Som lovet kommer her et indlæg om den goodiebag vi fik udleveret til Madbloggersymposiet. Vi taler ikke om min vasketøjsbunke omme bag bordet! Ikke et ord!

Jeg glemte at nævne, at den nye skønne feature fra facebook selvfølgelig ikke gør jer synlige på bloggen med navn og I forbliver naturligvis anonyme her i bloggerland! :-)

Jeg var ubeskriveligt lykkelig da hun fortalte at hendes ovn kan BAGE! Ja, fakkertalt! Bage! Så der blev smækket en bolledej med solsikke/gulerod sammen inden hun kunne nå at sige “kombi-ovn”.

Aftensmaden blev NYbyheart’s carbonara med asparges, forårsløg og bacon. Særligt de friske asparges sparkede seriøs røv. Mmh, nu har vi en pakke bacon og et halvt bundt asparges tilbage som vil blive grillet sammen senere på ugen.

Og så gik vi en hyggelig aftentur i området. Jeg har aldrig rigtig været nær RUC før, så der blev også tid til at se universitet.

Og samle lidt blomster, liiiiiige indtil…

Vi stødte på de her uldne klynkebasser. De stod og gloede på os som var vi idioter. Men okay, jeg tror ikke helt de har fattet HVEM det er der står på den heldige side af hegnet (eller også har de, hrm).

Og mens solen gik ned, tog vi hjem for at æde os fede i pind-is og icetea. Imorgen laver vi enten lasagne eller griller, det kommer lidt an på vejret. Hvis det bliver godt, så napper vi en af de der frygtelige en-gangs grille fra Fakta og camper et sted ude i naturen med marineret kød og grønt.

Jeg har nuppet mit digital kamera med, så hvis I pludselig undrer jer lidt over alternative billeder af marker eller skov, så er det bare fordi jeg render rundt i jeres nabolag og knipser fotos. Skulle vi mødes i den lokale netto, så sig lige hej!

(Jeg skal iøvrigt nok forsøge at finde resten af billederne fra den fantastiske have ovenfor, den ligger som nævnt i centrum og er et sandt paradis her i sommerheden hvor skyggerne er dejlig svalende og de tykke murer fjerner al støj fra vejen. Jeg har sådanset også glemt navnet på haven. Shame on me. Jeg vil se om jeg kan grave billederne (og lidt mere info) ud af mit digital kamera senere.

Hindbær-kærnemælks kage
5-6 personer

130g mel
½ tsk bagepulver
½ tsk natron
1/4 tsk salt
56g usaltet smør, blødt
146g sukker + ekstra 22g til toppen
½ tsk vanille ekstrakt
1 æg
1½ dl kærnemælk
1 bakke hindbær

Forvarm ovnen til 200g. Smør en alm. springform.

Bland mel, bagepulver, natron og salt.
I en anden skål piskes smør og sukker (146g) med en håndmixer til det er hvidt og blødt. Tilføj vanille og æg.

Bland skiftesvis mel og kærnemælk i smøret og mix indtil samlet. Hæld blandingen i formen. Fordel hindbær henover og drys med 1-2 spsk sukker.

Bag i ovnen indtil kagen er gylden. Pas på den ikke bliver mørk, læg evt. staniol henover når den har fået farve. Bag 20-25 minutter og lad den køle af i formen 10 minutters tid.

Server med flødeskum, vanilleis eller en blanding.

Man kan drysse den endelige kage med flormelis og flødeskum hvis man har lyst, eller servere den som den er. Vi siger ikke til nogen, at halvdelen af sukkeret blev tabt nedover kagen og næsten ødelagde mønsteret, shhh!

Mine bedsteforældre havde også nye danske kartofler med til aftensmaden, og åååh det er længe siden jeg har fået sådan nogen sataner! De blev spist med dansk smør og salt, det ville næsten være syndt at overhælde dem med sovs. Og så naturligvis de gode, hjemmelavede hvidløgsbrød.

Men det er måske heller ikke så underligt at det var svært at få et close-up af præsidenten når man tænker på hvor mange mennesker der var på pladsen foran slottet. Både bagved os…

.. og foran.

På alle bygningerne omkring os hang de sortklædte ninjaer – erh, jeg mener snigskytter. Klar til at pløkke os ned hvis vi ikke opførte os ordentligt.

Jeg synes ikke helt at man kan undgå at føle sig lidt ængstelig når der hænger sådan en flok ninjaer med skarpladte geværer og sigter rundt om een.

Tilgengæld var der en eller anden tumpe der kravlede op i nærmeste lygtepæl og flashede eteller andet politisk statement. Mon ikke han kan få lov at sove kamprusen ud i en celle i fangekælderne under Prag i nat?

På vej ud fra pladsen mødte vi de danske udsendinge fra DR. De ville hellere interviewe en efterskole på ferie i Prag end os, men okay! Vi fatter da et hint.

Godt sultne ovenpå oplevelsen smuttede vi forbi vores lokale pizzaria og fik et par slices. Over vores bord hang blikskiltet med Carlsborg Pilsner – en anelse sært for et Italiensk pizzaria i Prag at have hængende?

Det er heller ingen hemmelighed at jeg havde set frem til at åbne min store pakke fra Kagebutikken. Det skete efter maden, og jeg har med vilje klippet billederne af mine stråååålende øjne ud for ikke at skræmme mindre-årige læsere. Havde pakken været pakket ind i gavepapir, er der ingen tvivl om at I havde set speedy-claw på tur.

Og her er så den længe ventede samling af diverse klappeklappekagebage-artikler. Farver, rullepind, skumpude, fondant, udstikkere, tyller ooog så videre i én stor bunke. Jeg glæder mig allerede til at komme hjem til Prag og eksperimentere med sagerne.

Jeg vil nu egentlig også bare ønske jer allesammen en rigtig glædelig bag-jul.

Som nævnt var jeg et smut i Danmark for at blive fedet op, men det var naturligvis gensynet med familie og venner der betød mest (altså right after den franske hotdog). Som sædvanlig betød turen til Danmark også en masse kufferter der skulle læsses med mad, slik og i denne omgang også gaver. Køkkenbordet i Prag blev hurtigt fyldt med flæskestege, oste, slikposer og alle de andre varer vi ikke har præsteret at finde hernede. Lur mig om ikke julefrokosten blev mindst ligeså overdådig som hvis man havde boet i Danmark?

Der manglede ihvertfald ikke noget!
Det gjorde der heller ikke juleaften, det var “kun” os 3, men det gik langt over forventning. Anden havde sprødt skind, flæskesværen var knasende og sovsen kunne næsten ikke trille af kartoflerne.

Åh, og ja, vi spiser både flæskesteg og and til jul. Vi er nogen madsvin, I know.

Ikke desto mindre – og godt mætte – blev der danset omkring juletræet og åbnet pakker som altid. Jeg fik blandt andet en masse lækker creme som jeg havde ønsket mig, et creme brulee-start kit (!!!) og en stavblender (!!!).
Jeg vil vove at antage man næppe møder mange 20-årige der vil blive glade for ovenstående (måske lige pånær cremen til pomade-håret) men jeg eeeelsker mine køkkengaver.

Det er nu også slut med middelmådige fotografier fra min iPhone, forældrene havde flottet sig og købt et virkelig lækkert digital kamera, så nu kan jeg skyde nogen ordentlige billeder af al den mad vi læsser indenbords. Bare for at understrege min pointe, flasher jeg lige et foto af julefrokostens fiskefilet der blev intet mindre end fantastisk!

Min soulmate kommer med flyveren her kl. 14.00, så jeg skal egentlig afsted for at hente hende, men jeg ville også bare lige fortælle hele verden at jeg stadig er i live, og regner med at monster-blogge i den kommende uge mens hun er her. Vi plejer at spise ude det meste af tiden, så der skulle blive nok god mad at blogge om.

Tilbage er der vidst kun at sige: