Nicolais Verden

Det skal naturligvis pointeres at selvom jeg mente med sikkerhed at Tjekkerne også spiser skumfiduser, så tog det mig og moderen en hel eftermiddag at opdrive nogen. Tesco synes at være løbet tør, og Marks & Spencer havde selvfølgelig kun flerfarvede skumfiduser med lakridssmag på grund af halloween. Til alt held viste det sig, at der i byens anden Marks & Spencer fandtes lyserøde poser med farvede OG hvide skumfiduser. Hurra!

Hjem og rode og regere, det var et værre svineri for at sige det mildt – jeg fortryder nu, at jeg ikke tog billeder. Ikke desto mindre knuselsker jeg moderens Kenwood som gjorde æltningen NOGET nemmere. Det er ikke fordi jeg har fine fornemmelser overfor dej, kager og æltning idet hele taget, men hvis I synes marshmellows er klistrede i normal tilstand, så forestil jer lige at de er smeltede og varme. Adr.

Efter nogen minutters hosten og hakken fra Kenwooden var der faktisk ikke meget arbejde tilbage for mig. Jeg hældte klumpen ud af skålen og havde den blødeste, lækreste dej i hænderne. Husker I de der væmmelige poser med kartoffelmel man kunne få for maaange (jaja, alt er jo relativt) år siden som man kunne forme i alle mulige sære faconer? Det var lidt alá den konsistens jeg havde med at gøre.

På køl med svinet, og videre i teksten. Jeg præsterede at blive brændt af på min date lørdagaften, men skidt pyt, vi får nok mulighed for at mødes senere på ugen. Det var et eller andet med aftenjob, og lejlighedskontrakter der skulle fixes – whatever. Istedet fik vi lavet nogen lææækre pizzaer som vi har tyvhugget fra all-time-favouriten NewYorkerByHeart. Jeg tror ikke at der går en uge, uden at vi laver et eller andet fra hendes blog – så hvis I ikke kan lide hendes mad, så må I nok holde jer fra at besøge os. Back to Pizzaria De Sultysova, vi lavede somsagt pizza med grillede peberfrugter og syltede artiskokhjerter fra Marks & Spencer – Nøørj det var godt. Og så en god klat mozarella, friske peberfrugter, oregano og basilikum og iiind i ovnen. I får lige et link til dejen vi brugte – den er et sikkert hit hvis man har tiden til at smække den sammen.

Tilbage til kagebageriet. Idag fik jeg så bagt en ganske almindelig chokoladekage. Det var egentlig meningen at jeg ville prøve kagekonens mudcake, men jeg kunne simpelthen ikke rumme at skulle til at indkøbe kaffe og nescafé, og da det kun var en prøve mht. fondanten alligevel, besluttede jeg mig for at google ‘hurtig, nem chokoladekage’ og fandt over denne opskrift.

Nem chokoladekage

150g smør 170g sukker 3 æg 1 spsk vanillesukker 4-5spsk kakao 240g mel 1½ tsk bagepulver 2dl fløde/mælk

Smør røres blødt med sukker og æggene blandes i. Mel, kakao, vanille og bagepulver blandes sammen og sigtes i smørret. Mælken hældes i til sidst. Kagen bages i midten af ovnen ved 175* i 50-60min.

Jeg var lidt bekymret for hvorvidt kagen ville blive helt lige i kanterne, så jeg brugte et fif en af mine forældres (og nu også min!) bikerveninde gav mig mens hende og familien var på besøg for snart (alt for) længe siden. Jeg åbnede kageformen og lagde bagepapir henover bunden, afmærkede ridset og klippede en fin cirkel som passede perfekt uden at gå i konflikt med kageformens sider. Dernæst smurte jeg kanterne og hældte dejen over. Efter 60 minutter duftede der skønt af chokoladekage og den var ikke længere klæg i midten. Afsted på køl med kagen og igang med smørcremen som skulle adskille kagen med fondanten. Igen var de pasteuriserede (eller mangel af samme) æg et problem. De fleste icings bliver lavet af æggehvider, så stor var min lykke da jeg snublede over en buttercream lavet af smør, formelis sukker og vanillesukker.

Smørcreme/Buttercream

200gram smør
350-400g flormelis
2-3 spsk mælk
1 tsk vanillesukker

Smør røres blødt i en skål. Flormelis og vanillesukker sigtes i. Mælken tilføjes én spiseske ad gangen til ønsket konsistens. Stil på køl.

Imellemtiden blev chokoladekagen kold i garagen og jeg kunne skære den til. Efter at have gjort den lige og børstet den for krummer, smækkede jeg min smørcreme på siderne. Det var en skam at jeg kun havde lavet halvportion af smørcremen, jeg ville gerne have haft bare en enkelt klat mere, men det gik da.

Mens kagen var på køl igen rullede jeg spændt min fondant ud. Jeg synes den var en anelse hård tidligere på dagen, så jeg tog den ud på køkkenbordet for at bløde op. Ganske rigtigt var klumpen hårdere end godt var, så jeg delte den i små boller og æltede dem enkeltvis (ligesom i børnehaven når modellervoksen er blevet for hård). Til min store skuffelse måtte jeg indse, at den ikke var nær så stretchy som jeg gerne ville have haft den. I håbet om at kunne bløde den yderligere op, tilføjede jeg lidt neutral madolie, men det blev aldrig helt godt. Jeg har en kraftig mistanke om, at jeg har fået druknet den i for meget flormelis tidligere. Nå, skidt. Den blev rullet fint ud, men da jeg skulle have den over kagen så fik jeg desværre lagt den ned en anelse for hurtigt – med resultatet at jeg manglede en lillebitte smule fondant på venstre side.

Nu har jeg jo fulgt vældigt med i tutorials og film på youtube de sidste mange uger, så jeg havde naturligvis troet at jeg bare kunne ‘trække’ fondanten nedover siden ligesom de andre gør, og at den så ville give sig og bare blive tyndere – men nænej, sådan skulle det ikke gå – istedet fik jeg en grim sprække i fondanten som kun blev værre af at jeg forsøgte at gnide den med en finger (i det naive håb om, at den ville lukke). Bah!
Besejret måtte jeg indse, at eneste redning var at smække en sukkerblomst eller lignene på hullet, men da fondanten ikke var spooor samarbejdsvillig, så opgav jeg hurtigt projektet. Istedet skar jeg en helt almindelig firkantetbord som jeg lagde omkring kagen for at dække det værste (inklusiv grim skærerende i bunden).

Resultatet? Tjaaa! Når man tænker på, at første mål bare var at få LAVET en fondant, så synes jeg egentlig, at eksperimentet blev ganske vellykket. Det var ikke meningen at jeg ville lave en farverig, sukkerblomstbeklædt og superoverdådig kage i denne weekend, men det skal nok komme. Billeder? Jo, naturligvis!