RSS
 

Archive for the ‘pizza’ Category

Award, Pizza og Fastelavnsboller (APF?)

22 Jan


Jeg vil starte dagens indlæg med at sige tusind tak til Betty der har været så sød at sende mig ‘Kreativ Blogger‘-awarden. Jeg er meget beæret og havde egentlig aldrig forventet at særlig mange mennesker ville læse min blog – den er jo trods alt en anelse rodet! Ikke desto mindre er jeg glad for at høre andre mennesker får noget ud af at følge min dagligdag rundt i Prag. Tusind tak!
Det er meningen at man sender awarden videre, og det vil jeg så gøre – jeg holder meget af at læse Anarkisten’s Kogebog og det selvom vi måske er milevidt fra hinanden rent politisk. Hendes, tiltider skæve, men altid underholdende (brød)tekster om vores samfund formår altid at få mig til at klukke. Derudover er det aldrig af vejen med en go’ Pia K. joke. Åh ja, og så laver Anarkisten verdens flotteste kager. Jeg kan kun anbefale jer at kigge forbi, hvis I er til kagedekoration.

(Pizza med marinerede peberfrugter, artiskok, mozarella og krydderurter)

Idag var jeg til eksamen i Computers and Application og havde, som tidligere vist, cupcakes med. De forsvandt som dug fra solen, og jeg ANER ikke hvordan de smagte. Skidt pyt, jeg er sikker på at de var udmærkede. Da jeg kom hjem var der klargjort favorit pizzadej fra NYbyHeart’s arkiver. Den kan KUN anbefales! Tricket til den perfekte pizza er knaldhøj varme, smør i dejen og at rulle den tyndt ud. Hvis du ikke har prøvet denne opskrift endnu, vil jeg voldtigge dig om at komme i gang. Dine hjemmelavede pizzaer bliver aldrig det samme igen.

(Pizza med samme topping + tomat. Hvem der dog bare kunne spise tomat)

Jeg smed mig derefter på fifaneseren og kogte efter en lang, tankevækkende uge. Jeg skal ikke sidde og pive, men jeg synes virkelig godt snart at solen må komme lidt mere frem og forårets fugle begynde at vende næbet hjem.

Nå. Nok brok. Det kom mig for øre at mine bedsteforældre havde siddet og guffet fastelavnsboller mens de så indsættelsen af Obama. Nå, hmph! Det er jo ikke ligefrem noget man kan købe ved bageren hernede (altså medmindre du VIRKELIG hungrer efter en flækket dumpling med creme? Nej vel). Og hvad gør man så? Man laver dem selvfølgelig selv!
Jeg er lidt stolt, det vil jeg gerne indrømme, men jeg synes simpelthen resultatet var intet mindre end fantastisk. Og så tog de ingen tid at bikse sammen.


Fastelavnsboller
6 stk.

100g mel
100g smør
½ tsk sukker
2-3 æg
2 dl vand

Right, så nu ikke noget med at gå i panik over at det er vandbakkelser du skal igang med. Det er NEMT og medmindre du voldsmækker med lågen til din ovn så kan det ikke gå galt! Trust me.

Opvarm ovnen til 200*, ikke varmluft.
Stil en gryde med vand og smør over blus. Bring det i kog. Mens det bliver varmt blander du hurtigt mel og sukker så det er klart.
Når væsken koger tager du det af blus og rører straks melet i. Du bliver ved med at røre til dejen slipper skeen og gryden, varm det eventuelt op ved hurtigt at glide det over blusset i ny og næ.

Hæld dejen over i en røreskål og lad det køle lidt af. Imens piskes de 3 æg sammen med en gaffel. I det øjeblik dejen ikke er glohed, rører du æggemassen i LIDT ad gangen. Du skal sikre sig at dejen ikke er for varm, for så skiller dejen. Jeg havde godt og vel hvad der svarer til ½ æg tilbage da jeg mente dejen var klar. Den må endelig ikke blive for lind.

Find en plasticpose og fyld den med dejen. Klip et medium stort hul i snutten og begynd at lave små spiraler på bagepapiret. Bemærk at du bliver nødt til at lave små ‘hundelorte’ for at dine boller bliver høje.


Bag dine bakkelser i 35 minutter i bunden af ovnen. De første 20 minutter må du under ingen omstændigheder åbne lågen, da de så falder sammen. Generelt skal du bare holde nallerne fra din ovn indtil uret bipper. Men vær opmærksom på, at de ikke må blive mørke.
Lad dem køle af på en rist – se, det var nemt ikke?


Mens bollerne køler af, kan du klargøre fyldet. Jeg valgte den nemme løsning (det er vel torsdag) og hentede en pose kagemix på pulver som jeg rørte sammen.

Når dine boller er afkølede kan du så flække dem og fylde hullet i midten med alt muligt underligt.

Jeg er personligt forfalden til hindbærsyltetøj, vanillecreme blandet med lidt flødeskum og så chokoladeglasur på toppen. Mmrrh!


Jeg skal hilse fra stuen og sige at de IKKE ville bytte med en fastelavnsbolle fra bageren. Harrharr, ta’ den Nyråd-Bager!

 

Teater, pizza & fisk.

28 Dec

I anledning af mors fødselsdag, havde vi besluttet os for at tage i national teateret og se Nøddeknækkeren. Det var skide koldt og det åbnede først dørene 10-20 minutter før forestillingen begyndte. Vi var derfor en kort tur over pladsen ved Laterna Magicka og se nærmere på en nærliggende café jeg kender fra nogen filosofi-lectures. Jeg regner med at vi blogger lidt om nævnte café, The Globe, inden alt for længe.

Som ventet var teateret utrolig smukt, her ser man loftet med den gigantiske lysekrone. Som det ses, er der en masse koralblå malerier af forskellige let-påklædte trunter der enten danser eller leger med babbedutterne. Det er sjovt at den slags passer sig til et statsteater. Anyway, forestillingen var flot omend meget børne-orienteret (surprise). Men et rigtigt vintereventyr var det helt sikkert, og sæderne vi havde var helt fantastiske.

Som nævnt ankom min soulmate igår efter en kort omend træls flytur med langlemmede teenagere og timelange køer. Jeg havde på forhånd lovet at vi ville lave æbleskiver, så det løfte holdt jeg naturligvis. Til aften ville vi gøre det let og lægge planer for ugen, så vi “nøjedes” med pizza og hvidvin fra Italieneren på hovedgaden – lækkert og ikke mindst dødhyggeligt!

Idag blev vi inviteret ud af mine forældre og spiste på Les Moules (visse af jer vil måske efterhånden genkende navnet fra tidligere indlæg haha). Soulmaten fik en lækker tallerken med boeuf bourgogne, mor fik muslinger og jeg fik den (efterhånden sædvanlige) tallerken med fish & chips.

De gamle fik ost til dessert med tilhørende hjemmelavede crackers mens vi ventede på at kagerne vi havde bestilt blev færdige. Jeg havde bestemt mig for at afprøve en “fresh chocolate cake – baked for you (15min)” og bedstevennen hoppede på en dessert bestående af chokoladeskum med karameliserede frugter.

Eftersigende var chokoladeskummet forholdvis heavy, og vidst mere en mousse en réelt let skum som først antaget.

Min kage var derimod steaming hot og bagt med kokos. Det gav den en helt speciel lethed som jeg ellers ikke havde ventet. Som ventet havde den et flydende chokolade center.

Iaften går turen til Ambiente: Pasta Fresca, vi har samtidig booked borde rundtomkring i Prag til resten af ferien. Der er kun 2 aftener hvor vi ikke skal ud og spise, men derimod selv skal stå i køkkenet. Åh det bliver skønt.

 

Hvad du ønsker…

04 Dec

… skal du få!

Det gælder også digitalbilleder af long-gone memories som jeg efterlyste i sidste blog-indlæg. Jeg bringer derfor naturligvis et lille billede af kurven med konfekt og julegodter jeg lavede for snart læænge siden til mine bedsteforældre.

Jeg må indrømme at jeg ikke husker opskriften på alle de forskellige kugler/finurligheder, men det var da egentlig meget god inspiration til dette års juletrilleri. Jeg husker at de bløde nougatfirkanter med nødde/karamel-topping var ret populære.

Vi syndede igen igår. Ja, trist men sandt. Jeg var vildt smadret ovenpå en lang dag på uni, så der skulle ikke megen overtalelse til at gå forbi italieneren og købe to frokostpizzaer med hjem. Her ses deres version af den populære diavola-pizza med tomat, ost og stærk salami med chili peppers. Oppe mod højre hjørne var husets svar på salatpizza bestående af tomat, ost og så frisk rucola, ricotta ost og cherry tomater. Mmh.


Imorgen tager vi muligvis en tur ind til byen for at kigge på de sidste julegaver. Samtidig er det en oplagt mulighed for at få kigget lidt nærmere på de mange julemarkeder i centrum. Hvis alt går vel, skulle jeg også gerne nå at blogge en opskrift på en portion særligt lækre cupcakes jeg har stødt på i min nye cupcake-bog. Stay tuned!

 
1 Comment

Posted in Jul, konfekt, pizza

 

Stjerner og pizza-dag

12 Nov


Prag midtby er ligeså stille ved at blive forvandlet til et kæmpestort julemarked. Billedet her er fra en af de store hovedgader tæt på Tjekkernes version af ‘Strøget’. Der går heller ikke længe før det store julemarkede ved Tyn-kirken og det Astronomiske ur åbner. De har allerede stillet butikkerne op og sælger ud af julekrimskrams.

(Fra højre: Pizza med aubergine og parmesan – Pizza med pikant salami og chili)

Dagen idag har været præget af dovenskab fra min side. Som lovet var vi et smut forbi den lokale pizza-pusher. Det viser sig at være en lille, lækker butik der emmer af Italien og ejeren er som butikkens slogan ’100% Italian’. Man kan ikke rigtig spise dernede, de har kun fire stole og to små borde monteret på væggen, så det er heldigt at det kun tager dem 5 minutter at smide en pizza sammen.
Det gjorde nu heller ikke noget. At komme hjem og spise ved stuebordet er ingen skade til, og så slipper man for at få det velkendte post-eating-sleepiness med 500 meter hjem til sofaen. Istedet kan man bare smide sig hen på fifaneseren og snorke.

Ikke at jeg gjorde det. Ahermn.


Istedet skrev jeg pligtopfyldende min opgave for Scientific World idag. Vores professor har selv sagt, at han er ligeglad med hvad vi skriver om. Opgaven er kun en formality, som det hedder. Ikke desto mindre valgte jeg at udfordre mig selv med et – for mig – ret ukendt emne. ‘Impact of a Dying Star‘ hedder mit projekt, og omhandler hvad der egentlig sker når en stjerne dør. Hvordan den bliver til en supernova som vi kender det, og hvorfor sorte huller opstår. Emnet er egentlig meget interessant, men også meget uoverskueligt når mit kendskab til kvantefysik og rummet er begrænset. Nåja! Tre sider og femten grå hår senere er jeg da blevet færdig og kan nu slappe af indtil min midterm i næste uge :-)

 
No Comments

Posted in pizza, studie