Kære alle bloglæsere,
Nu er det efterhånden blevet lille juleaften, og dermed NÆSTEN jul. Idet jeg tvivler på, at jeg får tid til at poste et indlæg imorgen, ønsker jeg på forhånd jer allesammen en rigtig glædelig jul.
Og med ønsket om et rigtig godt nytår bringer jeg her lidt billeder fra den seneste, lykkelige tid.
Enjoy!
Soulmaten og jeg lavede vores sædvanlige udgave af pasta caronara. Jeg eeeelsker farverne og den dejlige smag af ristede asparges, og den bløde runde flødesovs.
Vores udgave indeholder løg, hvidløg, asparges, rød peberfrugt, brocolli, bacon og selvfølgelig den sædvanlige mælke/ægge-blanding.
Da jeg ankom til Prag d. 17 lavede vi and. Fordi vi regner med at blive temmelig stuffed af det sædvanlige tilbehør (brun sovs og kartoooofler), så lavede vi i dagens anledning en lidt alternativ udgave – og det smagte fantastisk!
Her ses den endelige tallerken med små, timianstegte kartofler og en lækker salat med æble, granatæble og indkogt appelsin/senneps dressing. Mmmhh!
Igår ankom mine bedsteforældre for at fejre jul (og den yngste pseudo’s fødselsdag). Jeg havde trillet konfekt og juleguf frem til klokken halv-seks om morgenen, så jeg var godt træt i hovedet! Tilgengæld var de hjemmebagte klejner intet mindre end fantastiske. Glem alt om bagerens udgave – lav dem selv!
Her er 3 stykker guf ud af de 13 forskellige slags jeg endte med at lave (… erhm). De hvide bolde er kokoskugler med en midte af nougat dyppet i hvid chokolade og endelig kokos. Bagved er der appelsintrøfler med marcipan og strøsukker, og endelig mini-macarons fyldt med den skønneste lemon curd (resten står i køleskabet – jeg overvejer kraftigt at æde den med is i løbet af natten!)
Hjemmelavede, engelske karameller smager fantastisk! Jeg fandt endelig kondenseret mælk hernede, og vupti! Så var der karameller for alle pengene!
Og her ses de færdige klejner, samt et lille udpluk af dagens konfekt. Iaften tager vi hul på nogen andre slags godter. Jeg glæder mig særligt til at smage mocca kugler og dem med bailey!
Og så tog vi på Aromi og fejrede pseudoens fødselsdag. Som altid er det drønlækkert, men en anelse mørkt på restauranten – derfor de lidt uskarpe billeder, beklager! Øverst ses forretten som blev delt imellem os. Der var alt fra jomfruhummer til muslinger, til blæksprutter i de skønneste sicilianske tomater, tun på bund af rucola og svampe, og en fiskesalat inspireret af bruchetta.
Jeg fordybte mig i denne skønne hjemmelavede pasta vendt med fantastisk pesto, friske bønner og kartofler. Det smagte vidunderligt og duftede ligeså!
Til hovedret fik jeg en stor kalvebøf, mør som bare fanden og med svampe og glaserede æbler. Uhm!
De andre ved bordet fik salt indbagt seabass og grillet turbot med langtidsbagte tomater. Dertil en masse forskelligt tilbehør, deriblandt de vidunderlige, sprøde zucchinier som jeg tidligere har haft blogget om (og forsøgt at kopiere uden større held).
Og slutteligt, et overdådigt fad af desserter. Vores tjener havde julelys i øjnene da han forklarede at de i julens anledning, havde en helt speciel dessert som han meeeeget gerne ville servere for os. Så han fik naturligvis lov, og sænkede derpå dette fantastiske fad på midten af bordet. Der var aaaaaaaaalt som hjertet kunne begære, fra tiramisu, profiteroles med nougat, blød chokoladekage, eclair med bær, cheesecake med karamel og forskellige iskugler, frisk frugt og den mest syndige skum af fløde.
Halli-hallå og glædelig jul si’r jeg bare!














Glædelig jul, Nikolai:)
Årh mine tænder løber i vand… Det hele ser rigtig lækkert ud :-))))
Rigtig glædelig jul -s-
Åhnej – jeg tog mindst et kilo på af at se det dessertbillede! :-D
Hav en rigtig dejlig jul :-)
Du ønskes en rigtig glædelig jul.
Uhhh, sikke lækre billeder……
Mona i Ishøj
Merry fucking christmas! Sikke en masse guf, jeg sidder her (med maven fyldt af and) og savler. Tusind tak for pakken og kortet – det er bare den fedeste pashmina. Me lovez :-) Giv endelig lyd når du er i byen, så vil jeg gerne møde dig og takke dig in person. Kram fra Malou
Det ser FABELAGTIG ud, Nicolai – og rigtig glædelig jul! Dine madbilleder fra restauranten – og ikke mindst det kagefad – overbeviser mig bare endnu engang om, at jeg MÅ til Prag :-)
Mange hilsner
Birthe
Oh, du har haft en fantastisk jul, kan jeg se. Tak for pashminaen. Den er blød og lækker – dejlig farve!
Må du få et rigtig godt nytår både med dine psykologi studier, din blog og livet i almindelighed. Og glem ikke kærligheden. ;-)
Hej Betty,
Tusind tak – jeg er glad for, at du kan lide det, og at det kom godt igennem posten uden at blive vådt ;-)
Rigtig godt nytår!
Nicolai