Nu burde det (håber jeg) ikke være svært at gætte hvad jeg har haft gang i siden eftermiddag. Om ikke andet, så skal jeg da gerne skrive det igen: Doughnuts!
Normalt generer det mig ikke at stå over frituren og svede, men lige hertil aften synes jeg godtnok at det var hårdt. Pyh, men ikke desto mindre var jeg glad for at se min dej var blød og lækker da jeg hentede den efter endt hævning.
Som det fremgik af øverste billede, brugte jeg et lille shot-glas til at udstikke mindre huller i dejen for derefter at kyle dem en tur i frituren. Med formen som en bette æbleskive, ryger de hurtigt ned sammen med en smule syltetøj eller flormelis.
Men det er jo ingen hemmelighed at det var for svinene her at jeg gik igang. Og selvfølgelig for at have en undskyldning til at bruge det sidste krymmel fra romkuglerne i vinter. Host.
Jeg beklager manglen af doughnuts med sukker og kaster skylden på de to pseudo-teenagere jeg bor sammen med. De fik dog klask over nallerne da de ville pille ved dem med glasur.
Opskrift? Åh, nåja.
Nrgh. Nej ved I hvad, jeg skriver den imorgen. Jeg er simpelthen for træt til at konvertere cups og ounces lige pt. Sorry!
Loading ...