RSS
 

Roastbeef, bearnaise og fritter

09 Oct

Roastbeef, bearnaise og fritter

Så kom jeg til Prag, det blev Fredag og dermed tid til rå-hygge!

Derfor har menuen stået på roastbeef, hjemmelavede fritter og rørt bearnaise – fra bunden!

Det er jo ingen hemmelighed, at jeg tidligere på måneden gik i kast med bearnaise og havde en ganske orgasmisk oplevelse med den listige (og ikke spor fedtfattige) sovs.
Men der var også lidt beklagelser over at jeg havde tilladt mig at basere sovsen på indkøbt essens fra Brugsen.

Derfor blev det iaften en sovs baseret på rene råvare, dvs. alt blev lavet fra bunden – inklusiv essens. Jeg skimmede forskellige opskrifter på sauce bearnaise og tog lidt hist og her. Men summasummarum blev, at essensen kogte ind på hvidvinseddike, tør hvidvin, estragon og skalotteløg.

Resultatet? Hmmm.. altså, selvfølgelig smagte det vidunderligt fordi saucen var hjemmelavet og tusind gange bedre end indkøbt pulversauce.. meeeeen, jeg synes faktisk at bearnaisen baseret på indkøbt essens smagte kraftigere og på en eller anden måde… mere bearnaise-agtig. Sorry! Jeg skal nok forsætte med at eksperimentere, men jeg vil stadig mene at essensen er pengene værd. Særligt fordi det ingen tid tager at lave saucen og du ikke behøver diverse eddiker, skalotteløg og hvidvin i huset.

Fritterne var også lidt af et eventyr i sig selv. Enhver der har prøvet at lave pommes frites derhjemme, ved hvilken hovedpine det er at få dem sprøde. Men det lykkedes faktisk hertil aften! Jeg skal ikke tage æren, for bedriften skal helt klart tillægges den yngste pseudo, men jeg kan da lige liste de vigtigste highlights:

  1. Kartoflerne blev skåret i identiske skiver for at sikre en mere jævn kogning/stegning.
  2. De blev kogt 5-10 minutter for at blive let møre
  3. Friturestegning foregik over 2 omgange. Første gang for at blive let gyldne og anden gang for at blive sprøde og færdige

Resultatet var sprøde, gennemstegte kartofler. Godt med havsalt og bingo – perfekt arbejde!

Imorgen vil der på bloggen ske noget historisk – jeg afslører ikke hvad, men det bliver blogtastic! :D

 

Leave a Reply

 
 
  1. Newyorkerbyheart

    October 9, 2009 at 22:04

    Mmm, hvor ser det godt ud – og hvis du bedst kan lide det med essensen, så er det da bare det du gør :-) Vi skal jo heller ikke bestemme hvad og hvordan du skal lave det…….

    De pommes frites ser så lækre ud – jeg er jo VILD med GODE pommes frites.

    Mange hilsner
    Birthe

     
  2. Auramin

    October 10, 2009 at 20:35

    Hej Birthe!
    Gode pommes frites overgår nærmest alt – hvis de vel at mærke ER gode ;-) Jeg synes virkelig godt at man kunne smage på gårsdagens fritter at de var blevet lavet med kærlighed og laaaaang forberedelsestid. Men det var somsagt det hele værd!
    Mht. bearnaisen var jeg meget nysgerrig for at se forskellen mellem essens og den 100% hjemmelavede version.. jeg forstår virkelig ikke, hvorfor den ikke smagte af mere end den gjorde.. saucen blev meget.. hmm.. mild i det? Den smagte selvfølgelig ti gange bedre end enhver købesauce, men jeg havde virkelig forventet noget ‘mere’ jvf. indkogning og al den kææærlighed jeg havde puttet i gryden.
    Men det var virkelig sjovt at prøve og jeg er somsagt ikke skræmt fra at afprøve en anden opskrift.. jeg ved bare ikke lige hvordan jeg skal klemme mere ‘smag’ ned i essensen.
    Hov, og så glemte jeg helt at skrive i indlægget at jeg faktisk præsterede at trylle første portion essens væk. Den fordampede simpelthen! Haha, så jeg måtte starte forfra med hvidvinseddike og hele molevitten – ikke spor pinligt! ;-)

    Stort kram,
    Nicolai.

     
  3. Louise

    October 12, 2009 at 23:11

    Hej Nicolai!

    Jeg prøvede at trykke på dit link til bearnaise-opskriften i ét af dine tidligere indlæg, men siden kan desværre ikke vises! Mine søskende og jeg skal lave en bearnaise i morgen, så ville høre, om du kunne maile din opskrift fra Tili? – Den ser jo ALT for god ud:) Og tak for en super blog!

    Med venlig hilsen,
    Louise

     
  4. Auramin

    October 12, 2009 at 23:18

    Hej Louise!

    Tusind tak for de søde ord – beklager at linket ikke lige har virket, jeg har skiftet en del rundt i designet på det seneste og det har forårsaget lidt problemer hist og her. Jeg sender dig fluks en privat email med opskriften og kopierer ellers også den oprindelige tekst ind her, så kan det være andre læsere også vil få glæde af den :-)

    Venligst,
    Nicolai.

    “Ægte bearnaise smager BARE så godt – tror omtrent det var noget af det første jeg lærte at lave i et køkken! Det er piece of cake..
    Køb essensen, så har du den, hvis du lige pludselig vil lave den. Tørret esdragon kan sagtens bruges, men frisk hitter.
    Behøver ikke være paseuriserede æggeblommer! Det er jo en “her-og-nu” servering – bare ikke gem sovsen (som om der nogensinde er rester – hmph).

    1 æggeblomme, 1 tsk essens, 50 g smør pr. person og så lidt esdragon.

    Pisk æggeblomme og essens i min 3 min med en elpisker – ikke noget med bare lige at røre sammen.. tilsæt esdragon. Smelt smørret mens du pisker – ikke røre i det – kun smelte. Mens du pisker for fuld knald, tilsætter du smørret i en tynd stråle – start med bare et par dråber – senere hen kan det gå lidt hurtigere. SERVER.
    Hvis det er rigtigt tilsætter du ikke vanddelen af smørret – men det gør jeg nu næsten altid – det kan gøre den lidt mere hvid og lidt tyndere..
    Du kan sagtens bruge lidt mere essens, hvis du er til det” – Tili.