RSS
 

Archive for the ‘pizza’ Category

We can?

05 Apr

Det er ikke helt nemt at se, men det ER Obama der står under taleboblen og gestikulerer.

Men det er måske heller ikke så underligt at det var svært at få et close-up af præsidenten når man tænker på hvor mange mennesker der var på pladsen foran slottet. Både bagved os…

.. og foran.

På alle bygningerne omkring os hang de sortklædte ninjaer – erh, jeg mener snigskytter. Klar til at pløkke os ned hvis vi ikke opførte os ordentligt.


Jeg synes ikke helt at man kan undgå at føle sig lidt ængstelig når der hænger sådan en flok ninjaer med skarpladte geværer og sigter rundt om een.

Tilgengæld var der en eller anden tumpe der kravlede op i nærmeste lygtepæl og flashede eteller andet politisk statement. Mon ikke han kan få lov at sove kamprusen ud i en celle i fangekælderne under Prag i nat?

På vej ud fra pladsen mødte vi de danske udsendinge fra DR. De ville hellere interviewe en efterskole på ferie i Prag end os, men okay! Vi fatter da et hint.

Godt sultne ovenpå oplevelsen smuttede vi forbi vores lokale pizzaria og fik et par slices. Over vores bord hang blikskiltet med Carlsborg Pilsner – en anelse sært for et Italiensk pizzaria i Prag at have hængende?

 

Ups..

18 Mar


Ja, altså.. det er ikke hvad I tror.. eller.. min sporvogn stoppede pludseligt LIGE foran butikken og hvad gør man så!?


.. og når man nu alligevel ER i butikken kan man jo ikke gå uden at købe lidt nem natmad til imorgen når jeg kommer seeent hjem fra uni? Andet ville da være for dumt! Og når nu Mamma står og fortæller dig hvor fantastisk hendes friske pasta med oksekød smager blandet med glasset af importerede sicillianske tomater i basilikum, så KAN du jo ikke nænne at fortælle hende at du er allergisk.. men køber alligevel en kæmpe portion, inklusiv risotto-ris med tørrede krydderier..

(og så endnu en pose med dobbelt-portion af den syndige dessert fra igår som jeg aldeles ikke vil fortælle andre om, i frygt for at I stjæler det hele.. jeg har allerede sagt for meget!)

For at aflede jeres opmærksomhed poster jeg derfor et billede af aftensmaden fra igår – hjemmelavet pizza med italiensk tomatsauce, marinerede peberfrugter og artiskokker samt diverse krydderier og så den famøse chili-salami med hele peberkorn. Mmmh.

 

Sapori Italiaaaaaani

17 Mar

Aftenens indlæg bliver syndigt i mere end én forstand, så I kan ligeså godt begynde på jeres ave maria’er nu.

Ikke bare har jeg tænkt mig at tilbageholde billeder af aftenens fantastiske pizzaer, jeg har sandelig også tænkt mig at udsætte opskriften på nogen helt fantastiske, dybstegte XXX som kommer til at ændre jeres liv radikalt! Det bliver syndigt, people, rigtig syndigt – stay tuned.

Men det allersom-syndigste ligger nu alligevel i disse poser og gemmer sig. Sapori Italiani er navnet på en butik som jeg efterhånden har kørt forbi mange, mange, mange gange til og på vej hjem fra universitetet. Den ligger på hjørnet af vores hovedgade, og det er egentlig for dårligt at vi aldrig har været forbi – før nu altså.


Sapori Italiani (Ja, de har en rigtig lækker hjemmeside – men læs lige indlægget før du klikker videre, ‘kay?) er en 2-etagers stor butik drevet og ejet af en italiensk familie bosat i Prag. De har eftersigende drevet butik i 5 år og ejer samtidig en restaurant i byen (nær Karlsbroen) som vi nu skal ind og afprøve – snart!

(Click it big – seriously!)
Hylderne i stue-etagen er fyldt fra gulv til loft med autentiske italienske varer. På disken er vores kurv – som I kan se, ganske fuld. Og til højre er en reol proppet med tapenade, pesto, peberfrugt-marmelade (!) og i bunden anes kaffe.


Bag ved bordet her er trappen ned til kælderen, hvor de har en kæmpe afdeling med slagtervarer, lufttørrede skinker en masse, pølser i alle afskygninger, oste fra alle egne af Italien og naturligvis krukker fyldt med forskellige marinerede oliven, artiskokker, peberfrugter, kapers og ansjoser. Aherm, men altså – det jeg ville frem til med billedet her er egentlig brødet i højre hjørne.
Da vi kom ind i butikken blev vi straks budt velkommen af sønnen og Mamma hvorefter vi straks skulle smage noget af deres fantastiske brød med oliven tapenade og bagefter en kyllinge-postej (krukkerne ved spækbrættet). Mmmm, det resulterede selvfølgelig i at vi tog en bøtte af hver slags med videre under armen…


…og ærgede os gul og blå over at vi havde købt marinerede artiskokker og peberfrugter i Mark’s and Spencer inde i byen, når de havde de lækreste glas med selvsamme ingredienser lige her på vores hovedgade – og så lækre! I toppen kan I se de rigtig-store krukker med gode sager og ellers en masse olivenolie, balsamico og eddike.


Nedenunder har de så også en stor afdeling med frisk pasta (plader til lasagne, tagliatelle, fyldt pasta, etc) og naturligvis en masse mælkeprodukter (mozarella, mascarpone, etc) og en allerhelvedes masse lækker konserves med tomat-tomat-og-atter-tomat. Der var også tørrede blandinger til risotto, suppe og .. og.. ja.. ligemeget- næste afdeling!

Så havde de et helt rum dedikeret til vine – hvor vi naturligvis også blev budt på en prøvesmagning – og en masse grappas.


Fik jeg nævnt slagterafdelingen? (og ja, jeg kan godt se at billederne er begyndt ikke at passe med teksten – men der var så meget lækkert i den butik som I skal høre om!) Anyway, de havde alskens kød, ost og marinader. Vi blev naturligvis budt på stykker af det hele og forelskede os i en chili-salami til vores aftensmad. Da vi sagde at vi ville lave pizza til aften, begyndte Mamma straks at recitere sin familieopskrift på dej, men velvidende at vi allerede havde dej stående til hævning derhjemme, nøjedes vi med at købe en pokkers masse topping istedet.

Åh ja, og så smagte vi på ost. Adr, det er stadig ikke mig, men den yngste pseudo-teenager var tydeligvis solgt da sønnen begyndte at fortælle om de forskellige egne af Italien som ostene var købt i.


Men det korte og det lange er – NURJ hvor er det en lækker butik! Vi skal helt sikkert snart derned igen (og jeg vil prøve at tage lidt flere billeder af underetagen hvis jeg får lov). Idag købte vi, udover brødet som I kan se på billedet, frisk pasta til aftensmaden imorgen….


…oliven-tapenade til hapsere på det hjemmebragte brød..


.. og kyllinge-patéen som vi også prøvesmagte. Så handlede vi en stor, fed og lækker bøffel mozarella, mascarpone, italienske ladyfingers, sicillianske tomater på dåse…


… og den død-lækre chili-salami med hele peberkorn (er du gal for en afterburner!).

Ps. nu må I gerne gå op og klikke på linket til deres hjemmeside (eller klik her)

p.p.s. til højre for vores ladyfingers kan I se en hvid pose.. jeg fortæller jer ikke hvad der er inden i før imorgen. Men lad os bare sige, at den i sig selv er værd at rejse til Prag efter.

 

Anti-pasti

20 Feb

Okay så det viste sig at vi allerede havde mel egnet til pasta i kolonialen (aka. jeg sov over mig). Men når der nu STÅR fem bunker mel dernede med skriften ‘velegnet til pasta og langtidshævede brød’ og tilmed en opskrift på pasta, så er der da ingen grund til at forcere de fyrre minus grader og risikere liv og lemmer på vej ned til Italieneren?

Jeg har ikke fået afprøvet alle farverne jeg bestilte fra Kagebutikken endnu, så det var en oplagt mulighed at lege lidt med de cupcakes fra igår. De er ikke sprøde længere, men stadig svampede og lækre.


Iaften står menuen på pita-brød fra NYbyheart (starting to see a pattern here?) med hjemmelavet tzatziki, marineret kylling og så selvfølgelig de hjemmebagte brød.


Jeg regner med at blogge et par billeder af de fyldte pita-brød senere på aftenen, hvis ikke jeg glemmer det eller løber tør for strøm på kameraet. Det er somom den skriger hver gang jeg tænder blitzen, så det er jeg holdt op med. Det giver også sådan et halv-kikset skær på billederne.


Imorgen skal jeg have smidt en pasta-dej sammen og udtænkt planer til en kødsovs uden tomat (allergi/histamin) så det bliver nok en eller anden heavy italiensk opskrift med masser af rødvin, grøntsager og friske krydderurter. Jeg synes det ville være syndt at servere hjemmelavet pasta med fyld eller som tilbehør når det nu er første gang. Hvis folk har nogen gode opskrifter på kødsauce (somsagt uden tomat), skal de være hjerteligt velkomne til at kyle opskriften efter mig.

Åhja, det bliver først søndag jeg koger pastaen, så ingen grund til stress. Jeg lader den bare hvile i køleskabet 1 døgns tid.

 

Excitatoriske neurotransmittere

19 Feb

Man skulle ikke tro at det var muligt at få nedsmeltning i hjernen når man har gennemført så hardcore et fag som Computers and Application på universitetsniveau (Hvem går ikke i panik ved tanken om at skulle kopiere en tekst fra det ene vindue til det andet?).

Men jo, det er det. Og det skete i høj grad hertil aften da jeg stiftede mit første indgående bekendskab med klassisk kognitionspsykologi. Øhm.. ja, og så på engelsk ved en tjekkisk professor der talte mindst ligeså godt fremmesprog som jeg taler russisk.

Åhja, det var kagerne og maden I kom forbi for. Ja, øhm. Altså. Øverst ser vi de omtalte sprøde kanel og æble muffins. Det kan være at jeg smider lidt chokoladeglasur på dem imorgen, men de var bestemt gode idag uden, så det ville næsten være spild af tid.

Dernæst kommer et billede af min inspirerende aftensmad. Pizza alá NYbyeheart og med den sædvanlige topping af rosmarin-marinede peberfrugter, artiskok, hvidløg og diverse krydderier. For at fejre dagens solskin blev der også strøet lidt kød på. Det er ellers ikke tit at vi frådser med maden her i huset. Host.


Imorgen går turen ned til den lokale italienerpusher som vi endnu ikke har besøgt (det’ for dårligt) og så skal jeg se om jeg kan finde noget af det tipo 00-mel som Anarkisten fabler om. Ellers bliver min pasta jo hverken statsgodkendt eller det der ligner.