Sammen, brugte vi så det meste af formiddagen i dyb forargelse over etiketten på bagsiden. …”as part of a balanced breakfast”. Ja altså, undskyld mig, men hvordan kan skumfiduser nogensinde blive del af en sund kost? Og så i smørbar facon! Lur mig om ikke det er de tørrede æggehvider de påstår er sunde og nærende. Host.

Nåmen, ingen bøtte i køleskabet uden at den skal afprøves. Den klistrede, tykke masse dufter af skumfiduser og hænger også fast i alt ligesom skumfiduser.

På toast smager det.. hrm… altså… vi blev enig om at det mindede om en blanding af smeltet hvidchokolade og honning, men ad.. jeg kan ikke forestille mig at jeg nogensinde vågner akut og længes efter Fluff. Tværtimod kan jeg forestille mig mangt et mareridt med Fluff der forfølger og kvæler mig.

Med det sat på plads bringer vi en trist nyhed. Eller trist og trist, men som bagermester er den trist. Jeg KAN ikke lave flødeboller. Eller, det kan jeg så, men for helvede hvor det driller mig! Jeg lavede en portion igår som røg direkte i skraldespanden fordi sukkeret skilte fra æggehviderne.
Hårdnakket kastede jeg mig ud i en ny opskrift i formiddags og de ER faktisk blevet til flødeboller. Men det var ikke uden blod, sved og tårer. Jeg giver jer ikke nogen opskrift før jeg har afprøvet den flere gange og fixet småfejlene.

Men faste, cremede og nogenlunde flødebolle-agtige blev de. Næste gang skal bundende være tyndere, der skal være mere creme per flødebolle og jeg vil gerne undgå at bruge 2½ time på at vaske karamel af Kenwooden.

Drysset med kokos og chokolade ligner de jo nærmest.. ja.. flødeboller! Hurra!

Aftensmaden bestod af traditionel schnitzel (af mørbrad i mangel på bedre, host), pommes og bernaise. Vi fik de smørstegte sidste gang vi lavede wienerschznitzel, så det er derfor vi denne gang besluttede at gå efter noget andet. Tilgengæld var der masser af friskrevet peberrod og citron, mmmh.

Og så skulle æggeblommerne fra flødebollerne naturligvis anvendes. Så det blev til chokolademousse. Igår blev blommerne brugt til creme brulee med den sædvanlige vanille smag, mmh det er også lækkert. Og en god undskyldning for at få lov til at lege med flammekaster.

Som nævnt tidligere, ankommer mine bedsteforældre i denne weekend, så jeg vil egentlig bare uploade et par billeder. Mere tekst kommer senere, inklusiv billeder af aftenens hjemmelavede forårsruller, dybstegte kylling og sursød-sovs. Stay tuned.

Åh ja, og ingen kommentarer om kagedesignet – det var meningen at den skulle være betrukket med hvid fondant, have en lyserød bord i bunden og derudover fire aflange snore indover midten (som en gave der er pakket ind). Men næ nej, både den hvide MMF og den hvide SP kunne åbenbart ikke lide mig. Mørdejswannabe’s.

Kagen består af flere lag. Nederst har vi en bund af mudcake (opskrift fra Kagekonen)), så har vi et tykt lag hindbærmousse (opskrift fra .. ja.. kagekonen), dernæst en hvid vanillebund i midten (opskrift Nigella Lawson), endnu et lag hindbærmousse og slutteligt endnu en mudcakebund.

Bagefter blev kagen smurt med Wilton smørcreme (Opskrift fra Edna) og udover kom så en lyserød (og helt vildt skæv) MMF (beklager!)

Anyway, som I kan se havde vi stadig tilstrækkeligt med ingredienser ved hånden. 200g marshmellows, flormelis og neutralt fedtstof.
Som sidst klippede jeg også mine marshmellows i mindre tern denne gang, for at de nemmere kunne smeltes.

Over vandbad og med et par spiseskefulde vand henover skumfiduserne, så var det bare at væbne sig med tålmodighed.

Efter en ruuum tid, begyndte der endelig at ske noget (mind mig om, at jeg næste gang lige giver vandbadet en tur i elkogeren først. Så MÅ det da skynde lidt på processen. Mens skumfiduserne smeltede (eller nærmere; svedte) så kunne jeg passende smøre skålen med crisco (eller Hera som jeg erstatter det med her i Tjekkiet).

Det gør jeg for at undgå at dejen skulle klistre sig fast til bunden af skålen som ethvert andet parringsritual for blæksprutter. Nok om dyreriget, tilbage til skumfiduserne, når massen har nået passende konsistens hældes den over i skålen, og man smører lige dejkrogen for en sikkerhedsskyld (ikke at det hjalp en hujenes fis, men det lyder jo godt at være beredt).

Med den flydende og unbelievably sticky dej i røremaskinen, kan man begynde at si flormelis ned i. Og ja, jeg mener si. Jeg ved godt at mange tænker ‘skiiidt pyt, det har jeg aldrig gjort’ men jo, fakkertalt, det hjælper – medmindre du synes små, knasende klumper sukker i din fondant er top-dollar. Så – si, folkens!

Når det er gjort, så tænder du for maskinen (eller ærger dig over mangel på samme, og stikker fingrene direkte ned i den varme, klistrede dej) og lader den køre. Bliv ved med at bruge skraberen til at få kanterne renset.

Af frygt for at gentage fejlen med den hvide fondant, og overmætte dejen med for meget flormelis, valgte jeg at tømme dejen forholdvis tidlig ud på bordet. Og det er så her, vores fantastiske foto-serie kommer til en brat ende (og jer der stadig sidder og tænker på dårlig karma, fra ovenstående bemærkning om køkkenudstyr, har så endelig vundet).

Nå, dejen røg ud på bagepapir og det første den gjorde var at sige SCHWUUUP og suge sig fast på papiret som tidligere nævnte blæksprutte eller min ekskæreste under vores første kys.
Med megen magt og vælde fik jeg vristet den fri med crisco, flormelis og med lidt hjælp fra moderen der allervenligst holdt papiret fast. Efter en masse ælten frem og tilbage, fik jeg endelig lidt samling på stadset og smidt den i en omgang vita-wrap. Den ligger nu og hviler sig ved siden af den hvide fondant nede i vores kolonialrum (det lyder farlig fornemt, hva? men så prøv du at flytte til udlandet. Et eller andet sted skal du jo have dine lakridser, tarteletter, rugmel og diverse andre hardcore dansker-produkter man ikke kan opstøve syd for grænsen).

Nu skal jeg ‘bare’ lige have smidt en mudcake sammen, fundet en opskrift på god hindbærmousse og så lavet endnu en spand buttercream, så er vi efterhånden klar til at min mormor og morfar ankommer i weekenden for at fejre Mortens Aften (aaaaaaaaaaaand, savle savle).

Og så skal I naturligvis ikke snydes for et billede af eftermiddagskagen med friske hindbær og .. ja.. cola. Super match, shh.

Første problem har jo været at vi ikke kan købe pasteuriserede æggeblommer hernede i Tjekkiet, så det er et værre gedemarked at få overbevist moderen om at spise royal icing – dernæst kommer problemet ikke at kunne læse hvad de forskellige varer indeholder, så det med at opdrive glycose skulle vise sig at være en spændende hobby!

I min søgen efter alternativer stødte jeg så på MMF (Marshmellow Fondant) som eftersigende skulle fungere på samme måde – og tilmed smage bedre. Nå, igang med det og find ingredienserne.

MMF – Marshmellow Fondant

200g marshmellows
2-5 spsk vand
2 spsk crisco
500g flormelis

Vand og marshmellows smeltes (i enten microovn eller over vandbad).
Smør en røreskål med crisco (eller andet neutralt fedtstof) og hæld de smeltede skumfiduser over.
Flormelis sigtes i lidt ad gangen og massen røres til den er fast og næsten ikke klistrer.
Ælt din fondant færdig i hånden på et bord drysset med cornflou/maizena.
Kommes i en plasticpose og på køl (ikke nødvendigvis køleskab).

Det skal naturligvis pointeres at selvom jeg mente med sikkerhed at Tjekkerne også spiser skumfiduser, så tog det mig og moderen en hel eftermiddag at opdrive nogen. Tesco synes at være løbet tør, og Marks & Spencer havde selvfølgelig kun flerfarvede skumfiduser med lakridssmag på grund af halloween. Til alt held viste det sig, at der i byens anden Marks & Spencer fandtes lyserøde poser med farvede OG hvide skumfiduser. Hurra!

Hjem og rode og regere, det var et værre svineri for at sige det mildt – jeg fortryder nu, at jeg ikke tog billeder. Ikke desto mindre knuselsker jeg moderens Kenwood som gjorde æltningen NOGET nemmere. Det er ikke fordi jeg har fine fornemmelser overfor dej, kager og æltning idet hele taget, men hvis I synes marshmellows er klistrede i normal tilstand, så forestil jer lige at de er smeltede og varme. Adr.

Efter nogen minutters hosten og hakken fra Kenwooden var der faktisk ikke meget arbejde tilbage for mig. Jeg hældte klumpen ud af skålen og havde den blødeste, lækreste dej i hænderne. Husker I de der væmmelige poser med kartoffelmel man kunne få for maaange (jaja, alt er jo relativt) år siden som man kunne forme i alle mulige sære faconer? Det var lidt alá den konsistens jeg havde med at gøre.

På køl med svinet, og videre i teksten. Jeg præsterede at blive brændt af på min date lørdagaften, men skidt pyt, vi får nok mulighed for at mødes senere på ugen. Det var et eller andet med aftenjob, og lejlighedskontrakter der skulle fixes – whatever. Istedet fik vi lavet nogen lææækre pizzaer som vi har tyvhugget fra all-time-favouriten NewYorkerByHeart. Jeg tror ikke at der går en uge, uden at vi laver et eller andet fra hendes blog – så hvis I ikke kan lide hendes mad, så må I nok holde jer fra at besøge os. Back to Pizzaria De Sultysova, vi lavede somsagt pizza med grillede peberfrugter og syltede artiskokhjerter fra Marks & Spencer – Nøørj det var godt. Og så en god klat mozarella, friske peberfrugter, oregano og basilikum og iiind i ovnen. I får lige et link til dejen vi brugte – den er et sikkert hit hvis man har tiden til at smække den sammen.

Tilbage til kagebageriet. Idag fik jeg så bagt en ganske almindelig chokoladekage. Det var egentlig meningen at jeg ville prøve kagekonens mudcake, men jeg kunne simpelthen ikke rumme at skulle til at indkøbe kaffe og nescafé, og da det kun var en prøve mht. fondanten alligevel, besluttede jeg mig for at google ‘hurtig, nem chokoladekage’ og fandt over denne opskrift.

Nem chokoladekage

150g smør 170g sukker 3 æg 1 spsk vanillesukker 4-5spsk kakao 240g mel 1½ tsk bagepulver 2dl fløde/mælk

Smør røres blødt med sukker og æggene blandes i. Mel, kakao, vanille og bagepulver blandes sammen og sigtes i smørret. Mælken hældes i til sidst. Kagen bages i midten af ovnen ved 175* i 50-60min.

Jeg var lidt bekymret for hvorvidt kagen ville blive helt lige i kanterne, så jeg brugte et fif en af mine forældres (og nu også min!) bikerveninde gav mig mens hende og familien var på besøg for snart (alt for) længe siden. Jeg åbnede kageformen og lagde bagepapir henover bunden, afmærkede ridset og klippede en fin cirkel som passede perfekt uden at gå i konflikt med kageformens sider. Dernæst smurte jeg kanterne og hældte dejen over. Efter 60 minutter duftede der skønt af chokoladekage og den var ikke længere klæg i midten. Afsted på køl med kagen og igang med smørcremen som skulle adskille kagen med fondanten. Igen var de pasteuriserede (eller mangel af samme) æg et problem. De fleste icings bliver lavet af æggehvider, så stor var min lykke da jeg snublede over en buttercream lavet af smør, formelis sukker og vanillesukker.

Smørcreme/Buttercream

200gram smør
350-400g flormelis
2-3 spsk mælk
1 tsk vanillesukker

Smør røres blødt i en skål. Flormelis og vanillesukker sigtes i. Mælken tilføjes én spiseske ad gangen til ønsket konsistens. Stil på køl.

Imellemtiden blev chokoladekagen kold i garagen og jeg kunne skære den til. Efter at have gjort den lige og børstet den for krummer, smækkede jeg min smørcreme på siderne. Det var en skam at jeg kun havde lavet halvportion af smørcremen, jeg ville gerne have haft bare en enkelt klat mere, men det gik da.

Mens kagen var på køl igen rullede jeg spændt min fondant ud. Jeg synes den var en anelse hård tidligere på dagen, så jeg tog den ud på køkkenbordet for at bløde op. Ganske rigtigt var klumpen hårdere end godt var, så jeg delte den i små boller og æltede dem enkeltvis (ligesom i børnehaven når modellervoksen er blevet for hård). Til min store skuffelse måtte jeg indse, at den ikke var nær så stretchy som jeg gerne ville have haft den. I håbet om at kunne bløde den yderligere op, tilføjede jeg lidt neutral madolie, men det blev aldrig helt godt. Jeg har en kraftig mistanke om, at jeg har fået druknet den i for meget flormelis tidligere. Nå, skidt. Den blev rullet fint ud, men da jeg skulle have den over kagen så fik jeg desværre lagt den ned en anelse for hurtigt – med resultatet at jeg manglede en lillebitte smule fondant på venstre side.

Nu har jeg jo fulgt vældigt med i tutorials og film på youtube de sidste mange uger, så jeg havde naturligvis troet at jeg bare kunne ‘trække’ fondanten nedover siden ligesom de andre gør, og at den så ville give sig og bare blive tyndere – men nænej, sådan skulle det ikke gå – istedet fik jeg en grim sprække i fondanten som kun blev værre af at jeg forsøgte at gnide den med en finger (i det naive håb om, at den ville lukke). Bah!
Besejret måtte jeg indse, at eneste redning var at smække en sukkerblomst eller lignene på hullet, men da fondanten ikke var spooor samarbejdsvillig, så opgav jeg hurtigt projektet. Istedet skar jeg en helt almindelig firkantetbord som jeg lagde omkring kagen for at dække det værste (inklusiv grim skærerende i bunden).

Resultatet? Tjaaa! Når man tænker på, at første mål bare var at få LAVET en fondant, så synes jeg egentlig, at eksperimentet blev ganske vellykket. Det var ikke meningen at jeg ville lave en farverig, sukkerblomstbeklædt og superoverdådig kage i denne weekend, men det skal nok komme. Billeder? Jo, naturligvis!