RSS
 

Archive for the ‘Kærnemælk’ Category

Scones + Berømt gulerodskage

01 Sep

Som lovet kommer her opskriften på de FANTASTISKE scones med chokolade. Opskriften er eftersigende fra Magasin’s Reinh. van Hauen (og smager vidunderligt!)

Jeg valgte at komme en lille plade Toms mørk chokolade i dejen, man kunne også komme rosiner, nødder eller andet i. Alternativt lave dem plain uden noget som helst, og istedet smøre dem med smør, marmelade (eller være en rigtig sukkergris og give dem en ordentlig klat flødeskum) – kun fantasien sætter grænser!

Scones
55 stk

1150 g hvedemel
170 g sukker
10 g salt
50 g bagepulver
375 g smør
3/4 l kærnemælk
Æg til pensling

Jeg reducerede opskriften til en tredjedel og fik 25 flotte scones ud af portionen!

Mel, sukker, salt og bagepulver røres sammen i en skål. Sigt eventuelt for klumper. Smørret skæres i tern og nulres ud i melet. Kærnemælken tilsættes og det hele røres sammen. Bemærk at scones bliver bedst hvis de ikke bliver æltet for meget, men kun lige er rørt sammen. Hvis du vil tilsætte chokolade, nødder, rosiner, el. lign. så gøres det bedst efter kærnemælken er rørt i.

Form dejen til en lang pølse og skær dem ud i 2 cm tykkelse. Man kan også rulle dejen ud og stikke dem ud med et glas. Jeg rullede dejen til en pølse – det var helt klart nemmest!

Efterfølgende pensles dine scones med æg og sættes i en forvarmet ovn ved 220 grader på øverste ribbe i 10-12 minutter.

Husk at scones er allerbedst når de er frisk lavede!

Opskriften på NYbyhearts skønne gulerodskage kan findes her

Jeg kan fortælle at den smager SKØNT! Ud af de 5 vi sad rundt om bordet, hørte jeg MINDST to sige, at det var den bedste gulerodskage de nogensinde havde smagt. Kagens fluffy tekstur og krydrede smag af kanel er helt unik og fantastisk. Lav den folkens, lav den!

 

Kaaaage og mere mad

22 May


Min farmor og farfar ankom idag så jeg stod naturligvis for desserten. Det blev til en opskrift på hindbær-kærnemælks kage. Jeg har ikke haft bagt den før, men fandt opskriften på smitten kitchen – en blog jeg også dagligt følger med i. Jeg har tilladt mig at oversætte opskriften fra engelsk til dansk i tilfælde af folk vil afprøve den.

Hindbær-kærnemælks kage
5-6 personer

130g mel
½ tsk bagepulver
½ tsk natron
1/4 tsk salt
56g usaltet smør, blødt
146g sukker + ekstra 22g til toppen
½ tsk vanille ekstrakt
1 æg
1½ dl kærnemælk
1 bakke hindbær

Forvarm ovnen til 200g. Smør en alm. springform.

Bland mel, bagepulver, natron og salt.
I en anden skål piskes smør og sukker (146g) med en håndmixer til det er hvidt og blødt. Tilføj vanille og æg.

Bland skiftesvis mel og kærnemælk i smøret og mix indtil samlet. Hæld blandingen i formen. Fordel hindbær henover og drys med 1-2 spsk sukker.

Bag i ovnen indtil kagen er gylden. Pas på den ikke bliver mørk, læg evt. staniol henover når den har fået farve. Bag 20-25 minutter og lad den køle af i formen 10 minutters tid.

Server med flødeskum, vanilleis eller en blanding.


Man kan drysse den endelige kage med flormelis og flødeskum hvis man har lyst, eller servere den som den er. Vi siger ikke til nogen, at halvdelen af sukkeret blev tabt nedover kagen og næsten ødelagde mønsteret, shhh!


Mine bedsteforældre havde også nye danske kartofler med til aftensmaden, og åååh det er længe siden jeg har fået sådan nogen sataner! De blev spist med dansk smør og salt, det ville næsten være syndt at overhælde dem med sovs. Og så naturligvis de gode, hjemmelavede hvidløgsbrød.

 

Bytur og kage

12 Apr


Ja, beklager mit sprog, men her ser vi så luderburet ved borgen i Prag. Her indfangede man byens prostituerede og udstillede dem så passerende kunne håne og spytte på dem. Jeg forestiller mig at man idag kunne bruge buret til et vældig fint fuglebur.

(Click it big!)

Vi har haft sommervejr i lang tid efterhånden og det er SKØNT! Det betyder også at træerne og blomsterne er sprunget ud i hele byen. Her ses et kæmpe magnolia træ ved Cowboys hvor vi spiste frokost.


Vi fik næsten alle (pånær den ene pseudo) stedets kyllingeburger med chili mayo, salat og friterede løgringe. Det var rigtig lækkert! Og dejligt at se de brugte rigtige kyllingefileter og friterede istedet for den sædvanlige McDonalds klump uden kød.


Og så hjem og ha’ kage. Jeg kom som nævnt først i seng klokken halv et fordi marengsen besluttede sig for at skille. Så jeg måtte lave en ny fra bunden og krydse fingre for at det lykkedes – jeg var løbet tør for æg og de færreste butikker (selv i Prag) har åbent halv et en lørdag nat.


Men heldigvis lykkedes det altsammen og der blev serveret creme linser, brisée, brownies og kærnemælkshorn med henholdvis remonce, chokolade, marcipan og en anden variant med jordbærsyltetøj (til de af os der ikke kan tåle nødder).


Kagecremen i linserne smagte fremragende iskold og med lidt puddersukker på toppen.


Og patterne (som vi har døbt dem fordi vi er barnlige og synes pâte brisée er svært at udtale) var også ustyrligt lækre! Jeg elskede allerede lemon curden igår, men idag var den bare endnu bedre og marengsen ligesom skummet fra flødeboller.


Godt mætte tog vi så en tur igennem en nærliggende park hvor alle tjekkerne render på rulleskøjter og lufter hund. Vi havde naturligvis også hundemanden med.


Endnu et magnolia træ i flor mens solen går ned.

Og endelig den sødeste hund ever! Den snublede nærmest i sine ører mens den ivrigt forsøgte at holde trit med den voksne, store hund i front. Klik billedet stort, så kan I også se pinden som hunden har i munden!

Bøvs – og så fik vi grill mad med en masse salat, pølsehorn (som vi også lige bagte i eftermiddags) og flute til aften. Det fik jeg ikke taget billede af, men det var også helt traditionelt.

Imorgen… ved jeg ikke lige hvad vi skal. Nok ind og se påskemarkedet og vise kusinen karlsbroen. God påske!

 

Milk Chocolate Buttermilk American Pancakes

24 Jan


Selvom solen idag ikke har skinnet nær så meget som igår, er det stadig rart at se foråret nærmer sig. De lysere tider, den friskere – og langt mere velduftende lugt af forår, er vi mange der utålmodigt venter på.


Idag har jeg klargjort vanillesukker til næste uges projekt. Jeg regner kraftigt med at tage røven på jer allesammen og lave the all-time favourite: doughnuts inden ugen er omme. Det skulle ikke være så svært igen, men det kræver forberedelse og en laaangg tid til hævning (jeg hader når ting skal hæve).


Eftermiddagen gik dog med at bage nogen pandekager jeg har haft bookmarked i lidt under 24 timer. Ja, det går hurtigt i Nicolais Verden.
Jeg kunne ikke stå for navnet “Milk Chocolate Buttermilk American Pancakes” og da det kun var kærnemælk der skulle købes ind, var det virkelig svært at overbevise mig selv om at jeg havde bedre af at studere til Scientific World.

Milk Chocolate Buttermilk American Pancakes
(4-5 pers.)

2 æg
470g mel
2 spsk sukker
2 tsk bagepulver
1 tsk natron
1 tsk salt
4½ dl kærnemælk
4 spsk smør
½ tsl vanille ekstrakt

100-150g chokoladeknapper

Pisk æggene let sammen i en stor skål. Tilføj kærnemælk, smør og vanille og rør grundigt sammen. Hæld mel, sukker, bagepulver, natron og salt i. Rør sammen til du har en glat dej. Rør forsigtigt dine chokoladeknapper i og lad dejen stå i et par minutter (mens panden bliver varm).

Opvarm en pande til mediumvarme og steg pandekagerne i en smule olie. Vend dem når toppen begynder at boble og blive hullet. Steg dem hellere ved for lav varme, end for høj for at undgå brændte sider.

Pandekagerne kan holdes varme i en ovn ved svag varme mens du bager resten.


Det er ikke muligt at opdrive chokoladeknapper som vi kender dem i Prag, så jeg hakkede bare en plade chokolade. Det gjorde desværre at dejen blev forholdvis mørk af de små splinter, men chokoladeknapperne burde holde lidt bedre på farven.


Undlad at føle dig fancy og bruge din æggeform til disse kager. De hænger fast i siden og får IKKE en pæn stjerneform når du prøver at skære dem fri af metalkanten. Remember people, it’s a no-go.


Men chokoladesplinter og dumme æggeformere til trods, så bliver resultatet alligevel et indbydende skævt tårn i Pisa, opført i de lækreste, bløde og velsmagende pandekager.