

Jeg var i Prag den sidste uge af januar og besøgte pseudo’erne. Da jeg åbnede køkkenskabet mødte dette syn mig.
Så har man altså fået for mange gaver på Les Moules, no kidding, Sherlock! Jeg spurgte hvad der havde været i glassene og fik et snøvlende svar om noget ande-rilette, hjemmelavede marmelader og diverse sylter.
Altså hallå – jeg tror jeg ville få hjertestop, hvis jeg fik en pose med ande-rilette med hjem fra den lokale pizza pusher, bare fordi jeg spiser der tit. (Okay, lad mig lige understrege at jeg faktisk ikke spiser der SÅ tit, og at jeg måske alligevel ville kigge underligt på pizzamanden hvis han rent faktisk havde lavet rilette omme bag disken. Hvor mange bestiller rilette på deres pizza anyway? Nå, men det skal man vidst ikke tænke for meget over).
Inden jeg tog afsted havde jeg siddet og stenet til Camilla Plums udsendelser på DR2 hele natten (det er en lang historie, men for at gøre en lang historie kort, så fandt jeg først udaf, at jeg skulle afsted aftenen forinden fly-afgang, og skulle hjemmefra omkring klokken 06.00 for at nå flyveren – så hvorfor ikke blive oppe hele natten og se madprogrammer istedet for at sove? Genial idé Nicolai, genial).
Nå, men den kære Plum er jo temmelig retro i sin madlavning, så jeg følte mig stææærkt inspireret, da jeg dagen efter stenede TV (spotting a pattern here are we, eh?) med pseudoerne og opdagede at Camilla Ottesen i programmet “Til Middag Hos….” lavede en rigtig retro dessert for sine gæster.
Råsyltede appelsiner med makronflødeskum!
Nem at narre som jeg er, hoppede jeg naturligvis på limpinden og forsøgte at gøre hende kunsten efter.
Resultatet blev…. rigtig godt, for at sige det mildt. Nogen gange behøver tingene bare ikke være så helvedes besværlige før det er godt.
Med det i baghovedet vil jeg anbefale jer at lave den her dessert. Ikke bare er den billig, den er også nem, smager vidunderligt og er frisk ovenpå den fede vintermad. Lavdenlavdenlavdenlavden!
Råsyltede appelsiner med makronflødeskum
4 pers.
4 appelsiner
½ pose makroner
½ l piskefløde
Rørsukker
Skær toppen og bunden af appelsinerne. Skær dernæst skrællen af og sørg for at komme så tæt på frugtkødet som muligt. Når alt det hvide på appelsinen er væk lægges den og skæres i fine, runde ringe (firkanter kan også gøre det).
Fordel appelsinfileterne i et fad og strø en passende mængde rørsukker udover dem (så det dækker eller hvad man nu kan lide). Stil dem med et klæde over og lad dem trække i et par timer – gerne længere. Stil dem iøvrigt gerne køligt.
Pisk flødeskum stift og knus makronerne ned i blandingen et par håndfulde ad gangen. Rør med en dejskraber og tilføj makroner så længe makronerne synes at forsvinde i flødeskummen. Når du har tilpas med crunch og fløde stopper du, finder appelsinerne frem og anretter som du vil. Jeg valgte at anrette i høje cocktail glas. Først appelsin, derpå flødeskum, appelsin, flødeskum und so weiter. man kan også smide det hele i en stor glasskål og vende det med let hånd. Kun fantasien sætter grænser!
Riv gerne lidt mørk chokolade på toppen.
And enjoy!
Signe
February 9, 2010 at 12:08
Jeg tror nærmest det var den første dessert vi lavede i hjemkundskab i folkeskolen – og jeg serverede det straks for mine forældre, da jeg kom hjem :-)
God idé med retrodessert!
Auramin
February 10, 2010 at 15:52
Haha ja, jeg tror egentlig også – nu jeg tænker over det – at vi måskeeee har haft lavet den engang i folkeskolen. Men dengang var jeg ikke særlig vild med hverken makroner eller appelsiner, så jeg tvivler på at den er faldet i god jord! Idag er jeg dog vild med de friske appelsiner med den søde, sprøde makronskum. Uhmm!
sanne skjoedt
February 10, 2010 at 12:31
Hej Nicolai,
Jeg skriver fra online magasinet, theCITYHOUR og vil meget gerne i kontakt med dig. Hvis du vil sende mig din mailadresse så jeg kan skrive til dig? Kan ikke finde et ‘kontakt punkt’ på din blog.
På forhånd tak.
Mange hilsner,
Sanne
Auramin
February 10, 2010 at 15:53
Hej Sanne, velkommen til :-)
Jeg har sendt dig en email fra min email (det lyder kringlet, men anyway!) og ellers er du velkommen til at kontakte mig på dominiprag(at)gmail.com :-)