Nicolais Verden

Rigtig mandepizza med kødsovs, ost og pepperoni. Allernederst er der dog tøset hjemmebagt, rugmelspizzabund.

Nej, det er ikke en konkurrence. Hvis jeg var i stand til at udlodde printere til folket ville det betyde at SU-styrelsen havde lavet en regnefejl – og lur mig om ikke de ville kræve alle pengene retur, renter inclusive!

Men ikke desto mindre skal vi lege ‘Gæt en printer’, eller nærmere; gæt hvor min spritnye, knus-elskelige printer er henne!

Når man bor på knap-så-meget-plads-men-stadig-ikke-småt-nok-til-at-du-må-brokke-dig, så handler det om at være kreativ og funktionel med diverse større genstande (såsom printere, forstås).

Og for så lige at aflede jeres opmærksomhed (det skal jo ikke være nemt, det her) så flasher jeg lige mine biscotti med ristet pistacie og mørk chokolade. Uuuuuh, de er gode! Jeg hapsede opskriften forrige fredag da jeg var på besøg hos en studiebuddy i Køge (Jeg har nu set downtown Køge!!!) hvor hun lavede dem med ristede nødder og pistacie. Det smagte også vidunderligt, men jeg er jo en chokoladegris, så jeg erstattede nødderne med en tung, lækker, fedtet plade chokolade. Sue me!

Udover chokolade og pistacie er der også revet citronskal i de små godtebasser. Normalt er jeg ikke meget for revet citronskal (slet ikke i pandekager), men det er vidst også bare mig der har et barndomstraume. I disse kager smager citronen tilgengæld godt, det gør dem ikke så søde og kvalmende som man ellers kunne tro (især med de mængder chokolade jeg stoppede i dejen). Og endelig er jeg vild med de salte, ristede oaser af pistacie som man kan finde rundt omkring i kagerne. Uuuhadadada, jeg er flov over at sige samtlige småkager var væk indenfor ganske kort tid.

Men for at I ikke skal tro at jeg udelukkende er en sukkergris, så vil jeg da lige slå et slag for dette produkt jeg fandt oppe i den lokale brugs; Thise yoghurt – laktosefri (og sukkerreduceret 0.1%, damnit)!

Jeg troede ikke det var muligt at lave yoghurt uden laktose, men så blev jeg dét klogere. Det er noget med at de vasker laktosen ud (og straks forestiller man sig en flok russiske bedstemødre der sidder i deres ansigtsfodsved og vasker mælkeenzymer ud af mælk dag ud og dag ind). Men jeg tror ikke helt at det er sådan det foregår, men jeg er også ligeglad – det endelige produkt er mere interessant.

Det er ingen hemmelighed at jeg har haft lidt bøvl med at spise yoghurt tidligere uden at få diverse cirkelspark i maven – indefra. Men med den nye yoghurt er det faktisk gået meget bedre!

Vi er også begyndt at bruge soyamælk til sovs og diverse andet der skal bages – det kan alligevel ikke smages, og der er prismæssigt ikke den store forskel – og hvis det betyder færre cirkelspark i maven, så er det ihvertfald dét værd!

Jeg foretrækker dog stadig rigtig ko-mælk hvis jeg skal drikke det råt. Men det er så også temmelig sjældent jeg vågner kvart i fire med cravings efter et glas mælk, så det går nok.

Anyway, tilbage til Thises laktosefri køer. På siden af kartonen står der ganske vidst at grundet det manglende sukker, så smager bærene mere igennem og deres syrlighed træder virkelig frem. Well, det BURDE jeg måske have overvejet inden jeg lossede en halv liter yoghurt op i min underkop. Det var ihvertfald korrekt – yoghurten er temmelig .. erhm.. ja, jeg ved ikke hvad jeg skal sige – den manglede ihvertfald sukker. Den smagte på en eller anden måde en anelse tør? Jeg ved godt at det er underligt når man ellers tænker på at yoghurt plejer at være vådt, men det er altså det nærmeste jeg kommer på en beskrivelse.

Heldigvis er jeg jo en sukkergris, så jeg var ikke sen til at drysse nogen skefulde sukker udover min yoghurt og tilføje Urtekrams müsli på toppen. Uhmmm, så smagte det straks langt bedre! Og maven elskede mig bagefter – jeg kunne næsten høre den sige “Tak!” (og jeg undlod naturligvis at svare igen).

Menmenmenmen, for at komme tilbage til hvad indlægget egentlig handlede om (jaaa, du havde glemt det? Jeg sagde jo at det ville være en genial afledningsmanouvre!) så skal I selvfølgelig have svaret på dagens gåde: HVOR dyvlndælen er Nicolais nye printer?

Well, have a looksee for ye’self!

Jeg var i Prag den sidste uge af januar og besøgte pseudo’erne. Da jeg åbnede køkkenskabet mødte dette syn mig.

Så har man altså fået for mange gaver på Les Moules, no kidding, Sherlock! Jeg spurgte hvad der havde været i glassene og fik et snøvlende svar om noget ande-rilette, hjemmelavede marmelader og diverse sylter.

Altså hallå – jeg tror jeg ville få hjertestop, hvis jeg fik en pose med ande-rilette med hjem fra den lokale pizza pusher, bare fordi jeg spiser der tit. (Okay, lad mig lige understrege at jeg faktisk ikke spiser der SÅ tit, og at jeg måske alligevel ville kigge underligt på pizzamanden hvis han rent faktisk havde lavet rilette omme bag disken. Hvor mange bestiller rilette på deres pizza anyway? Nå, men det skal man vidst ikke tænke for meget over).

Inden jeg tog afsted havde jeg siddet og stenet til Camilla Plums udsendelser på DR2 hele natten (det er en lang historie, men for at gøre en lang historie kort, så fandt jeg først udaf, at jeg skulle afsted aftenen forinden fly-afgang, og skulle hjemmefra omkring klokken 06.00 for at nå flyveren – så hvorfor ikke blive oppe hele natten og se madprogrammer istedet for at sove? Genial idé Nicolai, genial).

Nå, men den kære Plum er jo temmelig retro i sin madlavning, så jeg følte mig stææærkt inspireret, da jeg dagen efter stenede TV (spotting a pattern here are we, eh?) med pseudoerne og opdagede at Camilla Ottesen i programmet “Til Middag Hos….” lavede en rigtig retro dessert for sine gæster.

Råsyltede appelsiner med makronflødeskum!

Nem at narre som jeg er, hoppede jeg naturligvis på limpinden og forsøgte at gøre hende kunsten efter.

Resultatet blev…. rigtig godt, for at sige det mildt. Nogen gange behøver tingene bare ikke være så helvedes besværlige før det er godt.

Med det i baghovedet vil jeg anbefale jer at lave den her dessert. Ikke bare er den billig, den er også nem, smager vidunderligt og er frisk ovenpå den fede vintermad. Lavdenlavdenlavdenlavden!

Råsyltede appelsiner med makronflødeskum
4 pers.

4 appelsiner
½ pose makroner
½ l piskefløde
Rørsukker

Skær toppen og bunden af appelsinerne. Skær dernæst skrællen af og sørg for at komme så tæt på frugtkødet som muligt. Når alt det hvide på appelsinen er væk lægges den og skæres i fine, runde ringe (firkanter kan også gøre det).

Fordel appelsinfileterne i et fad og strø en passende mængde rørsukker udover dem (så det dækker eller hvad man nu kan lide). Stil dem med et klæde over og lad dem trække i et par timer – gerne længere. Stil dem iøvrigt gerne køligt.

Pisk flødeskum stift og knus makronerne ned i blandingen et par håndfulde ad gangen. Rør med en dejskraber og tilføj makroner så længe makronerne synes at forsvinde i flødeskummen. Når du har tilpas med crunch og fløde stopper du, finder appelsinerne frem og anretter som du vil. Jeg valgte at anrette i høje cocktail glas. Først appelsin, derpå flødeskum, appelsin, flødeskum und so weiter. man kan også smide det hele i en stor glasskål og vende det med let hånd. Kun fantasien sætter grænser!
Riv gerne lidt mørk chokolade på toppen.
And enjoy!