om hvad man gerne vil prøve. Jeg forestiller mig det kan være en god icebreaker på dates, forretningsmøder eller andet hvor man gerne vil have en social dimension på selskabet.

De fem køkkener som stedet har valgt at udbyde er:

1) SAMBAL: Et køkken som repræsenterer asiens sprudlende markeder, deres friske grøntsager og lette tilberedning. Retterne her indeholder generelt ingefær, chili, koriander, kanel, citrongræs, kemiri nødder og kaffirblade. Et meget simpelt, aromatisk køkken.

2) OTAK OTAK: Det sydøstlige køkken byder typisk på fisk rullet i bananblade med kokos og basilikum, og er enten dampet eller friteret.

3) FLAME: Her er energien i det asiatiske køkken repræsenteret og handler om at tilberede maden ved hurtig, høj varme (wok) og smagene består typisk af vin, forårsløg, ingefær og sesamolie.

4) ROTI: Roti er egentlig navnet på den stenovn som man bruger i Indonesien, Malaysia, Indien, Thailand og Singapore. Her tilberedes maden ved 500 graders varme og giver den helt særligt farve, aroma og smag til retterne.

5) TAI: Tai er det sidste køkken og her er det en kombination af sticky ris med kokos og pandan blade. Hvadend pandan blade så er.. erhm.

Tjeneren anbefalede os at vælge én ret fra hvert køkken og det var virkelig hyggeligt at prøvesmage de mange forskellige stilarter. Vi tager dem lige én efter én!

Den første ret var deres signature dish og er en papaya salat fra deres Sambal-køkken. Seriously folks, hvis I nogensinde kommer forbi SaSaZu (og det skal I, sgu’!) så må I LOVE mig at bestille den her skålfuld guddommelig solskin.

Salaten består af grøn papaya, mango, koriander, sprøde thai bønner/nødder, cashewnødder og endelig den skønneste dressing af citrongræs med lime og chili sauce (som tjeneren lige kækt hældte udover salaten efter den var ankommet til vores bord. Værsgo, dive in, dont be shy!

De sprøde, flabede nødder gav chilien et spændende modspil og de sprøde, nærmest søde thai bønner var mindst ligeså crunchy som cashewnødderne. Ack mein Gott!

Efterfølgende hoppede vi videre til deres otak-køkken. Her valgte vi både en friteret og dampet variant, men først skal vi lige savle over den friterede!

Til højre ses stedets ‘SaSa Crispy Rolls’ og de består inderst af solide skiver tun og laks rullet i tang og endelig rullet i en anelse panko før de blev smidt i en friture få sekunder (så fisken stadig var kold og kun tangen var sprød). De blev serveret med wasabi og en knaldsort sesam sauce som sparkede røv! Yderst til venstre anes en tangsalat. Jeg ved ikke hvorfor men jeg har aldrig været særlig vild med tangsalaten, jeg synes det smager lidt for meget af råt bacon.

Pseudoerne var ikke begejstrede for rullerne, de påstod at de smagte en anelse for meget af fisk (højst sandsynligt fra den korte opvarmning) så jeg gjorde rent bord og åd de fleste af dem (mens de to andre slikkede skålen med papaya-salat).

Den skarpe sesamsauce med wasabi var vidunderlig sammen med den ferske fisk og den sprøde yderside gjorde at det var nemt at bide rullerne over (jeg er ikke typen der har plads til én giga-makirulle i kæften på een gang. I know, det virker ellers sådan med den mængde ord jeg kan spytte ud i minuttet).

Bemærk iøvrigt den sorte plade som rullerne blev serveret på. Gennemgående for hele aftenen var at retterne blev smukt præsenteret på diverse fade, skåle eller lign. som fremhævede retternes æstetiske udseende og gjorde dem yderst appetitlige! Jeg er helt vild med asiens måde at præsentere mad på (den slags bliver man yderst taknemmelig for når man har boet i Tjekkiet i 2 år og set hvordan et kogt griseknæ kan serveres med dumplings on the side).

Next dish, please!!!

Den næste ret var også fra deres otak-køkken og var som nævnt det dampede indslag.

Ande Gyozas hed det og kan vel nemmest beskrives som små dampede pakker fyldt op med en slags creme.

Jeg bemærkede godt hvorledes den yngste pseudo først så forskrækket ud,  dernæst overrasket og endelig salig da hun havde overkommet det første chok.

Som udgangspunkt har ingen af os spist den her slags mad før (altså  naturligvis lige på nær sushi og diverse andet, men det her slår nu alligevel alt det spøjse vi ellers har stødt på).

Pakkerne her var fyldt med en syndig creme lavet på ristet and, agurk, forårsløg og en spicy sauce normalt brugt til yakitori (google it if you must, I had to). Jeg kan egentlig godt forstå pseudo #1′s umiddelbare reaktion, for de her pakker smagte som noget jeg aldrig før har fået i mit liv. Det er svært at forklare, men en røget, vidunderlig krydret og alligevel mild smag fra de dampede pakker blandede sig i min mund da jeg endelig fik taget mig mod til at prøve. Rettens umiddelbare force var helt sikkert den varme, aromatiske eftersmag som blussede op i ens mund efter man havde spist pakken.

Efterfølgende vendte vi næsen mod deres wok-køkken.

Her havde vi bestilt stedet hanoi-rejer som ganske enkelt er lynstegte, sprøde rejer serveret i en sweet potato, forårsløg og dashi-creme sauce.   Jeg har googlet dashi-creme for vores alles skyld, og det er åbenbart en fond lavet på tørrede flager bonito tun.

Hanoi rejerne var ikke lige min kop te, jeg fandt saucen for fed og den der dashi-sauce har måske heller ikke lige været på min top ti over favourites, men den yngste pseudo spiste skålen med største velbehag (for ikke at blive beskyldt for at have fremstillet hende som en ædedolk vil jeg da gerne lige påpege at hun faktisk efterlod én og at jeg også stjal én).

Jeg vil lige her nævne at stedet har et princip om at alle retterne skal være færdige så hurtigt som muligt. Alt over 4 minutter er for meget. Det betyder ikke at du får retterne smidt i nakken, men simpelthen bare at når kokkene går igang med din portion så skulle du gerne have den stående foran dig 5 minutter efter. Det gav et rigtig interessant flow af alle retterne som kom flyvende ind på bordet i et behageligt tempo så man kunne nå at fordybe sig i de forskellige smagsindtryk uden at vælte rundt i mad.

Den næste ret var fra deres Roti køkken og det betød at kødet havde været tilberedt i en 500 grader møgvarm ovn.

Her drejede det sig om peking and toppet med foie gras serveret med forårsløg, agurk og mandarin/kinesiske pandekager. Meningen er så at man skal tage en pandekage, lægge agurk, forårsløg og and på den. Trille den og æde den som en fræk lille asiater på markedet i Singapore.

Umiddelbart var mine smagsløg ikke overvældede af den fede and, forårsløgene eller agurken, men det kan også have noget at gøre med mængden af mad jeg forinden havde indtaget.

Påtrods af det synes jeg det var en anelse underligt at de valgte kun at servere 2 pandekager til et bord med 3. Hvem skulle ikke smage?

Det var dog temmelig nemt at finde udaf eftersom pseudo 1# havde forgrebet sig på de omtalte rejer og nøjedes med at smage halvdelen af min pandekage.

Næste (og sidste egentlige ret) var fra deres tai-afdeling.

Disse jasmin ruller bestod af grillede, sprøde pandekager med kylling jasmin té, shiso blade og mong bønner.

Ved siden af rullerne var der en sødlig sauce (som kan anes i højre side) og til venstre lå et bundt korianderblade.

Tjeneren forklarede os at det var meningen at man rullede et blad omkring hver rulle, dyppede i saucen og så nomnomnom’ede vidunderet.

Jeg er ikke så vild med den parfumerede smag af koriander, så da jeg undlod at spise naturens svar på sæbevand, så var det en ganske lækker oplevelse!

Smagen af jasmin var et interessant twist på de ellers sprøde ruller og det er bestemt en dish jeg kunne finde på at bestille igen.

Udover at have forædt os i traditionelle retter var der selvfølgelig også side dishes (det er okay at kalde os nogen svin nu). Men vi bemærkede at de på kortet havde såkaldte SaSaZu homemade fries med wasabi mayonnaise. Now lets be honest, hvem havde IKKE bestilt dem af bar nysgerrighed for at prøve wasabi mayo? Vi kunne ihvertfald ikke dy os!

De levede heldigvis op til vores forventninger og bød på en frisk, skarp smag af peberrod fra wasabien og fritterne var heldigvis supersprøde (ellers skal man som restaurant altså også afholde sig fra at servere dem, der er intet værre end bløde fritter!)

Da vi havde forspist os i lækker mad blev vi budt på en rundvisning i køkkenet.

Det kom sig egentlig af, at jeg var lidt ude af øvelse i at tage billeder på offentlige steder så jeg tillod mig at spørge vores tjener om det var O.K. at jeg forevigede retterne. Det var det ihvertfald! Og nu da jeg havde en madblog ville de også gerne give os en tur i køkkenet efterfølgende! Øøøh… jamen det siger man da ikke nej tak til, men det plejer altså ikke at være den respons jeg får når jeg spørger om lov til at tage billeder, ha!

Ude i køkkenet stod hele personalet på rad og række og smilede til os. Jeg må indrømme at jeg var lidt flov over at have forårsaget et stop i køkkenets flow, men jeg kunne jo ikke rigtig lave det om. I min befippethed fik jeg faktisk heller ikke taget nogen billeder selvom jeg tror de havde forventet at jeg fotograferede personalet. Pinligt! Anyway, jeg kan så kvittere med at fortælle køkkenet er virkelig pænt, rent og hyper moderne. Deres head chef forklarede os hvor de enkelte retter bliver tilberedt, hvordan lige præcis vores menú var blevet lavet og hvordan de forskellige stationer i køkkenet fungerer.

På SaSaZu er kokkene fordelt ud på hver region og det gør at de fungerer uafhængigt af hinanden. Det giver en hurtigere og i sidste ende friskere præsentation af retterne for gæsterne. Jeg var i særdeleshed imponeret over deres wok som stod på et kæmpe gasblus i midten af en unik-designet håndvask. Når de lavede mad fyldte de vasken med koldt vand som så centrerer varmen om wokkens bund. Det giver en knaldhøj varme og et mere saftigt resultat – smart! Tror fremover at jeg vil lave al min mad i håndvasken.

Efter at være blevet vist rundt foreslog kokken os lidt forskellige desserter. Jeg var nysgerrig efter at have set pakker med Rice Crispies ude i deres opbevaringsrum og fik fortalt at de var til den ene dessert; deres SaSaZu bar.

Jeg endte selvfølgelig med at bestille selvsamme ret og blev ved gud ikke skuffet!

Ganske enkelt er retten serveret på et køligt bananblad, derpå ligger gafler i træ og ovenpå disse er klumper af guld. Ja, okay, måske ikke i traditionel forstand, men ovenpå gaflerne lå bider af iskold chokolade.

Øverst et lag af sød, hvidchokolade, derpå en chokolade rørt på peanutbutter og slutteligt mørk chokolade med de knasende sprøde rice crispies. Et køligt, fyldigt og ganske dekadent bud på en dessert – jeg får svært ved ikke at bestille selvsamme ret næste gang vi aflægger besøg!

Pseudoerne kunne heller ikke dy sig for at bestille stedets signatur dessert. Her taler vi om en klassiker indenfor dessertverdenen – tiramisu! Men med et asiatisk twist.

Det er ingen hemmelighed at jeg ellers ikke synes asien har givet dessertverdenen særlig meget kærlighed på nær frisk frugt og lidt revet kokos, men det her var faktisk ganske godt!

Den luftige creme var rørt med kokos og det gav den ellers lidt fede tiramisu et dejligt anderledes pift. Øverst lå kugler af chokolade og i bunden de velkendte ladyfingers.

Med desserterne fik vi irsk kaffe, dessertvin og jeg faldt i med begge ben da tjeneren nævnte noget med kondenseret mælk. Hvis man vil have min opmærksomhed skal man bare sige condensed milk og så er mine ører på stilke for tiden. Det er så grelt at jeg faktisk har præsteret at lave hjemmelavet dulce de leche 2 gange indenfor de sidste 14 dage.

Nå, men jeg fik en ganske interessant kaffe med kondenseret mælk i bunden af koppen og ovenpå stod et lille fint apparatur som dryppede frisk kaffe ned oveni i mælken. Da al kaffen var løbet igennem filteret skulle jeg så røre den fede mælk ud i kaffen og drømme mig hjem til min dulce de leche. Det fungerede ganske godt!

Ovenpå en lækker, mættende og spændende aften drog vi hjemad. Eller, det vil sige, efter stedets head manager havde været henne og give os alle hånden og fortælle at alt kunne arrangeres hvis bare de fik en lille besked forinden. Jeg er lidt bekymret for om de tror jeg  var udsendt fra New York Times eller sådan noget, men jeg smilede venligt og håber ikke med at de skyder mig når de opdager at hjemmesiden er dansk, ganske lille og fuld af gæve vikinger!

.. jeg har hørt kinesisk vandtortur skulle være blandt verdens værste. Yikes!

Rigtig mandepizza med kødsovs, ost og pepperoni. Allernederst er der dog tøset hjemmebagt, rugmelspizzabund.