Vanen tro foregik søndag frokost (og eftermiddag) på restaurant Les Moules i midtbyen.
Vanen tro inkluderede det, for den yngste pseudo’s vedkommende, muslinger i hvidvin. Normalt falder valget altid på mørk øl (Leffe), men efter tilpas meget mobning, blev det i denne weekend muslinger i hvidvin.
Og vanen tro blev der også serveret ost til dessert.
Vanen tro vil jeg derfor lege rasmus modsat og tale om de ting som vi ikke normalt får derinde.
Det er her tun kommer ind i billedet. Les Moules har nemlig fornyet deres kort lidt henover sensommeren og det inkluderede en forret bestående af tuntartar, avocado, citron og tomat consommé som vi blev nødt til at prøve (jeg tvang dem).
Jeg er jo allergisk overfor tomat, så tjeneren var så sød at servere den med consomméen i en skål ved siden af – super betænksomt og dejligt at de forstår et vink med en vognstang.
Personligt fandt jeg tartaren lidt for neutral – jeg kan godt lide når de marinerer tunen i et eller andet, men her havde man altså valgt at holde sig rimelig tæt til hovedingrediensen, tun.
Avocadoen og citronen gav et godt syrligt og lidt federe modspil til fisken, men ellers var den lidt kønsløs i mine øjne – måske fordi jeg ikke kunne spise tomaten sammen med, I dont know.
Det næste nye indlag kommer først ved desserten (jeg dummede mig og bestilte deres burger til hovedret – dumt, dumt, dumt! Den smager bare slet ikke så godt som f.eks. deres thai-muslinger, men der skal selvfølgelig også meget til).
Normalt plejer jeg jo at få deres lava-cake som er virkelig lækker (og med flydende center af chokolade), men det kan man jo ikke bestille når man leger rasmus modsat.
Så istedet blev det et stykke kage bestående af sukkerbrødsbund smurt med syltetøj, mangocreme, gele og lidt frugt. Siden var dækket af knuste pistacienødder og toppen var dekoreret med en anelse chokolade. Mums!
Den mindede meget om den kage vi i sin tid fik med hjem som gave derinde fra, og det var netop derfor jeg bestilte den – jeg havde goooode erfaringer med deres mangocreme – og den levede helt op til forventningerne. Jeg skal til at eksperimentere mere med mango derhjemme i Trekroner. Det er en vidunderlig frugt (bare ikke når man forsøger at lave is af den og kommer til at købe umoden mango – men det er en heeeelt anden historie).
Sidste nye indslag bliver (for en gangs skyld) noget drikkeligt. Jeg zoomede ind på deres hjemmelavede iste og bestilte det fluks til min dessert…. … og det havde vi meget sjov med, ahermn.
Det skal lige siges, at der stod ‘hjemmelavet’ i gåseøjne på kortet, og det burde jeg måske have luret som en fælde. Men nææææ-nej, jeg hoppede i med begge ben!
Bartenderen stod vældigt og snittede frugt (lime, appelsin og jordbær) og hældte isterninger i den fine kande. To minutter inden servering bukker han sig så forover, åbner køleskabet og trækker en karton nestea ud af det (!!!!!) skruer låget af, tømmer kartonen i kanden og sætter den på serveringsbakken.
Ja, pardon me, men hvad dælen har det lige med hjemmelavet iste at gøre? Nånej, undskyld ‘hjemmelavet’ iste!
Nåjaja, skidt med det. Det smagte jo godt alligevel og så nydeligt ud. Men det tangerer altså at servere pulverbearnaise til bøffen. Hvis de insisterer på at bruge den nemme løsning, så kunne han da idet mindste have smuglet kanden ned under bordet og diskret fyldt den. Men det er måske også liiige skummelt nok.
Med det sagt, så var det som altid super hyggeligt og dejligt at være på Les Moules – ellers havde pseudo’erne nok ikke brugt hveranden søndag derinde henover de sidste par år.
Og så fik jeg lov til at se køkkenet! Jeg fik lov at se køkkenet! Så bliver det bare ikke større haha. Jeg har mange gange siddet og kigget på den der mystiske svingdør med fantasifuld mine, så da den ældste pseudo spurgte vores ven, überkellneren om jeg måtte få lov at se køkkenet og han sagde ja, var jeg ikke sen til at springe afsted.
Tak skæbne for en hede! De har jo konstant de sorte potter med muslinger stående over gasblus, fire kokke på arbejde og svine travlt det meste af dagen. Men pyt med det – jeg fik lov at se køkkenet! Det var helt vildt spændende at se det hele indefra, hvordan de har arrangeret den lææækre dijonmayonnaise i spande, sneglehuse i enorme baljer, stablet gryderne til muslingerne ved væggen og de store mængder opvask (stakkels gamle dame som stod for den).
Men jeg fik lov at se køkkenet! :D
Loading ...