
Åh-åh. Jeg har muligvis gjort det igen. Ja, altså dræbt en fondant (selvom den pænt bliver ved med at sige det er den, og ikke mig der er problemet).
Jeg ved simpelthen ikke, hvad der kan være galt- eller om den simpelthen bare SKAL være mørdejsagtig når jeg hiver i den på førstedagen? Jeg synes bare at alle andres billeder af hjemmelavet fondant ser så.. gummi-bouncebounce-agtig ud.. og min.. ja.. den er da ganske vidst blevet blødere siden første forsøg og den er også blevet mere medgørlig.. men den vil sgu ikke hives i. Der sætter den fanme grænsen.

Idag brugte jeg Sifs opskrift på rolled fondant med gylden sirup, gelatine og flormelis. Men det er somom min dej bliver mættet meget hurtigere end alle andres.. kan luftfugtigheden virkelig være så kraftig/lav/whatever at der er op mod 3-4-5 cups forskel på andres opskrift og min? Mmrrh.. det irriterer mig lidt. Mit håb er, at der sker et mirakel i løbet af natten og at den er super-flexible imorgen når jeg prikker til den. Men det er nok en smule naivt.
Note: Nåja, så bukkede jeg alligevel under for presset og købte mig en Tjekkisk karpe-udstikker som I kan se. Jeg glæder mig til at servere julesmåkager formet som de små bæster inden længe. Derudover fik jeg mig en traditional stjerne-, juletræ, nissemand og rensdyrsudstikker.
