RSS
 

Archive for the ‘Award’ Category

Ups

23 Feb

First things first! Jeg har modtaget en award fra NYbyheart. I den sammenhæng vil jeg meget gerne lige dedikere et par få linjer til hvor STORT det er at andre mennesker læser og engagerer sig i ens blog. Det er snart flere år siden jeg fandt NY’s blog og hemmeligt fulgte med (og hapsede opskrifter) og var helt fascineret af det der blog-halløj. Idag sidder jeg med min egen og indtil videre har det helt sikkert været en positiv oplevelse og super mulighed for at lære andre folk at kende. Det er altid dejligt når folk kommenterer og kommer med inputs eller idéer til fremtidige projekter.

The Lemonade Award is given by a previos winner to 5 bloggers who have shown great attitudes and/or gratitude this week. It’s a great way to show these people that you appriciate them. All you have to do is:

1. Put the logo on your blog or post.

2. Nominate at least 5 blogs and be sure to link your nominees within your post.

3. Let them know that they have received this award by commenting on their blog.

4. Share the Love and link to this post and the person from whom you received your award.

Alting Har Sin Tid

Fordi Betty’s blog afspejler et hyggeligt og betænksomt menneske som jeg nyder at følge igennem vintermørket.

Barcelona
Nilles Lille Univers
Grønlandsposten
Fisker & Fernandez

Ovenstående er alle seje tøser, der har det tilfælles, at de – af vidt forskellige årsager – har valgt at bosætte sig udenfor Danmark, og de bidrager via deres blogs med stort og småt (og på godt og ondt), om hverdagen i de nye kulturer, som de befinder sig i, hvilket man jo også sagtens kan identificere sig med som udlandsdansker.

 
6 Comments

Posted in Award

 

Stressful Sunday

22 Feb


Projekter apropos, så var aftenens mad en stor success. Det blev hjemmelavet pasta med egen kødsauce. Jeg har længe søgt efter en opskrift uden tomat, men det er ikke rigtig til at støve op – og så må man jo finde på en selv. Det blev et rigtig lækkert resultat hvor jeg prioriterede en masse gode grøntsager og krydderier fremfor 90% kød og 10% tvangsgrønt.


Her ses den grøntsagskompot jeg lod koge og suge kraft til sig henover eftermiddagen. Der var gulerødder, zucchini, rød peberfrugt, løg, hvidløg, frisk basilikum og rosmarin. Derudover kan man tilsætte svampe eller ja, tomat, hvis man ikke er allergisk. I gryden ved siden af (som I ikke kan se) svitsede jeg oksekød med lidt flere krydderurter og kogte det ind på cirka 2-4dl rødvin og en kvart piskefløde (fulde opskrift i bunden).


Pastaen blev skåret i typiske tagliatelle størrelse og jeg fik for en gangs skyld brugt mit pizzahjul. Jeg skal dog ærligt indrømme at jeg blev godt træt i ryggen af at stå og skære strimler med lineal, så vi gik over til det lidt mere rustikke og voilá-her-har-du-et-stykke-pasta. Det blev kogt 3 minutter i vand med olie og salt mens jeg rørte grøntsagerne op i kødet og tilsatte sukkerærter i de sidste 2 minutter så de bibeholdt deres sprødhed. Det var et rigtig lækkert touch og gav retten et ‘bid’.

Og så til dagens kage. Det blev til de såkaldte ‘Dukkelagkager‘ nu da det er fastelavn. De består af 3 lag hjemmebagte lagkagebunde smurt med hindbær kogt ind med sukker. Bær og saften smøres på de to nederste bunde, og ovenpå kommes to generøse lag vanillecreme med makroner.


Omkring hver kage er der rullet henholdvis marcipan eller sugarpaste og på toppen ses chokoladeglasur.

Pasta med sund kødsauce
4 personer

Pasta (hjemmelavet, lokkelokke!)
500g oksekød
2 gulerødder
1 rød peberfrugt
½ zucchini/squash
10 sukkerærter /2 håndfulde
1 løg
2 fed hvidløg
2-4 dl rødvin
1 kvart piskefløde
Frisk basilikum og rosmarin (el. tørret)

Snit samtlige grøntsager i passende størrelse. I en gryde sauteres gulerødder, peberfrugt, zucchini, løg, hvidløg ved lav varme. Tilføj en håndfuld basilikum og rosmarin. Læg låg på for at holde på saften og kraften.
I en anden gryde svitses oksekødet med en smule olie. Når vandet er trykket ud af kødet tilsættes rødvin og piskefløde lidt efter lidt. Giv væsken tid til at fordampe og trænge ind i kødet.
Når det er kogt ind kan du tilføje en spiseske jævner for at gøre saucen tykkere, eller tilføje en anelse fond. Skru ned for varmen og lad begge gryder stå indtil du vil koge pastaen og spise.

Varm kødsaucen stille op og hæld grøntsagerne op i. Varm det hele igennem mens pastaen koger i de sidste par minutter tilføjer du sukkerærterne. Server med friskrevet parmesan.

 

Award, Pizza og Fastelavnsboller (APF?)

22 Jan


Jeg vil starte dagens indlæg med at sige tusind tak til Betty der har været så sød at sende mig ‘Kreativ Blogger‘-awarden. Jeg er meget beæret og havde egentlig aldrig forventet at særlig mange mennesker ville læse min blog – den er jo trods alt en anelse rodet! Ikke desto mindre er jeg glad for at høre andre mennesker får noget ud af at følge min dagligdag rundt i Prag. Tusind tak!
Det er meningen at man sender awarden videre, og det vil jeg så gøre – jeg holder meget af at læse Anarkisten’s Kogebog og det selvom vi måske er milevidt fra hinanden rent politisk. Hendes, tiltider skæve, men altid underholdende (brød)tekster om vores samfund formår altid at få mig til at klukke. Derudover er det aldrig af vejen med en go’ Pia K. joke. Åh ja, og så laver Anarkisten verdens flotteste kager. Jeg kan kun anbefale jer at kigge forbi, hvis I er til kagedekoration.

(Pizza med marinerede peberfrugter, artiskok, mozarella og krydderurter)

Idag var jeg til eksamen i Computers and Application og havde, som tidligere vist, cupcakes med. De forsvandt som dug fra solen, og jeg ANER ikke hvordan de smagte. Skidt pyt, jeg er sikker på at de var udmærkede. Da jeg kom hjem var der klargjort favorit pizzadej fra NYbyHeart’s arkiver. Den kan KUN anbefales! Tricket til den perfekte pizza er knaldhøj varme, smør i dejen og at rulle den tyndt ud. Hvis du ikke har prøvet denne opskrift endnu, vil jeg voldtigge dig om at komme i gang. Dine hjemmelavede pizzaer bliver aldrig det samme igen.

(Pizza med samme topping + tomat. Hvem der dog bare kunne spise tomat)

Jeg smed mig derefter på fifaneseren og kogte efter en lang, tankevækkende uge. Jeg skal ikke sidde og pive, men jeg synes virkelig godt snart at solen må komme lidt mere frem og forårets fugle begynde at vende næbet hjem.

Nå. Nok brok. Det kom mig for øre at mine bedsteforældre havde siddet og guffet fastelavnsboller mens de så indsættelsen af Obama. Nå, hmph! Det er jo ikke ligefrem noget man kan købe ved bageren hernede (altså medmindre du VIRKELIG hungrer efter en flækket dumpling med creme? Nej vel). Og hvad gør man så? Man laver dem selvfølgelig selv!
Jeg er lidt stolt, det vil jeg gerne indrømme, men jeg synes simpelthen resultatet var intet mindre end fantastisk. Og så tog de ingen tid at bikse sammen.


Fastelavnsboller
6 stk.

100g mel
100g smør
½ tsk sukker
2-3 æg
2 dl vand

Right, så nu ikke noget med at gå i panik over at det er vandbakkelser du skal igang med. Det er NEMT og medmindre du voldsmækker med lågen til din ovn så kan det ikke gå galt! Trust me.

Opvarm ovnen til 200*, ikke varmluft.
Stil en gryde med vand og smør over blus. Bring det i kog. Mens det bliver varmt blander du hurtigt mel og sukker så det er klart.
Når væsken koger tager du det af blus og rører straks melet i. Du bliver ved med at røre til dejen slipper skeen og gryden, varm det eventuelt op ved hurtigt at glide det over blusset i ny og næ.

Hæld dejen over i en røreskål og lad det køle lidt af. Imens piskes de 3 æg sammen med en gaffel. I det øjeblik dejen ikke er glohed, rører du æggemassen i LIDT ad gangen. Du skal sikre sig at dejen ikke er for varm, for så skiller dejen. Jeg havde godt og vel hvad der svarer til ½ æg tilbage da jeg mente dejen var klar. Den må endelig ikke blive for lind.

Find en plasticpose og fyld den med dejen. Klip et medium stort hul i snutten og begynd at lave små spiraler på bagepapiret. Bemærk at du bliver nødt til at lave små ‘hundelorte’ for at dine boller bliver høje.


Bag dine bakkelser i 35 minutter i bunden af ovnen. De første 20 minutter må du under ingen omstændigheder åbne lågen, da de så falder sammen. Generelt skal du bare holde nallerne fra din ovn indtil uret bipper. Men vær opmærksom på, at de ikke må blive mørke.
Lad dem køle af på en rist – se, det var nemt ikke?


Mens bollerne køler af, kan du klargøre fyldet. Jeg valgte den nemme løsning (det er vel torsdag) og hentede en pose kagemix på pulver som jeg rørte sammen.

Når dine boller er afkølede kan du så flække dem og fylde hullet i midten med alt muligt underligt.

Jeg er personligt forfalden til hindbærsyltetøj, vanillecreme blandet med lidt flødeskum og så chokoladeglasur på toppen. Mmrrh!


Jeg skal hilse fra stuen og sige at de IKKE ville bytte med en fastelavnsbolle fra bageren. Harrharr, ta’ den Nyråd-Bager!