Vi afprøvede en ny restaurant kaldet Zahrada v Opere, den ligger lige ved siden af den nationale opera som jeg var inde i sidste år med soulmaten og se Svanesøen. Helt fantastisk smukt, også selv om det næppe betegnes som en opera. Men hey! Opera huse kan åbenbart også godt opføre ballet.

Istedet for det sædvanlige brød og snacks serverede restauranten denne tallerken med friske, sprøde grøntsager og dip. Virkelig lækkert med noget anderledes i sommervarmen, og så var det godt at se alle tingene blev serveret iskolde.

Vi var ikke så sultne (og havde en date på Madam Musso bagefter, sååerh) og der blev derfor ‘nøjedes’ med en salat med bacon og grillet gedeost samt soltørrede tomater og…

En klassisk caesar’s salad med parmesanflager og iflg. menukortet sprødstegt bacon (dvs. slattent og ulækkert). Det er iøvrigt sjovt så mange forskellige versioner der findes af den her salat. Så sent som i sidste uge bestilte jeg den på Cowboys og bad tjeneren om at bestille den uden tomater hvorefter han kiggede underligt på mig og sagde “Jamen der er da ingen tomater i caesar salad!”.. Well, buddy.. guess what, det serverer Operahuset altså åbenbart. Cherry-tomater endda.

Nå, men det var jo sådanset de kære små her som vi kom for. De lææækre macarons hos Musso. Vi har fundet nogen med brændt karamel. Jeg siger jer, kommer I nogensinde til Prag, SÅ er de sagen. Jeg skal have skubbet til Anarkisten og bedt hende lære mig at lave den her variant. For pokker, jeg ville dø af sukkerchok hvis jeg havde daglig adgang til dem.

Og så et lille udvalg af dagens mini-kager. Fra klokken 1 er det en vandbakkelse fyldt med karamelcreme, en sprød chokolademousse kage med hindbærcenter, en moussekage og endnu en vandbakkelse med vanille.

For første gang nogensinde har jeg faktisk levnet på Musso’s. Og jeg er egentlig ganske flov over det.

Vores bord stod ned til vandet i en lukket tilbygning med store (til alt held) pudsede vinduer og udsigt til Prag fra vandsiden. Karlsbroen på højre hånd og længere nede af breden kommer Rudolfinum og Four Seasons.

Blandt hovedretterne var en fiskeanretning med krabbe og laks. Tilbehør af friske aspargeshoveder, blomkålsflan og stærk balsamico.

Til os herrer kom der (naturligvis!) en stor peberbøf med cognacsovs, fritterede zucchini og en sprød rösti af krydret kartoffel.

Til dessert fik jeg noget de kalder for bitter chokolade/orange-tærte.. men tærte synes jeg ikke umiddelbart der var meget af! Tilgengæld var der en lækker karamel-crunch-is og to fuldfede stykker valhrona kage samt vanilleskum (nåja, og kandiseret appelsinskal på toppen).

Derudover var der chokolade-surprise kage med smeltet center. Serveret med mørk/lys chokoladesovs og søde kirsebær.

Og slutteligt en ostetallerken med 4 forskellige oste (deriblandt rosen), stikkelsbærkompot med nødder og sirup samt abrikoksmarmelade og to slags brød. Brødet var iøvrigt helt fantastisk lækkert og jeg mistænker dem lidt for at hente det ved den danske bager i Prag. Mmh!

Og når man så har siddet på sin flade i et par timer, så begynder de at tænde lysene udover vandet og man får pludselig et helt andet indtryk af broen og de mange statuer.

Iaften går turen ned på klosteret hvor jeg naturligvis nupper kameraet med. Derudover har jeg en brunsviger og lidt forskelligt andet at blogge når jeg får tid.

Altså antaget at jeg overlever eksamen imorgen.

Hej!

(Click it big!)

Vi har haft sommervejr i lang tid efterhånden og det er SKØNT! Det betyder også at træerne og blomsterne er sprunget ud i hele byen. Her ses et kæmpe magnolia træ ved Cowboys hvor vi spiste frokost.

Vi fik næsten alle (pånær den ene pseudo) stedets kyllingeburger med chili mayo, salat og friterede løgringe. Det var rigtig lækkert! Og dejligt at se de brugte rigtige kyllingefileter og friterede istedet for den sædvanlige McDonalds klump uden kød.

Og så hjem og ha’ kage. Jeg kom som nævnt først i seng klokken halv et fordi marengsen besluttede sig for at skille. Så jeg måtte lave en ny fra bunden og krydse fingre for at det lykkedes – jeg var løbet tør for æg og de færreste butikker (selv i Prag) har åbent halv et en lørdag nat.

Men heldigvis lykkedes det altsammen og der blev serveret creme linser, brisée, brownies og kærnemælkshorn med henholdvis remonce, chokolade, marcipan og en anden variant med jordbærsyltetøj (til de af os der ikke kan tåle nødder).

Kagecremen i linserne smagte fremragende iskold og med lidt puddersukker på toppen.

Og patterne (som vi har døbt dem fordi vi er barnlige og synes pâte brisée er svært at udtale) var også ustyrligt lækre! Jeg elskede allerede lemon curden igår, men idag var den bare endnu bedre og marengsen ligesom skummet fra flødeboller.

Godt mætte tog vi så en tur igennem en nærliggende park hvor alle tjekkerne render på rulleskøjter og lufter hund. Vi havde naturligvis også hundemanden med.

Endnu et magnolia træ i flor mens solen går ned.

Og endelig den sødeste hund ever! Den snublede nærmest i sine ører mens den ivrigt forsøgte at holde trit med den voksne, store hund i front. Klik billedet stort, så kan I også se pinden som hunden har i munden!

Bøvs – og så fik vi grill mad med en masse salat, pølsehorn (som vi også lige bagte i eftermiddags) og flute til aften. Det fik jeg ikke taget billede af, men det var også helt traditionelt.

Imorgen… ved jeg ikke lige hvad vi skal. Nok ind og se påskemarkedet og vise kusinen karlsbroen. God påske!

Vi antager at det bliver scenen som han vil skulle stå på. De har stillet en masse stativer og beskyttelsesværn op på området foran borgen, så det bliver nok ikke helt nemt at få nogen gode pladser til ceremonien. Men derop skal vi! Det er trods alt kun 2 tram-stop fra vores hjem og det er vel ikke hver dag en Amerikansk, farvet præsident kommer forbi og holder sin første tale i EU nogensinde. Tilgengæld kommer der sikkert en anden søndag, hvor man kan sove længe.

Således opmuntret drog vi nedad de krogede stier fra borgen. Vi havde på forhånd besluttet at frokosten skulle indtages på italienernes restaurant ved Karlsbroen, så det var ikke frygteligt langt fra slottet.

De har beholdt en del af de gamle billeder i muren henover portene på husene. Såvidt jeg ved, brugte man dem istedet for husnumre i helt gammel tid. Således boede man “i huset under den gyldne løve” eller “ved den hvide svane”. Meget fancy.

Og hvis man ikke spiste op og rengjorde sit værelse mindst én gang om måneden, røg man i kasjotten. Ja, det var hårde tider dengang. Og man fik aldrig andet end kartofler til morgen, middag og aften. Kogt.

Restauranten ejet af vores lokale italienere hedder Casanova og ligger vitterligt lige ved siden af Karlsbroen i Kampa-enden. Det betyder også at prislejet generelt er højt.

Vi havde en utrolig sød tjener som kom med ristet brød og nogen syltede chili der egentlig ikke smagte af noget, men som bare var.. stærke?

Jeg fik til forret cappacio. Nok den lyseste variant jeg nogensinde har fået. Med rucola og frisk parmesan, olie og kværnet peber. Det smagte dejligt..

Men så gik det også galt. Eller.. galt og galt. Det var ihvertfald ikke nogen juhu-oplevelse. Den yngste pseudo fik hjemmelavet tagliatelle med svampe-sauce og trøfler. Det var lækkert cremet, men pastaen var bestemt ikke noget at råbe hurra for.

Og helt galt gik det da jeg bestilte en almindelig tagliatelle med bolognese. For det første lugtede retten langt væk af varm leverpostej, og for det andet så smagte det kedeligt. Om det var min fejl for at antage jeg havde fået noget mere ragout-lignene med en masse krydderurter og mørkt oksekød ved jeg ikke. Men hver gang jeg ræbede mig (og det gør jeg tit) smagte jeg ihvertfald af leverpostej resten af eftermiddagen.

Restaurant Casanova er dyr, men hyggelig. Maden er ikke speciel god, eller også var vi meget uheldige. Men det er ihvertfald ikke et sted jeg vil anbefale folk at tage hen umiddelbart hvis de skal til Prag. Familien der ejer restauranten og butikken er tilgengæld bedårende, og jeg tror alle parter var ærgelige over at besøget idag ikke gik bedre end det gjorde. Men nogen gange lever forventningerne bare ikke op til virkeligheden – og sådan er det. Vi skyder hesten og kommer videre.

Direkte ud i den dejlige, lækre forårsvarme og ned på byens enorme påskemarked. Hvad der til jul bugner af julemænd og nissemænd er nu omdannet til et kæmpe område fyldt med påskeæg, påskeslik og de sædvanlige Prag souvenirs.

Vejret vedblev at være fantastisk, og man havde egentlig følelsen af at det var juni eller juli-måned. Ikke skidt for en April dag! Jeg var meget glad for at jeg ikke havde andet end min vest henover blusen og så ellers almindelige kondisko. Ellers var jeg da smeltet væk.

Og de fleste påskeæg er håndmalede – man kan tilmed få signeret dem med sit eget navn når man køber dem. Derudover er der broderede påske-duge og diverse påskekyllinger man kan få med i kufferten hjem.

Og under de pyntede træer står der tit jazz/blues-bands og spiller på deres instrumenter. Det gør de iøvrigt også på Karlsbroen det meste af året.

Og så naturligvis boderne med mad. Uhm, jeg ville gerne have haft sådan et lækkert grillspyd med brød fremfor den lever-bolognese jeg kastede mig ud i. Men ja, sådan er det. Vi skyder hesten (igen) og kommer videre.

Og videre kom vi! Og til alles store glæde var Madam Musso åbnet! ååårh hvis der er et sted i Prag jeg elsker, så er det i sandhed Madam Musso’s butik. Jeg har før grædt snot over at hendes butik nær mit universitet lukkede, men nu vil jeg så havde lov til at juble lidt over hendes nye, store pattissier i midtbyen er åbnet istedet!

Helt ny-åbnet, og med de sædvanlige lækre, hjemmelavede kager blev vi jo nødt til at kaste os ud i den syndige kunst at prøvesmage. Maddam Musso har såkaldte “mini” kager til knap 8 danske kroner stykket. Tænk på hvor meget kage du får for de penge derhjemme! Anyway ovenover ses vores ene tallerken af minis. Fra bunden ses en citron meringue med det velkendte skum på toppen. Bagved kommer 4 macarones.

På den anden tallerken havde vi her et panna cotta shot-glas med frisk passionsfrugt i bunden, gele på toppen og valrhona chokolade knust henover. Mmmm..

Fra bunden igen. En chokolade macarone med en rigtig tung, lækker, fed chokoladecreme. Så kom dagens favorit – en macarone fyldt med creme af passionsfrugt. Den var så frisk, så let, så blød – det var som at spise et stykke af himmelen. Right there, i Maddam Musso’s shop. Bagved kom en citron macarone med birkes (weird combo) og til sidst en macarone med lavendel.

I bunden af den anden tallerken havde vi hendes hindbærtærte med creme. Jeg ved ikke hvordan hun gør det, men hendes frugt er altid syndigt sød og lækker. Bagved står en vandbakkelse fyldt med en lækreste, fluffy, lette kagecreme og så en sprød klat chokolade (valrhona, of course) på toppen. Utrolig lækkert. Utrolig syndigt.

Og sidst (men ikke mindst) en jordbærkage i lag. Med chokolade imellem de friske, lyserøde stykker med jordbær. Og naturligvis gele og lidt chokoladepynt på toppen.

Og 9 kager senere var der ikke meget tilbage. Fyfferpyffer det var en fræk omgang.

Og så gik jeg direkte hjem og smed mig i den dejlige sol på terassen med min bog. Nåja, altså efter vi havde været forbi italienernes butik og købt topping til aftenens pizza… og enlillebitte…teenyweeny… pettite-tiramisu… og NU kan jeg heller ikke rokke med ørene.

Av! På den gode måde.

ps. glem ikke at klikke billederne store (især dem af kage!!!!) så kan man bedre se alle detaljerne. Det skylder vi allesammen Madam Musso. Ja. Skylder.

I dagens anledning hoppede jeg på en ny anretning af muslinger som jeg ikke har fået før. De er lavet ‘thai-style’ med citrongræs, kokosmælk, chili, hvidløg, ingefær og sikkert også en masse andet godt. De smagte skønt!

Jeg er særligt vild med at losse en masse jasminris ned i kokosmælken og suge en masse af smagen til mig. Så mærker man også chilien på panden.

Og for ikke at rode mig ud i endnu en chokoladedessert, sprang jeg istedet på en let anretning af is. Fra venstre jordbærsorbet (virkelig god), chokoladeis (virkelig kedelig) og sidst vanilleis (udmærket). Jeg synes helt bestemt at servitricen forsøgte at forklare mig, at de havde estragon-is… men jeg kan have hørt forkert.. det var selvsamme tjener som kom med 4 gedeoste da vi havde bestilt max 2, og lys portvin da der var blevet bestilt mørk. Så.. estragon-isen må jeg vidst drømme om.

.. men hvad dælen kan hun ellers have ment.. estra..hrm.. estra… umiddelbart kan jeg ikke lige komme på nogen normale smagsvarianter der minder om ordet ‘estragon’. Jeg bliver nødt til at spørge hende om fjorten dages tid når vi kommer igen.

Så sidder man dér i Prag og spiser indisk med familie og venner, og pludselig bliver man prikket på skulderen og spurgt “Hedder du ikke Nicolai?”

Er det ikke underligt? Jeg er klar over at man næppe er helt anonym når man blogger, men chancen for at nogen der læser ens blog, bor i Prag, taler dansk og lige dén aften, på dét tidspunkt vælger at gå ind på samme restaurant ER da minimal! Og så tilmed har modet til at sige hej! Super fedt ;-)

Det var Michael fra Blogging Gelle der var så cool at give lyd fra sig, da han spottede en fellow-blogger. Nu kan jeg naturligvis ikke udtale mig om hvorvidt hans selskab nød maden på den lokale inder-restaurant, men vi fik ihvertfald rigtig god mad.

Med uret rundt fra klokken 12 var der dampet spinat med masser af hvidløg og krydderier, chicken korma (meget mild), beef madras (meget stærk), dampet spinat med rejer og krydderier, beef jal frezi (meget stærk), nanbrød og farvede pilao-ris.

Aftensmaden blev indtaget på den lokale Inder-restaurant – beklager at jeg ikke lige fik kameraet med, men det var heller ikke fordi man led af gammelsult efter forårsruller og stegte nudler med kylling fra frokosten. Mens vi sidder og slår mave går et lys op for den ældste pseudo-teenager “Det er fredag.. vi skal da ha’ kanelsnegle!?”.
Nej.. vi skal sådanset IKKE have kanelsnegle. 1) Vi har ingen dej og 2) Jeg gider ikke.

Well.. I was wrong. På begge punkter tydeligvis. Opskriften er samme som sidst. Snyd og kanel, men hey, de smager godt – og så tager de max 5 minutter at bikse sammen.

Og når man nu STÅR i køkkenet, hvorfor så ikke lave en ekstra appetizer? Jo, jo. Der var et halvt glas af chokoladecremen fra Marks and Spencer tilbage.. en smule fløde.. og en hel plade mørkchokolade. Vi laver da en ganache gør vi!

Halvanden time senere da cremen var kold og lækker røg den i en sprøjtepose og i de fine linseformer købt samme sted som chokoladen. En smule brombær for at give lidt sukker og sødme og voilá! Små hapsere til X-factor afgørelsen.

Så bliver det da ikke nemmere.

Vi har et meget gammelt og fornemt kloster liggende for enden af vores hovedgade her i Brevnov, og de var eftersigende det første kloster i Tjekkiet kørt af mænd og dedikeret til øl. Stedet fungerer også som hotel, kirke og nu også restaurant hvor man kan få traditionel bondemad.

Pseudo-tvillingerne har været på stedet før, så de anbefalede disse hjemmelavede chips. De er helt varme når man får dem, og nogen af dem er en smule chewy – netop fordi de er hjemmelavede. Når man har prøvet dem her kan alskens økologi og helse fremstillede kartoffelchips-producenter godt gå hjem og lægge sig.

Yes, yes I know. Det ser vulgært ud. Det var det sådanset også. Vi fik serveret 1 kg spareribs hver, inklusiv garniture (det grønne til venstre), peberrodssalat og sennep (til højre) og en spandfuld fritter. De rustikke spækbræt som man spiser af, er med til at give en hyggelig, afslappet atmosfære.

Vanilleis med varm hindbærsovs og lidt frugt. Fik jeg nævnt, at det er en god idé at bestille bord i forvejen? Stedet var fyldt med gamle såvel som unge besøgende. Den knitrende pejs, lugten af mad og øllet taget i betragtning, er det ikke så underligt.

Og endelig en solbærsorbet blandet i et glas med perlende dessertvin. Måske en anelse atypisk for et gammelt kloster, men det smagte dejligt og var rensende for både mave og halsrør efter de fedtede spare-ribs.

Aromi ligger meget tæt på mit universitet i Prag 2 og er i gå afstand fra Jiriho z Podebrad (grøn metrolinje) så der er absolut ingen undskyldning for ikke at komme forbi enten i taxa eller på gå-ben (I know you have them).

Da vi var blevet seated kom tjeneren og spurgte om vi ville høre om aftenens særlige udvalg af fisk. Da vi takkede ja, kom han med et bord og forsvandt ud i baglokalet for at hente fadet her med frisk fisk. Og ja, Howdy-hoe hummeren VAR levende. Tjeneren fortalte derefter om hver enkelt fisk, hvordan de kunne tilberede den for os og om vi havde særlige ønsker. Læg mærke til fisken aller yderst til højre. Den der fladfisk-agtige tingest. We’ll get back to that later.

Ligesom på Pasta Fresca kom der også her en lille hilsen fra køkkenet. Et stykke lufttørret parmaskinke med flødeostecreme, rucola, balsamico og filione.

Til forret fik pseudo-teenagerne tomatsuppe med mascarpone og ravioli. Den var god, men meldingen var klar: “Pasta Fresca’s var stærkere og kraftigere i smagen – men den her vinder alligevel når man har spist lidt. Men meget mild og flødeagtig”.

Jeg havde egentlig udtænkt mig et madorgie af pasta-pasta og så lidt mere pasta, men de var desværre udgået for den type jeg ville have netop igår. Pis osse, men det er jo hvad der sker når alting skal laves i restauranten – pasta inklusiv.
Så istedet for ravioli med ande-ragout (ååårrh) fik jeg hønsekødssuppe med grøntsager og ravioli fyldt med blød ost. Det var udmærket, men jeg sukkede efter ande-ragouten.

Nu kommer vi til fladfiske-tingen. Mine forældre valgte at dele den og få den grillet med artiskok, kartoffelpuré og en kraftig sovs. Den var eftersigende god og meget fast i kødet – lidt ligesom kylling (og det siger de udelukkende for at lokke mig til at spise mere fisk).

Jeg fik tilgengæld en stor fed bøf. Ja, deres pasta med krabbe var desværre også udgået (det var vidst typen af pasta som de havde udsolgt af) men mit kød var mørt og lækkert, så det var egentlig okay. Dertil fik jeg en kartoffelfondant (jeg har aldrig hørt potato fondant før, men var meget fascineret over begrebet. Det viste sig at være most kartoffel der var.. øh.. presset sammen og stegt?) med kraftig, sirupsagtig sovs og grillede porcini svampe.

Min sidedish bragte tilgengæld vild jubel. Friterede zucchini-stænger. Det lyder utrolig simpelt, men det smagte fantastisk. Det mindede mig om de friterede grøntsager vi plejede at få på vores rejser i Grækenland. De skal helt sikkert prøves at lave herhjemme!

Og nu kommer vi så til aftenens absolutte højdepunkt: desserterne. Jeg insisterede KRAFTIGT at vi alle blev nødt til at vælge 3 forskellige desserter for at der var lidt spændende til bloggen. Så vi ‘sled’ os igennem tiramusi omviklet med en gammeldags sødmælksvaffel…

…krydret panna cotta med melon-kaviar (meget fint hakket), hvid chokoladesovs og hindbærpuré..

Og endelig en chokolade fondant med flydende midte, hvid chokoladesovs og den lækreste kugle kokos-is.

Aromi er helt bestemt et besøg værd – selv den ældste af pseudotvillingerne bedyrede at han gerne ville tilbage og have mere mad, og hvis HAN (som hader pasta) godkender en italiensk restaurant, så er det helt sikkert 100% iorden!

Bordet var bestilt til deres mørke-afdeling som vi efterhånden har hørt en del om. Det går i al sin enkelthed ud på, at man spiser i et totalt mørkelagt lokale og derfor af gode grunde ikke kan se.
Tjenerne er blinde og du vil selv blive bedt om at skænke din vin op, skære din mad ud og.. ja.. finde din egen mund. Hurra.

Vi har naturligvis taget billeder af missæren.

Her ses vores lækre forret bestående af en varm kyllingesuppe med nudler og julienneskårne grøntsager.

Det er næsten too obvious, men hovedretten bestod af oksemedallioner og grov kartoffelmos med søde løg og bacon. Dertil bagte løg og muligvis en sovs. Det vides ikke med sikkerhed. Men anretning så flot ud!

Til dessert fik vi gammeldags æblekage med vanillesauce. Desværre fandt jeg halvvejs igennem retten ud af, at den var drysset med nødder i bunden – på trods af at jeg havde nævnt for tjenerne at jeg er allergisk. Oh well.

Bagefter bliver du guidet ud af din tjener og tilvænnet lyset udenfor langsomt inden du bliver budt på en kop kaffe eller te og højst sandsynligt tilbudt at udfylde et spørgeskema om oplevelsens kvalitet (og muligheden for at vinde en halvvejs gratis middag en anden gang).

Idag skal vi bare være fede og på Sahara i midtbyen, ferien er ved at være ved vejs ende og det er på tide at huske på, at eksaminerne for dette semester venter i slutningen af denne måned. Yrk.