RSS
 

Archive for the ‘familieliv’ Category

We can?

05 Apr

Det er ikke helt nemt at se, men det ER Obama der står under taleboblen og gestikulerer.

Men det er måske heller ikke så underligt at det var svært at få et close-up af præsidenten når man tænker på hvor mange mennesker der var på pladsen foran slottet. Både bagved os…

.. og foran.

På alle bygningerne omkring os hang de sortklædte ninjaer – erh, jeg mener snigskytter. Klar til at pløkke os ned hvis vi ikke opførte os ordentligt.


Jeg synes ikke helt at man kan undgå at føle sig lidt ængstelig når der hænger sådan en flok ninjaer med skarpladte geværer og sigter rundt om een.

Tilgengæld var der en eller anden tumpe der kravlede op i nærmeste lygtepæl og flashede eteller andet politisk statement. Mon ikke han kan få lov at sove kamprusen ud i en celle i fangekælderne under Prag i nat?

På vej ud fra pladsen mødte vi de danske udsendinge fra DR. De ville hellere interviewe en efterskole på ferie i Prag end os, men okay! Vi fatter da et hint.

Godt sultne ovenpå oplevelsen smuttede vi forbi vores lokale pizzaria og fik et par slices. Over vores bord hang blikskiltet med Carlsborg Pilsner – en anelse sært for et Italiensk pizzaria i Prag at have hængende?

 

9 millioner skridt, 9 kager og 9 skiver salami, tak

03 Apr


Det er efterhånden lang tid siden jeg har haft Jer med rundt i Prag. Og når vi nu har bragende solskin og næsten sommervejr, er det egentlig for dårligt at jeg ikke har fået gjort det noget tidligere! Ovenfor er udsigten som Obama får på søndag når han skal holde sin første tale i EU.


Vi antager at det bliver scenen som han vil skulle stå på. De har stillet en masse stativer og beskyttelsesværn op på området foran borgen, så det bliver nok ikke helt nemt at få nogen gode pladser til ceremonien. Men derop skal vi! Det er trods alt kun 2 tram-stop fra vores hjem og det er vel ikke hver dag en Amerikansk, farvet præsident kommer forbi og holder sin første tale i EU nogensinde. Tilgengæld kommer der sikkert en anden søndag, hvor man kan sove længe.


Således opmuntret drog vi nedad de krogede stier fra borgen. Vi havde på forhånd besluttet at frokosten skulle indtages på italienernes restaurant ved Karlsbroen, så det var ikke frygteligt langt fra slottet.


De har beholdt en del af de gamle billeder i muren henover portene på husene. Såvidt jeg ved, brugte man dem istedet for husnumre i helt gammel tid. Således boede man “i huset under den gyldne løve” eller “ved den hvide svane”. Meget fancy.


Og hvis man ikke spiste op og rengjorde sit værelse mindst én gang om måneden, røg man i kasjotten. Ja, det var hårde tider dengang. Og man fik aldrig andet end kartofler til morgen, middag og aften. Kogt.


Restauranten ejet af vores lokale italienere hedder Casanova og ligger vitterligt lige ved siden af Karlsbroen i Kampa-enden. Det betyder også at prislejet generelt er højt.


Vi havde en utrolig sød tjener som kom med ristet brød og nogen syltede chili der egentlig ikke smagte af noget, men som bare var.. stærke?


Jeg fik til forret cappacio. Nok den lyseste variant jeg nogensinde har fået. Med rucola og frisk parmesan, olie og kværnet peber. Det smagte dejligt..


Men så gik det også galt. Eller.. galt og galt. Det var ihvertfald ikke nogen juhu-oplevelse. Den yngste pseudo fik hjemmelavet tagliatelle med svampe-sauce og trøfler. Det var lækkert cremet, men pastaen var bestemt ikke noget at råbe hurra for.


Og helt galt gik det da jeg bestilte en almindelig tagliatelle med bolognese. For det første lugtede retten langt væk af varm leverpostej, og for det andet så smagte det kedeligt. Om det var min fejl for at antage jeg havde fået noget mere ragout-lignene med en masse krydderurter og mørkt oksekød ved jeg ikke. Men hver gang jeg ræbede mig (og det gør jeg tit) smagte jeg ihvertfald af leverpostej resten af eftermiddagen.


Restaurant Casanova er dyr, men hyggelig. Maden er ikke speciel god, eller også var vi meget uheldige. Men det er ihvertfald ikke et sted jeg vil anbefale folk at tage hen umiddelbart hvis de skal til Prag. Familien der ejer restauranten og butikken er tilgengæld bedårende, og jeg tror alle parter var ærgelige over at besøget idag ikke gik bedre end det gjorde. Men nogen gange lever forventningerne bare ikke op til virkeligheden – og sådan er det. Vi skyder hesten og kommer videre.


Direkte ud i den dejlige, lækre forårsvarme og ned på byens enorme påskemarked. Hvad der til jul bugner af julemænd og nissemænd er nu omdannet til et kæmpe område fyldt med påskeæg, påskeslik og de sædvanlige Prag souvenirs.

Vejret vedblev at være fantastisk, og man havde egentlig følelsen af at det var juni eller juli-måned. Ikke skidt for en April dag! Jeg var meget glad for at jeg ikke havde andet end min vest henover blusen og så ellers almindelige kondisko. Ellers var jeg da smeltet væk.

Og de fleste påskeæg er håndmalede – man kan tilmed få signeret dem med sit eget navn når man køber dem. Derudover er der broderede påske-duge og diverse påskekyllinger man kan få med i kufferten hjem.


Og under de pyntede træer står der tit jazz/blues-bands og spiller på deres instrumenter. Det gør de iøvrigt også på Karlsbroen det meste af året.


Og så naturligvis boderne med mad. Uhm, jeg ville gerne have haft sådan et lækkert grillspyd med brød fremfor den lever-bolognese jeg kastede mig ud i. Men ja, sådan er det. Vi skyder hesten (igen) og kommer videre.


Og videre kom vi! Og til alles store glæde var Madam Musso åbnet! ååårh hvis der er et sted i Prag jeg elsker, så er det i sandhed Madam Musso’s butik. Jeg har før grædt snot over at hendes butik nær mit universitet lukkede, men nu vil jeg så havde lov til at juble lidt over hendes nye, store pattissier i midtbyen er åbnet istedet!


Helt ny-åbnet, og med de sædvanlige lækre, hjemmelavede kager blev vi jo nødt til at kaste os ud i den syndige kunst at prøvesmage. Maddam Musso har såkaldte “mini” kager til knap 8 danske kroner stykket. Tænk på hvor meget kage du får for de penge derhjemme! Anyway ovenover ses vores ene tallerken af minis. Fra bunden ses en citron meringue med det velkendte skum på toppen. Bagved kommer 4 macarones.


På den anden tallerken havde vi her et panna cotta shot-glas med frisk passionsfrugt i bunden, gele på toppen og valrhona chokolade knust henover. Mmmm..


Fra bunden igen. En chokolade macarone med en rigtig tung, lækker, fed chokoladecreme. Så kom dagens favorit – en macarone fyldt med creme af passionsfrugt. Den var så frisk, så let, så blød – det var som at spise et stykke af himmelen. Right there, i Maddam Musso’s shop. Bagved kom en citron macarone med birkes (weird combo) og til sidst en macarone med lavendel.


I bunden af den anden tallerken havde vi hendes hindbærtærte med creme. Jeg ved ikke hvordan hun gør det, men hendes frugt er altid syndigt sød og lækker. Bagved står en vandbakkelse fyldt med en lækreste, fluffy, lette kagecreme og så en sprød klat chokolade (valrhona, of course) på toppen. Utrolig lækkert. Utrolig syndigt.

Og sidst (men ikke mindst) en jordbærkage i lag. Med chokolade imellem de friske, lyserøde stykker med jordbær. Og naturligvis gele og lidt chokoladepynt på toppen.

Og 9 kager senere var der ikke meget tilbage. Fyfferpyffer det var en fræk omgang.

Og så gik jeg direkte hjem og smed mig i den dejlige sol på terassen med min bog. Nåja, altså efter vi havde været forbi italienernes butik og købt topping til aftenens pizza… og enlillebitte…teenyweeny… pettite-tiramisu… og NU kan jeg heller ikke rokke med ørene.

Av! På den gode måde.

ps. glem ikke at klikke billederne store (især dem af kage!!!!) så kan man bedre se alle detaljerne. Det skylder vi allesammen Madam Musso. Ja. Skylder.

 

Sapori Italiaaaaaani

17 Mar

Aftenens indlæg bliver syndigt i mere end én forstand, så I kan ligeså godt begynde på jeres ave maria’er nu.

Ikke bare har jeg tænkt mig at tilbageholde billeder af aftenens fantastiske pizzaer, jeg har sandelig også tænkt mig at udsætte opskriften på nogen helt fantastiske, dybstegte XXX som kommer til at ændre jeres liv radikalt! Det bliver syndigt, people, rigtig syndigt – stay tuned.

Men det allersom-syndigste ligger nu alligevel i disse poser og gemmer sig. Sapori Italiani er navnet på en butik som jeg efterhånden har kørt forbi mange, mange, mange gange til og på vej hjem fra universitetet. Den ligger på hjørnet af vores hovedgade, og det er egentlig for dårligt at vi aldrig har været forbi – før nu altså.


Sapori Italiani (Ja, de har en rigtig lækker hjemmeside – men læs lige indlægget før du klikker videre, ‘kay?) er en 2-etagers stor butik drevet og ejet af en italiensk familie bosat i Prag. De har eftersigende drevet butik i 5 år og ejer samtidig en restaurant i byen (nær Karlsbroen) som vi nu skal ind og afprøve – snart!

(Click it big – seriously!)
Hylderne i stue-etagen er fyldt fra gulv til loft med autentiske italienske varer. På disken er vores kurv – som I kan se, ganske fuld. Og til højre er en reol proppet med tapenade, pesto, peberfrugt-marmelade (!) og i bunden anes kaffe.


Bag ved bordet her er trappen ned til kælderen, hvor de har en kæmpe afdeling med slagtervarer, lufttørrede skinker en masse, pølser i alle afskygninger, oste fra alle egne af Italien og naturligvis krukker fyldt med forskellige marinerede oliven, artiskokker, peberfrugter, kapers og ansjoser. Aherm, men altså – det jeg ville frem til med billedet her er egentlig brødet i højre hjørne.
Da vi kom ind i butikken blev vi straks budt velkommen af sønnen og Mamma hvorefter vi straks skulle smage noget af deres fantastiske brød med oliven tapenade og bagefter en kyllinge-postej (krukkerne ved spækbrættet). Mmmm, det resulterede selvfølgelig i at vi tog en bøtte af hver slags med videre under armen…


…og ærgede os gul og blå over at vi havde købt marinerede artiskokker og peberfrugter i Mark’s and Spencer inde i byen, når de havde de lækreste glas med selvsamme ingredienser lige her på vores hovedgade – og så lækre! I toppen kan I se de rigtig-store krukker med gode sager og ellers en masse olivenolie, balsamico og eddike.


Nedenunder har de så også en stor afdeling med frisk pasta (plader til lasagne, tagliatelle, fyldt pasta, etc) og naturligvis en masse mælkeprodukter (mozarella, mascarpone, etc) og en allerhelvedes masse lækker konserves med tomat-tomat-og-atter-tomat. Der var også tørrede blandinger til risotto, suppe og .. og.. ja.. ligemeget- næste afdeling!

Så havde de et helt rum dedikeret til vine – hvor vi naturligvis også blev budt på en prøvesmagning – og en masse grappas.


Fik jeg nævnt slagterafdelingen? (og ja, jeg kan godt se at billederne er begyndt ikke at passe med teksten – men der var så meget lækkert i den butik som I skal høre om!) Anyway, de havde alskens kød, ost og marinader. Vi blev naturligvis budt på stykker af det hele og forelskede os i en chili-salami til vores aftensmad. Da vi sagde at vi ville lave pizza til aften, begyndte Mamma straks at recitere sin familieopskrift på dej, men velvidende at vi allerede havde dej stående til hævning derhjemme, nøjedes vi med at købe en pokkers masse topping istedet.

Åh ja, og så smagte vi på ost. Adr, det er stadig ikke mig, men den yngste pseudo-teenager var tydeligvis solgt da sønnen begyndte at fortælle om de forskellige egne af Italien som ostene var købt i.


Men det korte og det lange er – NURJ hvor er det en lækker butik! Vi skal helt sikkert snart derned igen (og jeg vil prøve at tage lidt flere billeder af underetagen hvis jeg får lov). Idag købte vi, udover brødet som I kan se på billedet, frisk pasta til aftensmaden imorgen….


…oliven-tapenade til hapsere på det hjemmebragte brød..


.. og kyllinge-patéen som vi også prøvesmagte. Så handlede vi en stor, fed og lækker bøffel mozarella, mascarpone, italienske ladyfingers, sicillianske tomater på dåse…


… og den død-lækre chili-salami med hele peberkorn (er du gal for en afterburner!).

Ps. nu må I gerne gå op og klikke på linket til deres hjemmeside (eller klik her)

p.p.s. til højre for vores ladyfingers kan I se en hvid pose.. jeg fortæller jer ikke hvad der er inden i før imorgen. Men lad os bare sige, at den i sig selv er værd at rejse til Prag efter.

 

Unipunisunibunikuni

16 Feb

Ja, så gik der universitet i den atter en gang. 13 uger til semesteret er slut og jeg skal hjem til Danmark og kigge på lejlighed med soulmaten – yep, thats right folks, jeg søger hjemad igen. Det betyder naturligvis ikke at alt ligger 100% fast endnu, men vi tager tingene som de kommer og håber det bedste.

Nok om dét, jeg fik fornøjelsen af at sove med hunden i nat. Det var egentlig ikke fordi jeg havde lyst, men når man nu bliver nødt til at snige sig op i pseudo-tvillingernes køleskab for at nasse smør til sin natmad, så følger der altså en hundemand med som ikke forstår hvis man bare lukker døren og går igen.


Jeg ved så ikke om det var en form for undskyldning, erstatning eller noget helt tredje, men da jeg kom hjem efter dagens timer var der bagt æble/kaneltærte med crumble. Mmh, og så en ordentlig stak grovboller.
Og Tigge-prinsen var naturligvis vågen og i hopla. Det er utroligt at den hund ikke er federe. Men hvem kan også stå for de brune hundeøjne og pilen i panden.

 

Religiøs søndag

15 Feb


Og her gik jeg og troede at der skulle være to mindst to tirsdage på én uge før jeg ville bruge min søndagaften i Kloster, men jeg tog åbenbart fejl.


Vi har et meget gammelt og fornemt kloster liggende for enden af vores hovedgade her i Brevnov, og de var eftersigende det første kloster i Tjekkiet kørt af mænd og dedikeret til øl. Stedet fungerer også som hotel, kirke og nu også restaurant hvor man kan få traditionel bondemad.


Pseudo-tvillingerne har været på stedet før, så de anbefalede disse hjemmelavede chips. De er helt varme når man får dem, og nogen af dem er en smule chewy – netop fordi de er hjemmelavede. Når man har prøvet dem her kan alskens økologi og helse fremstillede kartoffelchips-producenter godt gå hjem og lægge sig.


Yes, yes I know. Det ser vulgært ud. Det var det sådanset også. Vi fik serveret 1 kg spareribs hver, inklusiv garniture (det grønne til venstre), peberrodssalat og sennep (til højre) og en spandfuld fritter. De rustikke spækbræt som man spiser af, er med til at give en hyggelig, afslappet atmosfære.


Vanilleis med varm hindbærsovs og lidt frugt. Fik jeg nævnt, at det er en god idé at bestille bord i forvejen? Stedet var fyldt med gamle såvel som unge besøgende. Den knitrende pejs, lugten af mad og øllet taget i betragtning, er det ikke så underligt.


Og endelig en solbærsorbet blandet i et glas med perlende dessertvin. Måske en anelse atypisk for et gammelt kloster, men det smagte dejligt og var rensende for både mave og halsrør efter de fedtede spare-ribs.