RSS
 

Archive for the ‘prag’ Category

We can?

05 Apr

Det er ikke helt nemt at se, men det ER Obama der står under taleboblen og gestikulerer.

Men det er måske heller ikke så underligt at det var svært at få et close-up af præsidenten når man tænker på hvor mange mennesker der var på pladsen foran slottet. Både bagved os…

.. og foran.

På alle bygningerne omkring os hang de sortklædte ninjaer – erh, jeg mener snigskytter. Klar til at pløkke os ned hvis vi ikke opførte os ordentligt.


Jeg synes ikke helt at man kan undgå at føle sig lidt ængstelig når der hænger sådan en flok ninjaer med skarpladte geværer og sigter rundt om een.

Tilgengæld var der en eller anden tumpe der kravlede op i nærmeste lygtepæl og flashede eteller andet politisk statement. Mon ikke han kan få lov at sove kamprusen ud i en celle i fangekælderne under Prag i nat?

På vej ud fra pladsen mødte vi de danske udsendinge fra DR. De ville hellere interviewe en efterskole på ferie i Prag end os, men okay! Vi fatter da et hint.

Godt sultne ovenpå oplevelsen smuttede vi forbi vores lokale pizzaria og fik et par slices. Over vores bord hang blikskiltet med Carlsborg Pilsner – en anelse sært for et Italiensk pizzaria i Prag at have hængende?

 

9 millioner skridt, 9 kager og 9 skiver salami, tak

03 Apr


Det er efterhånden lang tid siden jeg har haft Jer med rundt i Prag. Og når vi nu har bragende solskin og næsten sommervejr, er det egentlig for dårligt at jeg ikke har fået gjort det noget tidligere! Ovenfor er udsigten som Obama får på søndag når han skal holde sin første tale i EU.


Vi antager at det bliver scenen som han vil skulle stå på. De har stillet en masse stativer og beskyttelsesværn op på området foran borgen, så det bliver nok ikke helt nemt at få nogen gode pladser til ceremonien. Men derop skal vi! Det er trods alt kun 2 tram-stop fra vores hjem og det er vel ikke hver dag en Amerikansk, farvet præsident kommer forbi og holder sin første tale i EU nogensinde. Tilgengæld kommer der sikkert en anden søndag, hvor man kan sove længe.


Således opmuntret drog vi nedad de krogede stier fra borgen. Vi havde på forhånd besluttet at frokosten skulle indtages på italienernes restaurant ved Karlsbroen, så det var ikke frygteligt langt fra slottet.


De har beholdt en del af de gamle billeder i muren henover portene på husene. Såvidt jeg ved, brugte man dem istedet for husnumre i helt gammel tid. Således boede man “i huset under den gyldne løve” eller “ved den hvide svane”. Meget fancy.


Og hvis man ikke spiste op og rengjorde sit værelse mindst én gang om måneden, røg man i kasjotten. Ja, det var hårde tider dengang. Og man fik aldrig andet end kartofler til morgen, middag og aften. Kogt.


Restauranten ejet af vores lokale italienere hedder Casanova og ligger vitterligt lige ved siden af Karlsbroen i Kampa-enden. Det betyder også at prislejet generelt er højt.


Vi havde en utrolig sød tjener som kom med ristet brød og nogen syltede chili der egentlig ikke smagte af noget, men som bare var.. stærke?


Jeg fik til forret cappacio. Nok den lyseste variant jeg nogensinde har fået. Med rucola og frisk parmesan, olie og kværnet peber. Det smagte dejligt..


Men så gik det også galt. Eller.. galt og galt. Det var ihvertfald ikke nogen juhu-oplevelse. Den yngste pseudo fik hjemmelavet tagliatelle med svampe-sauce og trøfler. Det var lækkert cremet, men pastaen var bestemt ikke noget at råbe hurra for.


Og helt galt gik det da jeg bestilte en almindelig tagliatelle med bolognese. For det første lugtede retten langt væk af varm leverpostej, og for det andet så smagte det kedeligt. Om det var min fejl for at antage jeg havde fået noget mere ragout-lignene med en masse krydderurter og mørkt oksekød ved jeg ikke. Men hver gang jeg ræbede mig (og det gør jeg tit) smagte jeg ihvertfald af leverpostej resten af eftermiddagen.


Restaurant Casanova er dyr, men hyggelig. Maden er ikke speciel god, eller også var vi meget uheldige. Men det er ihvertfald ikke et sted jeg vil anbefale folk at tage hen umiddelbart hvis de skal til Prag. Familien der ejer restauranten og butikken er tilgengæld bedårende, og jeg tror alle parter var ærgelige over at besøget idag ikke gik bedre end det gjorde. Men nogen gange lever forventningerne bare ikke op til virkeligheden – og sådan er det. Vi skyder hesten og kommer videre.


Direkte ud i den dejlige, lækre forårsvarme og ned på byens enorme påskemarked. Hvad der til jul bugner af julemænd og nissemænd er nu omdannet til et kæmpe område fyldt med påskeæg, påskeslik og de sædvanlige Prag souvenirs.

Vejret vedblev at være fantastisk, og man havde egentlig følelsen af at det var juni eller juli-måned. Ikke skidt for en April dag! Jeg var meget glad for at jeg ikke havde andet end min vest henover blusen og så ellers almindelige kondisko. Ellers var jeg da smeltet væk.

Og de fleste påskeæg er håndmalede – man kan tilmed få signeret dem med sit eget navn når man køber dem. Derudover er der broderede påske-duge og diverse påskekyllinger man kan få med i kufferten hjem.


Og under de pyntede træer står der tit jazz/blues-bands og spiller på deres instrumenter. Det gør de iøvrigt også på Karlsbroen det meste af året.


Og så naturligvis boderne med mad. Uhm, jeg ville gerne have haft sådan et lækkert grillspyd med brød fremfor den lever-bolognese jeg kastede mig ud i. Men ja, sådan er det. Vi skyder hesten (igen) og kommer videre.


Og videre kom vi! Og til alles store glæde var Madam Musso åbnet! ååårh hvis der er et sted i Prag jeg elsker, så er det i sandhed Madam Musso’s butik. Jeg har før grædt snot over at hendes butik nær mit universitet lukkede, men nu vil jeg så havde lov til at juble lidt over hendes nye, store pattissier i midtbyen er åbnet istedet!


Helt ny-åbnet, og med de sædvanlige lækre, hjemmelavede kager blev vi jo nødt til at kaste os ud i den syndige kunst at prøvesmage. Maddam Musso har såkaldte “mini” kager til knap 8 danske kroner stykket. Tænk på hvor meget kage du får for de penge derhjemme! Anyway ovenover ses vores ene tallerken af minis. Fra bunden ses en citron meringue med det velkendte skum på toppen. Bagved kommer 4 macarones.


På den anden tallerken havde vi her et panna cotta shot-glas med frisk passionsfrugt i bunden, gele på toppen og valrhona chokolade knust henover. Mmmm..


Fra bunden igen. En chokolade macarone med en rigtig tung, lækker, fed chokoladecreme. Så kom dagens favorit – en macarone fyldt med creme af passionsfrugt. Den var så frisk, så let, så blød – det var som at spise et stykke af himmelen. Right there, i Maddam Musso’s shop. Bagved kom en citron macarone med birkes (weird combo) og til sidst en macarone med lavendel.


I bunden af den anden tallerken havde vi hendes hindbærtærte med creme. Jeg ved ikke hvordan hun gør det, men hendes frugt er altid syndigt sød og lækker. Bagved står en vandbakkelse fyldt med en lækreste, fluffy, lette kagecreme og så en sprød klat chokolade (valrhona, of course) på toppen. Utrolig lækkert. Utrolig syndigt.

Og sidst (men ikke mindst) en jordbærkage i lag. Med chokolade imellem de friske, lyserøde stykker med jordbær. Og naturligvis gele og lidt chokoladepynt på toppen.

Og 9 kager senere var der ikke meget tilbage. Fyfferpyffer det var en fræk omgang.

Og så gik jeg direkte hjem og smed mig i den dejlige sol på terassen med min bog. Nåja, altså efter vi havde været forbi italienernes butik og købt topping til aftenens pizza… og enlillebitte…teenyweeny… pettite-tiramisu… og NU kan jeg heller ikke rokke med ørene.

Av! På den gode måde.

ps. glem ikke at klikke billederne store (især dem af kage!!!!) så kan man bedre se alle detaljerne. Det skylder vi allesammen Madam Musso. Ja. Skylder.

 

Les Moules

29 Mar

… det’ jo søndag. Og så var vejret ikke til meget andet. Det drypper lidt i disse dage, men de lover 17 grader i næste uge. Skulle det ske at vejrguderne holder hvad de lover, kunne jeg måske fristes til at hoppe i forårsjakken. Vi må se.


I dagens anledning hoppede jeg på en ny anretning af muslinger som jeg ikke har fået før. De er lavet ‘thai-style’ med citrongræs, kokosmælk, chili, hvidløg, ingefær og sikkert også en masse andet godt. De smagte skønt!

Jeg er særligt vild med at losse en masse jasminris ned i kokosmælken og suge en masse af smagen til mig. Så mærker man også chilien på panden.


Og for ikke at rode mig ud i endnu en chokoladedessert, sprang jeg istedet på en let anretning af is. Fra venstre jordbærsorbet (virkelig god), chokoladeis (virkelig kedelig) og sidst vanilleis (udmærket). Jeg synes helt bestemt at servitricen forsøgte at forklare mig, at de havde estragon-is… men jeg kan have hørt forkert.. det var selvsamme tjener som kom med 4 gedeoste da vi havde bestilt max 2, og lys portvin da der var blevet bestilt mørk. Så.. estragon-isen må jeg vidst drømme om.

.. men hvad dælen kan hun ellers have ment.. estra..hrm.. estra… umiddelbart kan jeg ikke lige komme på nogen normale smagsvarianter der minder om ordet ‘estragon’. Jeg bliver nødt til at spørge hende om fjorten dages tid når vi kommer igen.

 

Ups..

18 Mar


Ja, altså.. det er ikke hvad I tror.. eller.. min sporvogn stoppede pludseligt LIGE foran butikken og hvad gør man så!?


.. og når man nu alligevel ER i butikken kan man jo ikke gå uden at købe lidt nem natmad til imorgen når jeg kommer seeent hjem fra uni? Andet ville da være for dumt! Og når nu Mamma står og fortæller dig hvor fantastisk hendes friske pasta med oksekød smager blandet med glasset af importerede sicillianske tomater i basilikum, så KAN du jo ikke nænne at fortælle hende at du er allergisk.. men køber alligevel en kæmpe portion, inklusiv risotto-ris med tørrede krydderier..

(og så endnu en pose med dobbelt-portion af den syndige dessert fra igår som jeg aldeles ikke vil fortælle andre om, i frygt for at I stjæler det hele.. jeg har allerede sagt for meget!)

For at aflede jeres opmærksomhed poster jeg derfor et billede af aftensmaden fra igår – hjemmelavet pizza med italiensk tomatsauce, marinerede peberfrugter og artiskokker samt diverse krydderier og så den famøse chili-salami med hele peberkorn. Mmmh.

 

Weekend!

06 Mar


Nej, det er ikke fordi jeg prøver at bilde jer ind at jeg har lavet kagen på billedet (eller.. okay, hvis I tror at jeg kan lave den slags, så må I gerne det. Ahermn). Vi var forbi universitetet idag for at hente nogen officielle transcripts fra min studietid her i Prag der skal bruges i ansøgning til sommer. I den forbindelse havde vi aftalt at smutte en tur forbi China Fusion og dernæst se om Madam Musso havde åbnet sin nye biks i midten af bybilledet. Men næ – det havde hun som det fremgår af billedet ikke.
Det var først meningen at hun skulle åbne i oktober, men det blev så rykket til december.. og så februar.. og nu er det sådanset marts.


Aftensmaden blev indtaget på den lokale Inder-restaurant – beklager at jeg ikke lige fik kameraet med, men det var heller ikke fordi man led af gammelsult efter forårsruller og stegte nudler med kylling fra frokosten. Mens vi sidder og slår mave går et lys op for den ældste pseudo-teenager “Det er fredag.. vi skal da ha’ kanelsnegle!?”.
Nej.. vi skal sådanset IKKE have kanelsnegle. 1) Vi har ingen dej og 2) Jeg gider ikke.

Well.. I was wrong. På begge punkter tydeligvis. Opskriften er samme som sidst. Snyd og kanel, men hey, de smager godt – og så tager de max 5 minutter at bikse sammen.


Og når man nu STÅR i køkkenet, hvorfor så ikke lave en ekstra appetizer? Jo, jo. Der var et halvt glas af chokoladecremen fra Marks and Spencer tilbage.. en smule fløde.. og en hel plade mørkchokolade. Vi laver da en ganache gør vi!

Halvanden time senere da cremen var kold og lækker røg den i en sprøjtepose og i de fine linseformer købt samme sted som chokoladen. En smule brombær for at give lidt sukker og sødme og voilá! Små hapsere til X-factor afgørelsen.

Så bliver det da ikke nemmere.