RSS
 

Archive for October, 2009

Hard Rock Café

19 Oct

Nachos

Vi var på Hard Rock Café som det sidste inden jeg forlod Prag for denne omgang. Jeg var meget (for ikke at sige virkelig meget) imponeret over hvor godt deres berømte burger smager, men lad os lige starte ved forretten.

Nachos er altid godt, så nachos blev bestilt sammen med drinks – der var happy hour på cocktails, hvem sagde double up strawberry daiquiri? Jeg gjorde ihvertfald!

Som det fremgår lidt uklart af billedet, så blev de serveret med en masse grønt, gaucamole og stærk chili. Hvorfor de er så vilde med at tvære bønner ud i mine kære nachos og gøre dem bløde ved jeg ikke, men de blev tilgivet så snart jeg fik serveret min burger (og bundet min drink).

Burgeren var meget (næsten for meget?) simpelt opbygget med brød, bøf,  cheddar, bacon, friteret løgring, sennep og top. Jeg havde af gode grunde udeladt ketchup, men ellers følger det selvfølgelig også med (og frisksnittet tomat, woohoo!)

Og som kronen på værket havde de fritter. Dem har jeg nemlig hørt meget om. De skulle være ustyrligt lækre og super sprøde. Men.. ja. Enten var ønskebrønden gået i stykker for dem eller også havde tjeneren savlet ned i min mad.

Under alle omstændigheder var de ikke specielt spændende, men smagen (og størrelsen) på burgeren udlignede helt naturligt behovet for at stoppe mere i munden alligevel. Fik jeg nævnt at den virkelig var god? Jeg ved ikke hvad de har gjort ved den bøf (og ved heller ikke om jeg VIL vide det), men den smagte helt vildt fantastisk godt og havde den lækreste grillsmag.

Ja, jeg var nærmest helt ked af det da jeg dagen efter stod i lufthavnen med en McD burger i hånden og skulle hjem.

Burger

 

Sushi Sakura

17 Oct

Først og fremmest: I forbindelse med at jeg skiftede fra blogspot.com til wordpress er der gået lidt kuks i diverse blogrolls (som jeg er virkelig beæret over at være på!) Det betyder at nogen steder står der listet at jeg ikke har postet nogen indlæg de sidste 7-9 dages tid. Fejlen kan rettes hvis indehaverne er søde at ændre linket til min blog til http://auramin.com – tusind tak!

Imorgen skal jeg hjem til Danmark igen. Sushi

Det var så den uge – det gik stærkt, hva? Jeg er stadig overrasket over hvor hurtigt det er gået. En masse mad, nyt tøj, en velafholdt konkurrence, en psykologitest og diverse desserter er gået igennem systemet. Hvis jeg er heldig så kan jeg forsætte med at blogge relativt dagligt når jeg kommer hjem, men vi ved allesammen at hverdagen kan være hektisk og stressende. Jeg vil derfor ikke love noget som jeg princippelt kan risikere ikke at holde – men jeg lover at gøre et forsøg.

Det er efterhånden nogen dage siden, men vi fik frokost på Sushi Sakura for nogen dage siden. Det er en restaurant som ligger i Dejvicka, lidt udenfor centrum. Det betyder at prisen er noget (for ikke at sige, meget) billigere end i midtbyen og maden smager altså ligeså godt. De har også nogen afsindigt delikate nuddel/risretter som ved lejlighed skal afprøves (det må blive næste gang).

Vi fik for nogen gange siden øje på nogen afsindigt lækre forårsruller i deres menukort som nu er en fast tradition til forret. Jeg ved faktisk ikke hvad der er inde i dem udover en stor reje, men de er dybstegte, lækre og syndigt gode – hvad andet betyder noget? Med dem kommer en sweeeeeeeeet sur/sød-sauce som smager fantastisk.

Det er ingen hemmelighed at det der med sushi er en temmelig ny verden for mig. Det er ikke mere end et års tid siden jeg startede med at spise det. Jeg kan med gru huske da jeg var 15 og blev introduceret for den rå fisk på en den velkendte eddikerisbolle. Erhm, lets just say, det var ingen success..

Men jeg har altid været fascineret af det rene, klare udtryk som sushi repræsenterer (for mig). Da pseudo numero deux og jeg derfor gik igennem Palladium (kæmpe shoppingcenter i Prag), var jeg ikke sen til at foreslå en omgang sushi. Det resulterede så i at vi fik bestilt hver vores tallerken og begge greb om de forbandede spisepinde.

Efter at have smurt wasabi på toppen af min nigirirulle (skulle man ikke det?) og lagt en skive syltet ingefær på toppen, henover fisk og wasabi, tog jeg rullen i munden (efter at have tabt den ned i soyaen undervejs) og kunne konstatere at sushi smager lidt ligesom opvaskevand. Hmmm.. men okay, det var da spiseligt!Sushi laks

Et par uger efter bød vi min farbror og tante ind på selvsamme restaurant og kunne konstatere det kun var os der smurte wasabi på toppen af fisken og spiste ingefæren ovenpå sushien. Aherm. Sjældent har jeg følt mig så dum.

Da vi så sad på Sushi Sakura i denne uge, fik jeg øje på en specialitet jeg aldrig har prøvet før. De såkaldte edamame bønner. Jeg har aldrig smagt dem før, endsige bestilt dem, men jeg har set rigtig mange hardcore sushispisere komplimentere dem; ja nærmest indikeret at sushi ikke er sushi uden edamame bønner.Så de blev bestilt.

Og hvad gør man så med sådan en fætter? Ja, man stopper den da i knolden med behåret skræl og det hele. Gumler på den og konstaterer at det nok ikke er ‘sådan man gør’. Henad vejen fik vi så fundet ud af at suge bønnerne ud af bælgen og SÅ smagte de temmelig meget bedre. Sushi leftovers

For to dage siden besøgte vi et helt andet sushi sted i Prag. Bestilte lidt sushi og derudover en tallerken tempurastegte grøntsager. Da vores tallerken kommer, bliver der stillet en lille skål med rygende varm, brunlig væske foran os. Jeg kigger på pseudo’en og stiller det farlige spørgsmål: “hvad skal vi med den?” og jeg får svaret “det ved jeg ikke, men jeg tror vi skal drikke det!”

Okay… lad os bare sige at jeg er glad for at jeg (for en gangs skyld) spurgte tjeneren om hvad jeg skulle bruge væsken til. Det var (selvfølgelig?) varm dipping sauce til tempuragrøntsagerne. Aherm. D’uh.

Bonderøve? Well, pretty much yeah. And proud! … occasionally.

 
 

Daim parfait

14 Oct

Det er nemt og smager godt.

Første gang jeg fik den her parfait med daim var på min rus-tur for studiet i København.

Vi skulle lave dessert til hele årgangen og piskede i den forbindelse skræmmende store mængder flødeskum. Min store skepsis over hvorvidt isen kunne nå at blive tilpas indfrosset blev heldigvis gjort slemt til skamme.

Det er ingen hemmelighed at jeg henover sommeren har lavet rigtig-rigtig-rigtig mange liter hjemmelavet is sammen med soulmaten. Deriblandt mango, jordbær, after-eight og diverse andre varianter. Men fælles for dem alle har været temmelig lang forberedelsestid.

Da vores holdinstruktør derfor fortalte os at vi skulle lave is til 300 mennesker på bare 8 timer var jeg – for at sige det mildt – teeeemmelig skeptisk.

Det ligger jo iøvrigt slet ikke til mig.

Nå, men det viste sig jo at instruktøren fik ret. Isen blev perfekt, dejlig cremet og en kæmpe success.

Jeg har sidenhen brugt grundopskriften til at servere en variant med appelsin og mørk chokolade (det var dengang jeg introducerede soulmaten for hr. kæreste, og jeg tillægger helt bestemt graden af success med den fantastiske smag af parfaiten) og lavet en nem appelsin/karamelsovs til.

Det har jeg ikke gjort i denne omgang – istedet har jeg nuppet den super nemme løsning. Æggesnaps vendes forsigtigt med flødeskum, omrøres med daim og knaldes i fryseren – færdig bang, parfait for alle pengene!

Det er nemt, det er hurtigt og det smager vidunderligt (okay, lød det som en dårlig ugebladsreklame, men det er altså sandt!)

Daim parfait:
3-4 personer

4 æggeblommer (past.)
2-3 dl flormelis
3-5 spsk vanillesukker
2½ dl piskefløde
1-2 pakker med daim

Æggeblommer røres til æggesnaps med flormelis og vanillesukker (brug gerne en vanillestang hvis muligt, eller rigtig meget vanillesukker – det er næsten umuligt at overdosere her).

Pisk fløden stiv og vend æggesnapsen forsigtigt med en spatel. Bland ligeså forsigtigt knust daim i blandingen og hæld den i portionsskåle, et fad eller lign.

Indfrys så længe som muligt.

Variation: Orange/Mørkchokolade, after-eight, jordbær, brombær, hinbær, karamel, lakrids, etc.

 
13 Comments

Posted in is

 

Hjælp søges (ikke længere)

13 Oct

En frivillig har meldt sig, og jeg takker på forhånd for hjælpen – en gave bliver fluks sendt i den anden retning som tak! :-)

Ja, altså ikke til at spise de dersens lækre wasabi-ærter ovre i højre side. Jeg har aldrig smagt dem før, men bestilte dem igår da jeg var på sushi-bar med den yngste pseudo og blæste gennem loftet af smagen – på den gode måde!

Nej, det jeg egentlig har brug for er en frivillig (indsæt selv passende trommesolo og farvede spotlights i din stue) til en spændende øvelse.

I forbindelse med mit studie ved Københavns Universitet har jeg brug for en person over 18 år med fuldtidsarbejde som har lyst til at bruge 50-60 minutter på at udfylde en psykologisk test.

Øvelsen (Day Reconstruction Method) er et forsøg på at gå  i dybden med de situationer vi befinder os i til hverdag. Tankegangen er at man ved at rekonstruere en hel dags hændelser, kan opnå detaljeret viden om netop denne person og viden om hvordan mennesker generelt indretter deres liv. Desuden undersøger den også hvordan vi forholder os til vores hverdagsliv og hvordan vores værdier og følelser hænger sammen med den måde vi strukturerer vores liv.

Testen foregår ved at man får tilsendt et word dokument som udfyldes og sendes tilbage til mig.

Oplysningerne er naturligvis personfølsomme og forbliver strengt fortrolige mellem den frivillige og mig (jeg er underlagt juridisk tavshedspligt jvf. mit medlemskab af Dansk Psykolog Forening) – og der er iøvrigt ikke nogen pinlige eller grænseoverskridende spørgsmål i øvelsen – det er meget fredeligt og helt nede på jorden.

Såfremt der er mulighed (og interesse for det) er jeg naturligvis villig til at dele resultater og endelig analyse med den frivillige.

Som tak for hjælpen vil der naturligvis blive sendt en lille lækker gave fra Prag.

Er du interesseret og har tid/lyst til at deltage, da send mig en e-mail på adressen ikke relevant længere.

På forhånd tak :-)

P.s. man er også velkommen til at få sin partner til at udfylde testen og selv indkassere præmien, mine kål er lige fede ;-)

 
No Comments

Posted in studie

 

Les Moules

12 Oct




Vanen tro foregik søndag frokost (og eftermiddag) på restaurant Les Moules i midtbyen.

Vanen tro inkluderede det, for den yngste pseudo’s vedkommende, muslinger i hvidvin. Normalt falder valget altid på mørk øl (Leffe), men efter tilpas meget mobning, blev det i denne weekend muslinger i hvidvin.

Og vanen tro blev der også serveret ost til dessert.

Vanen tro vil jeg derfor lege rasmus modsat og tale om de ting som vi ikke normalt får derinde.



















Det er her tun kommer ind i billedet. Les Moules har nemlig fornyet deres kort lidt henover sensommeren og det inkluderede en forret bestående af tuntartar, avocado, citron og tomat consommé som vi blev nødt til at prøve (jeg tvang dem).

Jeg er jo allergisk overfor tomat, så tjeneren var så sød at servere den med consomméen i en skål ved siden af – super betænksomt og dejligt at de forstår et vink med en vognstang.

Personligt fandt jeg tartaren lidt for neutral – jeg kan godt lide når de marinerer tunen i et eller andet, men her havde man altså valgt at holde sig rimelig tæt til hovedingrediensen, tun.

Avocadoen og citronen gav et godt syrligt og lidt federe modspil til fisken, men ellers var den lidt kønsløs i mine øjne – måske fordi jeg ikke kunne spise tomaten sammen med, I dont know.

Det næste nye indlag kommer først ved desserten (jeg dummede mig og bestilte deres burger til hovedret – dumt, dumt, dumt! Den smager bare slet ikke så godt som f.eks. deres thai-muslinger, men der skal selvfølgelig også meget til).
























Normalt plejer jeg jo at få deres lava-cake som er virkelig lækker (og med flydende center af chokolade), men det kan man jo ikke bestille når man leger rasmus modsat.

Så istedet blev det et stykke kage bestående af sukkerbrødsbund smurt med syltetøj, mangocreme, gele og lidt frugt. Siden var dækket af knuste pistacienødder og toppen var dekoreret med en anelse chokolade. Mums!

Den mindede meget om den kage vi i sin tid fik med hjem som gave derinde fra, og det var netop derfor jeg bestilte den – jeg havde goooode erfaringer med deres mangocreme – og den levede helt op til forventningerne. Jeg skal til at eksperimentere mere med mango derhjemme i Trekroner. Det er en vidunderlig frugt (bare ikke når man forsøger at lave is af den og kommer til at købe umoden mango – men det er en heeeelt anden historie).

Sidste nye indslag bliver (for en gangs skyld) noget drikkeligt. Jeg zoomede ind på deres hjemmelavede iste og bestilte det fluks til min dessert…. … og det havde vi meget sjov med, ahermn.

Det skal lige siges, at der stod ‘hjemmelavet’ i gåseøjne på kortet, og det burde jeg måske have luret som en fælde. Men nææææ-nej, jeg hoppede i med begge ben!

Bartenderen stod vældigt og snittede frugt (lime, appelsin og jordbær) og hældte isterninger i den fine kande. To minutter inden servering bukker han sig så forover, åbner køleskabet og trækker en karton nestea ud af det (!!!!!) skruer låget af, tømmer kartonen i kanden og sætter den på serveringsbakken.

Ja, pardon me, men hvad dælen har det lige med hjemmelavet iste at gøre? Nånej, undskyld ‘hjemmelavet’ iste!

Nåjaja, skidt med det. Det smagte jo godt alligevel og så nydeligt ud. Men det tangerer altså at servere pulverbearnaise til bøffen. Hvis de insisterer på at bruge den nemme løsning, så kunne han da idet mindste have smuglet kanden ned under bordet og diskret fyldt den. Men det er måske også liiige skummelt nok.

Med det sagt, så var det som altid super hyggeligt og dejligt at være på Les Moules – ellers havde pseudo’erne nok ikke brugt hveranden søndag derinde henover de sidste par år.

Og så fik jeg lov til at se køkkenet! Jeg fik lov at se køkkenet! Så bliver det bare ikke større haha. Jeg har mange gange siddet og kigget på den der mystiske svingdør med fantasifuld mine, så da den ældste pseudo spurgte vores ven, überkellneren om jeg måtte få lov at se køkkenet og han sagde ja, var jeg ikke sen til at springe afsted.





Tak skæbne for en hede! De har jo konstant de sorte potter med muslinger stående over gasblus, fire kokke på arbejde og svine travlt det meste af dagen. Men pyt med det – jeg fik lov at se køkkenet! Det var helt vildt spændende at se det hele indefra, hvordan de har arrangeret den lææækre dijonmayonnaise i spande, sneglehuse i enorme baljer, stablet gryderne til muslingerne ved væggen og de store mængder opvask (stakkels gamle dame som stod for den).

Men jeg fik lov at se køkkenet! :D

 
1 Comment

Posted in Les Moules