Nicolais Verden

Gaaaaaaaaaaaaaaab. Ja, jeg lever stadig (as amazing as it may sound!)

Idag har jeg et par billeder til jer af aftensmaden fra denne weekend og en dessert fra…. øh.. før påske, tror jeg nok.

Vi stod som sædvanligt en søndag og kiggede ind i køleskabet og spekulerede på hvad vi skulle lave. Blandt ugens ingredienser lå en halv bakke æg som skulle bruges inden alt for længe og i en gryde stod en rest kødsauce fra dagen før.

Så med en dusk frisk basilikum og en rødpeber under armen blev aftensmaden lavet udfra konceptet “vi æder hvad vi har” og bestod af forårs-omelet med friske krydderurter, rød peber og fyld af en lækker kødsauce fra tidligere. Retten var vel ikke meget anderledes end en lækker tortilla fyldt med kød, og der blev ihvertfald spist op (det har vi lært at man skal på SU.)

Der var lidt mere gang over feltet da vi kort før påske lavede den sædvanlige brownie og toppede den med flødeskum og hjemmelavet dulce de leche.

Dulce de leche er i sin enkelthed en tyk karamelsauce som er utrolig nem at lave (man kan også gøre det på en svær måde, men hvorfor dog belemre sig med dét når det hele kan gøres så nemt og stadig smage så englene synger?)

Man tager en dåse kondenseret mælk (jeg bruger nogen jeg har købt i Prag fordi de passer perfekt i størrelsen og jeg kender indholdet. Jeg mener der er cirka 225ml i sådan en dåse og forestiller mig det er det samme herhjemme).

Så fylder man en lille gryde med vand og piller emballagen af dåsen. Prikker fire huller i toppen med en dåseåbner (så mælken kan ånde) og plopper dåsen ned i vandet mens det varmes op til kogepunktet. Her står dåsen så og siger klink-klink-klonk-klonk de næste 3-4 timer alt afhængig af hvor tyk man vil have sin dulce de leche. Jeg foretrækker min forholdvis mørk og tyk (som på billedet) og har her givet den knap 4 timer.

Man skal endelig huske at hælde nyt vand i gryden når man går forbi komfuret, ellers brænder gryden på, dåsen eksploderer og du har kondenseret mælk ud i hele køkkenet – for en gangs skyld taler jeg faktisk ikke af erfaring (men spørg mig hvordan det er at få en halv liter olie af køkkenlåger og gulv, så er jeg med igen!)

Dåsen tages op (med grydelapper!) og åbnes straks. Indholdet hældes i en skål og piskes evt. hurtigt for at opløse eventuelle klumper. Bemærk at selvom mælken kan virke lidt lys i toppen, så er bunden typisk langt mere karameliseret og skal nok blande sig fint med resten.

Stil skålen kold indtil servering eller server varm. Men pas på – det er stærkt vanedannende. Lidt ligesom engelske karameller bare i flydende form.

Der er til temmelig mange serveringer i sådan en dåse, eller også til én person i eksistentiel krise.