RSS
 

Archive for the ‘smørcreme’ Category

Valentine’s Day!

14 Feb


Jeg håber jeres Valentine’s Day har været lidt mindre hektisk end min. For det første stod jeg for sent op – okay det er weekend, who cares, men det var da heldigt at jeg havde bagt småkagerne igår, ellers var jeg aldrig blevet færdig.


Jeg havde besluttet mig for at bage NYbyheart’s banankage og fylde den med noget af det trøffelcreme vi købte igår. Det gik sådanset også fint nok, lige indtil jeg vippede kagen over på en tallerken og opdagede at… ja.. det giver vidst sig selv.


Fair, så må man jo finde et alternativ. Mig afsted mod den lokale kagepusher, men de var selvfølgelig udgået for færdiglavede kagebunde, så turen gik videre til Billa (Tjekkiets svar på Superbrugsen) men ak, de havde sørme heller ingen kagebunde. Erhm, nå, men så må man jo starte forfra! Velvidende at vi var udgået for bananer, smør og æg løb jeg hjemad igen med nye forsyninger under armen.


Næste kage blev heldigvis færdig. Imellemtiden havde jeg smidt en omgang Swiss Meringue Buttercream sammen og den røg en tur i køleskabet mens jeg lod kagen køle af og smeltede chokolade til småkagerne. De blev betrukket med mørk, lys og farvet chokolade.

Mens jeg stod dér med sprøjteposen, kom jeg til at spekulere over hvorvidt man kunne lave sine egne chokoladehjerte og stikke i kagen – det er dem I kan se til højre for småkagerne. Først lagde jeg en ring af mørk chokolade, dernæst en lys og sidst en lyserød. Over på en bageplade og ned i garagen for at køle af.

De færdige småkager med både farvet og alm. chokolade.


Selvom de sagtens kunne spises uden chokolade, gav det dem alligevel en afrundet sødme og lidt kontrast til den ristede kokos. Helt sikkert et hit!


Jeg tror at jeg til påske laver dem til små cirkler, og ovenpå bygger små chokolade-reder med påskeæg. Dejen er ihvertfald helt perfekt til at arbejde med.


Tilbage til kage-projektet. Her har jeg lagt den sammen med pisket fløde og trøffel. Derefter skar jeg den ud med hjælp af hjerteformen og lod den stivne i køleskabet en lille times tid.


Jeg synes som sædvanlig det er svært at få smørcremen lagt ordentligt på. Det er ikke helt nemt at undgå den trækker krummer med sig ud, men hvis man har mere tid, kan man jo dække den over 2 omgange og dermed maskere krummerne yderligere.


På med de hjemmelavede chokoladehjerter og lidt ekstra pynt og voilá!


Jeg håber alle har haft en dejlig Valentine’s Day, om ikke andet så som undskyldning for at få noget lækker mad og hygge :-)


Småkager med ristet kokos
2 bageplader

½ cup usødet kokosmel

¾ usaltet blødt smør

½ cup + 1 tsk sukker

3/4 tsk salt

½ tsk vanille estrakt

1 1/3 cup mel

Varm ovnen til 160 grader. Spred din kokos ud på et bagepapir. Bag i ovnen indtil det er let gyldent, ryst i ny og næ. Tager imellem 4-8 minutter. Lad det køle fuldstændigt af og kværn det så i en kaffekværn, blender eller lign.

Pisk smør og sukker med en håndmixer. Bland salt og vanilla i og hæld så melet i ad to omgange. Rør det tørrede kokos i og ælt dejen til den hænger sammen. Saml til en kugle og dæk den med husholdningsfilm og lad den stå i køleskabet mindst 1 time (kan stå i køleskabet max 2 døgn).

Tænd ovnen på 160 grader og tag din dej ud af køleskabet. Drys lidt mel på en bageplade og rul den så ud (bemærk at den kan være besværlig at arbejde med grundet smørret, så vær varsom med at rykke for meget i den. Rul den evt. ud med et stykke plastic imellem rullen og dejen. Ligesom med marcipan). Skær den ud i cirkler, former eller hvad dit hjerte begærer og bag dem i ovnen til de er gyldne, cirka 20 minutter (men hold øje med dem! Det går stærkt!) Overfør dem til en bagerist og lad dem køle af. De kan nu enten pyntes med chokolade, fyldes med creme eller spises som de er!

Kan holde sig i op til 1 uge i en lufttæt dåse.

Opskrift fra smitten kitchen.

 

Chokolade cupcakes med Swiss Meringue Buttercream

10 Feb


Tadaaarh! Denne eftermiddag var første gang jeg fik mulighed for at øve lidt med den nye (og eneste) tylle jeg købte fra kagebutikken. Som med enhver anden hobby er al begyndelse svær og jeg havde da også en helt anden idé om hvordan det ville være at lave de her roser. Det ser jo så let ud på YouTube. Fnys.


Kakao cupcakes m. chokolade
12 stk.

Forvarm ovnen til 200 grader. Anbring 12 forme i en linse- eller muffinform ELLER sæt 12 dobbelte papirforme på en bageplade (dobbelt for at undgå de brænder fast i bunden).

Kom smør og sukker i en skål og pisk til det er luftigt og cremet. Tilsæt letpisket æg lidt ad gangen og pisk godt efter hver tilsætning. Tilsæt mælken og vend chokoladestykkerne i. Sigt mel, bagepulver og kakaopulver i og vend det i blandingen. Fordel dejen i papirformene og glat overfladen med en kniv.

Bag kagerne i den forvarmede ovn i cirka 20 minutter eller til de er pænt hævede. Lad dem køle af på en rist.

Og så til det sjove!

Swiss Meringue Buttercream

3 æggehvider
230g sukker
345g usaltet, blødt smør
Fingerspids salt

Smid æggehvider, salt og sukker i en skål henover vandbad. Pisk i hånden (eller med elpisker) mens du varmer massen op til mindst 140 grader (for at pasteurisere æggene og samtidig smelte sukkeret)*.

Hæld blandingen op i din Kenwood/Kitchen Aid/Whatever og pisk med et piskeris til blandingen er helt kold. Det tager cirka 5-10 minutter. Det er vigtigt at der piskes luft ind i cremen. Konsistensen skulle gerne minde om guf (bare i hvid udgave).

Skift til din paddle-skraber og ved medium hastighed tilføjer du langsomt dine smørstykker. Det er vigtigt at massen er kold, da den ellers vil smelte smøret og skille.

Bliv ved med at piske blandingen indtil smørret er indarbejdet i al din æggehvide. Den må gerne se klumpet og klam ud, så længe du pisker videre indtil smørret giver efter og du får en lækker, silkeblød og blank smørcreme. Tilføj smagsstoffer her, eller stil på køl til du skal bruge massen.

*Det er vigtigt at du 1) pisker hele tiden og 2) får alt sukkeret smeltet, da det ellers vil blive en grynet omgang smørcreme og dét har du selvfølgelig ikke lyst til. Hvis du ikke har et sukkertermometer eller lign. kan du varsomt stikke en finger i blandingen (pas på, den er varm!) og gnide fingerspidserne mod hinanden. Den skal være glat og uden sukkerkorn.


Intet opvask at se her, keep on reading!
Bemærk hvor godt cremen hænger ved skraberen. Du kan eventuelt fortynde den med en smule mælk eller gylden sirup alt afhængig af formålet med cremen.


Fordel et lag creme på hver cupcake så du har en fin, glat overflade at arbejde på og kast dig ud i diverse blomster og roser på toppen!

I bliver tilgengæld nødt til at tro mig, når jeg siger at det var meningen jeg ville have indfarvet cremen knaldrød og ikke… barbie-pink-wannabe-teenage-girl lyserød. Ugh. Næste gang laver jeg en stak cupcakes rørt på traktorolie og træsko. Wraauuumm.. kan I mærke hvordan de mandlige kønshormoner fræser rundt i kroppen?


Okay, måske ikke, men jeg synes nu alligevel de blev fine! Jeg var som sagt overrasket over hvordan det var at stå med dekorationsposen i hånden og skulle variere trykket – det var fakkertalt ret besværligt og hårdt for fingrene! Især hvis man som mig, er lidt slem til at ryste på hånden. Men det må kunne trænes.


I næste uge bringer vi en vaskeægte kage i original Lambeth-stil. HAHA, eller noget!

 

Romkugler

06 Dec


Idag har jeg været kreativ med kageresterne fra den mudcake og vanillebund jeg lavede for nogen uger siden. Jeg læste for læææænge siden at en del kageglade mennesker gemte resterne fra de bunde de skar til før fondanten kom på, og så lavede romkugler ud af dem.
Nu er det ingen hemmelighed at jeg ELSKER romkugler, så det skulle naturligvis afprøves!

Romkugler.
Stk. rigtigrigtigmange.

½ frysepose med optøede kagerester, gerne chokoladekage.
100g smør
100g flormelis
1 spsk mælk
1 spsk rom-essens.
+ hvad end du nu vil pynte dem med.

Hvis du er fuldstændig hysterisk med at dine romkugler ikke må indeholde ‘hårde’ skorper fra den oprindelige kage, så foreslår jeg at du gennemgår hver kagerest individuelt og fjerner eventuelle hårde kanter.
Ellers smider du dine kagerester i blenderen og smuldrer dem. De behøver ikke være 100% mos, men jo mindre kageresterne er, jo bedre.
Det er så nu, at du bare kan bruge en god klat smørcreme hvis du har sådan noget stående. Hvis ikke, så kan du lave en superhurtig smørcreme ved at røre 100g BLØDT smør med 100g flormelis. Rør til det er lyst og luftigt. Giv det eventuelt 1 spsk mælk hvis det er for tykt.

Hæld nu 1spsk rom-essens nedover dine kagerester. Vend godt rundt for at det hele smager af rom. Hvis du har en blender der er god til at vende dej, så kan du bare blande romkuglerne færdige i den, men hvis du har en blender som mig, kan det være en fordel at hælde dejen over i en anden skål og røre den færdig med en mixer. Tilsæt smørcreme til romkuglerne hænger sammen og er klæge nok til at kunne formes samt pyntes.
Smæk fingrene i dejen og rul kuglerne i passende størrelse. Dyp dem eventuelt i varm chokolade, sukkerblomster, traditionelt kagepynt eller what have you.

Enjoy!

 

Kagekagekage!

02 Nov

Right, så efter flere måneders diskret længsel efter at kunne lave kager som kagekonen, kageklovn, og diverse andre superdygtige kagemagere, så gik jeg i kast denne weekend!

Første problem har jo været at vi ikke kan købe pasteuriserede æggeblommer hernede i Tjekkiet, så det er et værre gedemarked at få overbevist moderen om at spise royal icing – dernæst kommer problemet ikke at kunne læse hvad de forskellige varer indeholder, så det med at opdrive glycose skulle vise sig at være en spændende hobby!

I min søgen efter alternativer stødte jeg så på MMF (Marshmellow Fondant) som eftersigende skulle fungere på samme måde – og tilmed smage bedre. Nå, igang med det og find ingredienserne.

MMF – Marshmellow Fondant

200g marshmellows
2-5 spsk vand
2 spsk crisco
500g flormelis

Vand og marshmellows smeltes (i enten microovn eller over vandbad).
Smør en røreskål med crisco (eller andet neutralt fedtstof) og hæld de smeltede skumfiduser over.
Flormelis sigtes i lidt ad gangen og massen røres til den er fast og næsten ikke klistrer.
Ælt din fondant færdig i hånden på et bord drysset med cornflou/maizena.
Kommes i en plasticpose og på køl (ikke nødvendigvis køleskab).

Det skal naturligvis pointeres at selvom jeg mente med sikkerhed at Tjekkerne også spiser skumfiduser, så tog det mig og moderen en hel eftermiddag at opdrive nogen. Tesco synes at være løbet tør, og Marks & Spencer havde selvfølgelig kun flerfarvede skumfiduser med lakridssmag på grund af halloween. Til alt held viste det sig, at der i byens anden Marks & Spencer fandtes lyserøde poser med farvede OG hvide skumfiduser. Hurra!

Hjem og rode og regere, det var et værre svineri for at sige det mildt – jeg fortryder nu, at jeg ikke tog billeder. Ikke desto mindre knuselsker jeg moderens Kenwood som gjorde æltningen NOGET nemmere. Det er ikke fordi jeg har fine fornemmelser overfor dej, kager og æltning idet hele taget, men hvis I synes marshmellows er klistrede i normal tilstand, så forestil jer lige at de er smeltede og varme. Adr.

Efter nogen minutters hosten og hakken fra Kenwooden var der faktisk ikke meget arbejde tilbage for mig. Jeg hældte klumpen ud af skålen og havde den blødeste, lækreste dej i hænderne. Husker I de der væmmelige poser med kartoffelmel man kunne få for maaange (jaja, alt er jo relativt) år siden som man kunne forme i alle mulige sære faconer? Det var lidt alá den konsistens jeg havde med at gøre.

På køl med svinet, og videre i teksten. Jeg præsterede at blive brændt af på min date lørdagaften, men skidt pyt, vi får nok mulighed for at mødes senere på ugen. Det var et eller andet med aftenjob, og lejlighedskontrakter der skulle fixes – whatever. Istedet fik vi lavet nogen lææækre pizzaer som vi har tyvhugget fra all-time-favouriten NewYorkerByHeart. Jeg tror ikke at der går en uge, uden at vi laver et eller andet fra hendes blog – så hvis I ikke kan lide hendes mad, så må I nok holde jer fra at besøge os. Back to Pizzaria De Sultysova, vi lavede somsagt pizza med grillede peberfrugter og syltede artiskokhjerter fra Marks & Spencer – Nøørj det var godt. Og så en god klat mozarella, friske peberfrugter, oregano og basilikum og iiind i ovnen. I får lige et link til dejen vi brugte – den er et sikkert hit hvis man har tiden til at smække den sammen.

Tilbage til kagebageriet. Idag fik jeg så bagt en ganske almindelig chokoladekage. Det var egentlig meningen at jeg ville prøve kagekonens mudcake, men jeg kunne simpelthen ikke rumme at skulle til at indkøbe kaffe og nescafé, og da det kun var en prøve mht. fondanten alligevel, besluttede jeg mig for at google ‘hurtig, nem chokoladekage’ og fandt over denne opskrift.

Nem chokoladekage

150g smør 170g sukker 3 æg 1 spsk vanillesukker 4-5spsk kakao 240g mel 1½ tsk bagepulver 2dl fløde/mælk

Smør røres blødt med sukker og æggene blandes i. Mel, kakao, vanille og bagepulver blandes sammen og sigtes i smørret. Mælken hældes i til sidst. Kagen bages i midten af ovnen ved 175* i 50-60min.

Jeg var lidt bekymret for hvorvidt kagen ville blive helt lige i kanterne, så jeg brugte et fif en af mine forældres (og nu også min!) bikerveninde gav mig mens hende og familien var på besøg for snart (alt for) længe siden. Jeg åbnede kageformen og lagde bagepapir henover bunden, afmærkede ridset og klippede en fin cirkel som passede perfekt uden at gå i konflikt med kageformens sider. Dernæst smurte jeg kanterne og hældte dejen over. Efter 60 minutter duftede der skønt af chokoladekage og den var ikke længere klæg i midten. Afsted på køl med kagen og igang med smørcremen som skulle adskille kagen med fondanten. Igen var de pasteuriserede (eller mangel af samme) æg et problem. De fleste icings bliver lavet af æggehvider, så stor var min lykke da jeg snublede over en buttercream lavet af smør, formelis sukker og vanillesukker.

Smørcreme/Buttercream

200gram smør
350-400g flormelis
2-3 spsk mælk
1 tsk vanillesukker

Smør røres blødt i en skål. Flormelis og vanillesukker sigtes i. Mælken tilføjes én spiseske ad gangen til ønsket konsistens. Stil på køl.

Imellemtiden blev chokoladekagen kold i garagen og jeg kunne skære den til. Efter at have gjort den lige og børstet den for krummer, smækkede jeg min smørcreme på siderne. Det var en skam at jeg kun havde lavet halvportion af smørcremen, jeg ville gerne have haft bare en enkelt klat mere, men det gik da.

Mens kagen var på køl igen rullede jeg spændt min fondant ud. Jeg synes den var en anelse hård tidligere på dagen, så jeg tog den ud på køkkenbordet for at bløde op. Ganske rigtigt var klumpen hårdere end godt var, så jeg delte den i små boller og æltede dem enkeltvis (ligesom i børnehaven når modellervoksen er blevet for hård). Til min store skuffelse måtte jeg indse, at den ikke var nær så stretchy som jeg gerne ville have haft den. I håbet om at kunne bløde den yderligere op, tilføjede jeg lidt neutral madolie, men det blev aldrig helt godt. Jeg har en kraftig mistanke om, at jeg har fået druknet den i for meget flormelis tidligere. Nå, skidt. Den blev rullet fint ud, men da jeg skulle have den over kagen så fik jeg desværre lagt den ned en anelse for hurtigt – med resultatet at jeg manglede en lillebitte smule fondant på venstre side.

Nu har jeg jo fulgt vældigt med i tutorials og film på youtube de sidste mange uger, så jeg havde naturligvis troet at jeg bare kunne ‘trække’ fondanten nedover siden ligesom de andre gør, og at den så ville give sig og bare blive tyndere – men nænej, sådan skulle det ikke gå – istedet fik jeg en grim sprække i fondanten som kun blev værre af at jeg forsøgte at gnide den med en finger (i det naive håb om, at den ville lukke). Bah!
Besejret måtte jeg indse, at eneste redning var at smække en sukkerblomst eller lignene på hullet, men da fondanten ikke var spooor samarbejdsvillig, så opgav jeg hurtigt projektet. Istedet skar jeg en helt almindelig firkantetbord som jeg lagde omkring kagen for at dække det værste (inklusiv grim skærerende i bunden).

Resultatet? Tjaaa! Når man tænker på, at første mål bare var at få LAVET en fondant, så synes jeg egentlig, at eksperimentet blev ganske vellykket. Det var ikke meningen at jeg ville lave en farverig, sukkerblomstbeklædt og superoverdådig kage i denne weekend, men det skal nok komme. Billeder? Jo, naturligvis!