Vanen tro foregik søndag frokost (og eftermiddag) på restaurant Les Moules i midtbyen.

Vanen tro inkluderede det, for den yngste pseudo’s vedkommende, muslinger i hvidvin. Normalt falder valget altid på mørk øl (Leffe), men efter tilpas meget mobning, blev det i denne weekend muslinger i hvidvin.

Og vanen tro blev der også serveret ost til dessert.

Vanen tro vil jeg derfor lege rasmus modsat og tale om de ting som vi ikke normalt får derinde.

Det er her tun kommer ind i billedet. Les Moules har nemlig fornyet deres kort lidt henover sensommeren og det inkluderede en forret bestående af tuntartar, avocado, citron og tomat consommé som vi blev nødt til at prøve (jeg tvang dem).

Jeg er jo allergisk overfor tomat, så tjeneren var så sød at servere den med consomméen i en skål ved siden af – super betænksomt og dejligt at de forstår et vink med en vognstang.

Personligt fandt jeg tartaren lidt for neutral – jeg kan godt lide når de marinerer tunen i et eller andet, men her havde man altså valgt at holde sig rimelig tæt til hovedingrediensen, tun.

Avocadoen og citronen gav et godt syrligt og lidt federe modspil til fisken, men ellers var den lidt kønsløs i mine øjne – måske fordi jeg ikke kunne spise tomaten sammen med, I dont know.

Det næste nye indlag kommer først ved desserten (jeg dummede mig og bestilte deres burger til hovedret – dumt, dumt, dumt! Den smager bare slet ikke så godt som f.eks. deres thai-muslinger, men der skal selvfølgelig også meget til).

Normalt plejer jeg jo at få deres lava-cake som er virkelig lækker (og med flydende center af chokolade), men det kan man jo ikke bestille når man leger rasmus modsat.

Så istedet blev det et stykke kage bestående af sukkerbrødsbund smurt med syltetøj, mangocreme, gele og lidt frugt. Siden var dækket af knuste pistacienødder og toppen var dekoreret med en anelse chokolade. Mums!

Den mindede meget om den kage vi i sin tid fik med hjem som gave derinde fra, og det var netop derfor jeg bestilte den – jeg havde goooode erfaringer med deres mangocreme – og den levede helt op til forventningerne. Jeg skal til at eksperimentere mere med mango derhjemme i Trekroner. Det er en vidunderlig frugt (bare ikke når man forsøger at lave is af den og kommer til at købe umoden mango – men det er en heeeelt anden historie).

Sidste nye indslag bliver (for en gangs skyld) noget drikkeligt. Jeg zoomede ind på deres hjemmelavede iste og bestilte det fluks til min dessert…. … og det havde vi meget sjov med, ahermn.

Det skal lige siges, at der stod ‘hjemmelavet’ i gåseøjne på kortet, og det burde jeg måske have luret som en fælde. Men nææææ-nej, jeg hoppede i med begge ben!

Bartenderen stod vældigt og snittede frugt (lime, appelsin og jordbær) og hældte isterninger i den fine kande. To minutter inden servering bukker han sig så forover, åbner køleskabet og trækker en karton nestea ud af det (!!!!!) skruer låget af, tømmer kartonen i kanden og sætter den på serveringsbakken.

Ja, pardon me, men hvad dælen har det lige med hjemmelavet iste at gøre? Nånej, undskyld ‘hjemmelavet’ iste!

Nåjaja, skidt med det. Det smagte jo godt alligevel og så nydeligt ud. Men det tangerer altså at servere pulverbearnaise til bøffen. Hvis de insisterer på at bruge den nemme løsning, så kunne han da idet mindste have smuglet kanden ned under bordet og diskret fyldt den. Men det er måske også liiige skummelt nok.

Med det sagt, så var det som altid super hyggeligt og dejligt at være på Les Moules – ellers havde pseudo’erne nok ikke brugt hveranden søndag derinde henover de sidste par år.

Og så fik jeg lov til at se køkkenet! Jeg fik lov at se køkkenet! Så bliver det bare ikke større haha. Jeg har mange gange siddet og kigget på den der mystiske svingdør med fantasifuld mine, så da den ældste pseudo spurgte vores ven, überkellneren om jeg måtte få lov at se køkkenet og han sagde ja, var jeg ikke sen til at springe afsted.

Tak skæbne for en hede! De har jo konstant de sorte potter med muslinger stående over gasblus, fire kokke på arbejde og svine travlt det meste af dagen. Men pyt med det – jeg fik lov at se køkkenet! Det var helt vildt spændende at se det hele indefra, hvordan de har arrangeret den lææækre dijonmayonnaise i spande, sneglehuse i enorme baljer, stablet gryderne til muslingerne ved væggen og de store mængder opvask (stakkels gamle dame som stod for den).

Men jeg fik lov at se køkkenet! :D

I dagens anledning hoppede jeg på en ny anretning af muslinger som jeg ikke har fået før. De er lavet ‘thai-style’ med citrongræs, kokosmælk, chili, hvidløg, ingefær og sikkert også en masse andet godt. De smagte skønt!

Jeg er særligt vild med at losse en masse jasminris ned i kokosmælken og suge en masse af smagen til mig. Så mærker man også chilien på panden.

Og for ikke at rode mig ud i endnu en chokoladedessert, sprang jeg istedet på en let anretning af is. Fra venstre jordbærsorbet (virkelig god), chokoladeis (virkelig kedelig) og sidst vanilleis (udmærket). Jeg synes helt bestemt at servitricen forsøgte at forklare mig, at de havde estragon-is… men jeg kan have hørt forkert.. det var selvsamme tjener som kom med 4 gedeoste da vi havde bestilt max 2, og lys portvin da der var blevet bestilt mørk. Så.. estragon-isen må jeg vidst drømme om.

.. men hvad dælen kan hun ellers have ment.. estra..hrm.. estra… umiddelbart kan jeg ikke lige komme på nogen normale smagsvarianter der minder om ordet ‘estragon’. Jeg bliver nødt til at spørge hende om fjorten dages tid når vi kommer igen.

Ja, du læste rigtigt – bekaget, og ikke begavet. Selvom jeg i virkeligheden burde sidde herhjemme og skrive, skrive, skrive på min opgave til imorgen, så endte jeg alligevel på Les Moules med pseudo-teenagerne (ja, det er klart at jeg måtte trues med at blive gjort forældre- og arveløs før jeg indvilligede i at tage med på betalt frokost – så pligtopfyldende en studerende er jeg nemlig).

Og fordi jeg ikke var voldsomt sulten kastede jeg mig ud i stedets mixed salad med dybstegte calamari (blæksprutte) og citron-dressing. Og det var.. urhm. Som at få støvsuget tungen for al fugt og smag. Dét skal jeg ihvertfald ikke have igen. Men nogen gange SKAL man jo prøve noget nyt.

Apropos prøve noget nyt….. ….. ….. ja, den yngste pseudo-teenager kastede sig atter en gang over de store muslinger kogt på dark leffe (øl), løg og krydderurter. Duften er lige skøn hver gang, men helt ærligt! Der må snart nye boller på suppen – mor!

Hvad de tilgengæld ikke behøver udelade er stedets belgiske fritter med senneps-mayo. Nurj, det er godt – og jeg kunne æde mig gul og blå i dem (ja, så kan I selv tænke jer til hvor mange jeg egentlig er villig til at fortære).

Og naturligvis ost og portvin til dessert – og kaaaage for mit vedkommende. Lava-kage med blødt, smeltet centrum og karamel gitter.

Det er snart påske og jeg skal have lagt hovedet lidt i blød for at finde diverse påske-opskrifter jeg vil have afprøvet. Jeg håber lidt at det passer med at blive efter mine midterms, så jeg ikke skal stresse over læsning OG kagebagning samtidig (se bare hvor galt det gik til jul).

Og når man nu spiser derinde hver anden (i visse perioder; hver) weekend, så er det selvfølgelig kun naturligt at man får serveret belgiske chokolader på husets regning til kaffen..

… og en hel mango-kage med chokoladebund og nødder til at tage med hjem. Tro ikke at de kiggede underligt på os da vi kom travende med fad, kage og shoppingposer igennem Prag centrum. Det plejer at være vin, ande-confit eller belgiske chokolader som de kaster efter pseudo-teenagerne, men det der med at få en hel kage med hjem må siges at være en ny (og spændende) trend!

What the fuck is that? Det er okay. Jeg tænkte det også. Det var en opførsel af Dennis Kelly’s awardede ‘Debris’. Et af de der nymoderne teaterstykker der gerne skulle få os alle til at tænke lidt ekstra over livet og hvordan vi egentlig har det indeni. Gokgok.

Men selv en hardcore teaternørd kan blive ør i hovedet. Når man har siddet på den samme pind i 1 time og 40 minutter uden pause og uden at forstå ét eneste ord, så bliver man lidt søvnig. Næste gang jeg tager ind for at se teater, så mind mig lige om at det helst skal være uden timelange monologer og gerne med lidt mere aktion end 2 halv-deprimerede skuespillere kan levere.

Hvis du alligevel har lyst til at tortu-erh, underholde dig selv med dette fantastiske stykke underholdning, så kan det ses på Dejvicka Divadlo hele Januar og Februar måned. Igår var som nævnt premieren for specielt inviterede, så det må være muligt for almindeligt dødelige at købe billetter fra idag.

Dagen idag (søndag) var heldigvis mindre teatralsk og mere belgisk end tjekkisk. Jeg stødte til mine forældre i midtbyen og vi fik frokost på Les Moules. Det resulterede i ovenstående ostebord og en hjemmelavet chokoladekage jeg allerede har foreviget på bloggen tidligere- i ved, den der smelter i midten.

Eftermiddagen gik med lidt shopping hist og her, og jeg fik nasset mig til nogen nye, lækre sager.

Fra venstre er det en ternet skjorte, en stribet hættetrøje m. lange ærmer og yderst til højre en kortærmet skjorte-lignene ting med krave. Den skal nok blive rigtig fed til foråret under en langærmet trøje.

Imorgen skal jeg op i matematik, det bliver lækkert at få faget afsluttet og så komme videre med Media & Society på onsdag. Jeg har lovet holdet på torsdag at bage cupcakes til dem, så jeg går og fifler lidt med diverse opskrifter og kreative icings. Det skal blive rart at være lidt aktiv i køkkenet igen ovenpå ferien.

I anledning af mors fødselsdag, havde vi besluttet os for at tage i national teateret og se Nøddeknækkeren. Det var skide koldt og det åbnede først dørene 10-20 minutter før forestillingen begyndte. Vi var derfor en kort tur over pladsen ved Laterna Magicka og se nærmere på en nærliggende café jeg kender fra nogen filosofi-lectures. Jeg regner med at vi blogger lidt om nævnte café, The Globe, inden alt for længe.

Som ventet var teateret utrolig smukt, her ser man loftet med den gigantiske lysekrone. Som det ses, er der en masse koralblå malerier af forskellige let-påklædte trunter der enten danser eller leger med babbedutterne. Det er sjovt at den slags passer sig til et statsteater. Anyway, forestillingen var flot omend meget børne-orienteret (surprise). Men et rigtigt vintereventyr var det helt sikkert, og sæderne vi havde var helt fantastiske.

Som nævnt ankom min soulmate igår efter en kort omend træls flytur med langlemmede teenagere og timelange køer. Jeg havde på forhånd lovet at vi ville lave æbleskiver, så det løfte holdt jeg naturligvis. Til aften ville vi gøre det let og lægge planer for ugen, så vi “nøjedes” med pizza og hvidvin fra Italieneren på hovedgaden – lækkert og ikke mindst dødhyggeligt!

Idag blev vi inviteret ud af mine forældre og spiste på Les Moules (visse af jer vil måske efterhånden genkende navnet fra tidligere indlæg haha). Soulmaten fik en lækker tallerken med boeuf bourgogne, mor fik muslinger og jeg fik den (efterhånden sædvanlige) tallerken med fish & chips.

De gamle fik ost til dessert med tilhørende hjemmelavede crackers mens vi ventede på at kagerne vi havde bestilt blev færdige. Jeg havde bestemt mig for at afprøve en “fresh chocolate cake – baked for you (15min)” og bedstevennen hoppede på en dessert bestående af chokoladeskum med karameliserede frugter.

Eftersigende var chokoladeskummet forholdvis heavy, og vidst mere en mousse en réelt let skum som først antaget.

Min kage var derimod steaming hot og bagt med kokos. Det gav den en helt speciel lethed som jeg ellers ikke havde ventet. Som ventet havde den et flydende chokolade center.

Iaften går turen til Ambiente: Pasta Fresca, vi har samtidig booked borde rundtomkring i Prag til resten af ferien. Der er kun 2 aftener hvor vi ikke skal ud og spise, men derimod selv skal stå i køkkenet. Åh det bliver skønt.

En anelse skræmt fra oplevelsen, var jeg derfor noget tvivlende på om jeg virkelig ønskede at deltage i familieturen indtil min far offervilligt tilbød at købe mig de støvler jeg så længe har savlet over ved Hugo Boss.

Velvidende at turene også typisk involverer lækker mad på den Belgiske restaurant Les Moules, så skulle der ikke så meget mere til at overtale mig – nåja, og så lige at thai-massagen var aflyst.

På Les Moules har de lavet en special deal med frokostretter til ganske fornuftige penge, så muslingerne er kommet ned på 50% i forhold til om aftenen. Det var måske derfor ikke så underligt, at mor hoppede ombords i deres friske muslinger, mens far og jeg valgte deres fish’n'chips med sennepsmayonnaise.

Les Moules serverer deres muslinger direkte fra komfuret i en gryde med låg. Låget bruger man så til at lægge skallerne i.

Efter frokosten fik vi et glas sild med hjem (what teh fuck?) som ‘tak for besøget’ af übertjeneren. Det plejer godtnok at være en flaske vin eller andet lækkert, men sild i glas er da også ganske fortrineligt! (Hvis man altså spiser sild, unlike me)

Velvidende at vi skulle bruge rugbrød til aften, smuttede vi en tur forbi den danske bager ‘Mansson‘ og købte lidt forskelligt. På tilbagevejen blev vi enige om at tage en svingtur forbi Barock og få os en lille dessert samt en cocktail til ganen. Personligt var jeg meget i tvivl om hvilken af disse tre desserter jeg skulle kaste mig ud i:

1. Earl Grey créme brulée served with strawberry jelly, sesame and green tea ice
   cream in a chocolate basket

2. Tiramisu sushi nigiri with fresh fruit, chocolate sauce and marzipan wasabi
3. Chocolate terrine in three different ways served with strawberry sauce

Jeg endte med nr. 3 og var ganske tilfreds med valget. Men næste gang, vil jeg gerne prøve deres créme brulée! Det skal måske lige siges, at de naturligvis har flere desserter, men disse tre var lige mine smagsløg.

De gamle fik en oste tallerken med rødvin og virkede også meget tilfredse. Slutteligt fik jeg mig en Mojito og mor nuppede en Piña Colada

Nu ligger de to andre med næsen i vejret og trækker torsk i land. Jeg sidder i min lejlighed og overvejer at gøre det samme. God søndag derude!