Nicolais Verden

Nej hvor pinligt! Jeg har glemt min egen fødselsdag! Eller.. det vil sige, jeg har glemt bloggens egen fødselsdag! Føøøøøøøøøøøøøøøøøøøj Nicolai, fy! Det er hvad jeg har at sige til mig selv.

Men når jeg nu lige har kommet mig over hvor pinligt det er, og klappet maskinen og sagt pænt tillykke til bloggen med dens 1-års fødselsdag (født d. 2 nov. 2008, lidt over syv, det var en hård fødsel og månen stod højt), så vil jeg da lige bruge indlægget til at genbruge lidt billeder fra gemmerne.

Jeg må indrømme at jeg ikke er 100% sikker på, om jeg har postet de her billeder før. Men sagen er den, at jeg lige har været nostalgisk og kigget bloggens billedarkiv igennem (og der er temmelig mange efterhånden, må jeg sige). Og dér, midt i alt rodet (ahermn), faldt jeg over nogen billeder som jeg ikke umiddelbart kan huske at have nævnt. De er nemlig fra et besøg på restaurant Cowboys i sommer, hvor jeg havde soulmaten og pseudo’erne med.

Men altså, uden videre forklaring bringer jeg jer her, i første omgang, en forret bestående af tuna salad med avocado, citrus og friske krydderurter. Eftersigende en af de bedste tuna salads man kan få i Prag. Serveret med garniture af frisk salat og aromatisk olivenolie.

En anden forret var den klassiske grillede tigerrejer med hvidløg og urter. Det smager fantastisk, og er alligevel så simpelt. Soulmaten og jeg lavede lignende spyd da pseudo’erne kom hjem fra Rom. Vi taler ikke om hvor meget jeg fik fedtet mig ind i rejeskaller da jeg skulle pille dem.. nå, men det var et sidespring! De her tigerrejer blev naturligvis serveret med brød.










































Og endelig, forretten som jeg eeeeelsker når jeg er på Cowboys. Sprøde kyllinge stykker med chili sauce (den røde skål) og urtecreme (den hvide i baggrunden). Det smager fantastisk, og jeg bliver helt umulig hvis ikke at jeg får min forret. Det er sågar sket at jeg er kommet til at smug-bestille den hos tjeneren, selvom resten af selvskabet sprang forretten over. Jaja, jeg har aldrig påstået at jeg var specielt nem at gå i byen med.





































Til hovedret fik vi allesammen grillet oksemørbrad, men tilbehøret varierede. Så det vil jeg lige nævne!
























Her er der en bøf med grillede tomater og krydderurter, og bagved ligger stedets rosmarinstegte kartofler. Jeg kan ane en skål med sauce i baggrunden, og mon ikke det er en pebersauce.. andet skulle virkelig ligne pseudo’erne dårligt.

















































Den næste bøf er akkompagneret af en samling glacerede gulerødder. De skulle eftersigende være fortrinlige, men jeg har endnu ikke haft muligheden for at smage dem selv… men nu er jeg jo heller ikke så meget til grøntsager.

.. og paradoksalt nok, er sidste bøf faktisk min. Hvad der lige er sket for mig på den pågældende dag ved jeg ikke, men ihvertfald kan jeg se at den blev serveret med friskdampet spinat, hvidløg og finthakkede løg. Jeg kan tilgengæld huske at jeg bestilte en stor skål fritter til min bearnaise, så helt fra snøvsen kan jeg da ikke have været. (Spinaten smager iøvrigt rigtig godt, men det må I ikke sige jeg har sagt, det er sådan lidt udenfor mit image).

Vi fik ikke dessert den dag (Hm, I wonder why) men jeg mener at kunne huske vi sad oppe på terassen og var ved at svede væk. Det var til frokost og solen stod og bagte liiiige ned i knolden på os. Måske derfor endte der spinat på min tallerken – who knows!

Jeg glæder mig ihvertfald til turen går til Prag her i slutningen af november. Jeg skal nok nuppe kameraet med, jeg har nemlig hørt en lille fugl synge om at vi skal en tur på La Casa Argentina ;-)