RSS
 

Hard Rock Café

19 Oct

Nachos

Vi var på Hard Rock Café som det sidste inden jeg forlod Prag for denne omgang. Jeg var meget (for ikke at sige virkelig meget) imponeret over hvor godt deres berømte burger smager, men lad os lige starte ved forretten.

Nachos er altid godt, så nachos blev bestilt sammen med drinks – der var happy hour på cocktails, hvem sagde double up strawberry daiquiri? Jeg gjorde ihvertfald!

Som det fremgår lidt uklart af billedet, så blev de serveret med en masse grønt, gaucamole og stærk chili. Hvorfor de er så vilde med at tvære bønner ud i mine kære nachos og gøre dem bløde ved jeg ikke, men de blev tilgivet så snart jeg fik serveret min burger (og bundet min drink).

Burgeren var meget (næsten for meget?) simpelt opbygget med brød, bøf,  cheddar, bacon, friteret løgring, sennep og top. Jeg havde af gode grunde udeladt ketchup, men ellers følger det selvfølgelig også med (og frisksnittet tomat, woohoo!)

Og som kronen på værket havde de fritter. Dem har jeg nemlig hørt meget om. De skulle være ustyrligt lækre og super sprøde. Men.. ja. Enten var ønskebrønden gået i stykker for dem eller også havde tjeneren savlet ned i min mad.

Under alle omstændigheder var de ikke specielt spændende, men smagen (og størrelsen) på burgeren udlignede helt naturligt behovet for at stoppe mere i munden alligevel. Fik jeg nævnt at den virkelig var god? Jeg ved ikke hvad de har gjort ved den bøf (og ved heller ikke om jeg VIL vide det), men den smagte helt vildt fantastisk godt og havde den lækreste grillsmag.

Ja, jeg var nærmest helt ked af det da jeg dagen efter stod i lufthavnen med en McD burger i hånden og skulle hjem.

Burger

 

Leave a Reply

 
 
  1. foodfanatic

    October 19, 2009 at 21:16

    Æhhh..bæææhh… Her gik lille jeg og troede, at det var to forskellige retter. Hvad ved jeg, jeg har aldrig lavet hverken den ene eller den anden… eller bare den ene, hvis altså krebinetter og karbonader er det samme.

     
    • Auramin

      October 21, 2009 at 11:48

      Jeg har egentlig – nu jeg tænker over det – heller aldrig prøvet at lave dem, men det må jeg snart få lavet om på. Navneforskellen er vidst lidt afhængig af om man er opvokset i Jydeland eller på djævleøen. Herovre kalder vi dem typisk krebinetter og derovre i den mørke muld kaldes de karbonader.

       
  2. foodfanatic

    October 19, 2009 at 21:18

    Ps. Den burger ser rigtig lækker ud på sådan en “bare én mere, så spiser jeg sundt fra på mandag”-agtig måde.

     
    • Auramin

      October 21, 2009 at 11:48

      Haha, ja lige præcis! Det var næsten heldigt at fritterne ikke var gode, så var jeg ligesom tvunget til ikke at spise alt for meget friture på én gang ;-)

       
  3. Newyorkerbyheart

    October 20, 2009 at 11:05

    Hard Rock er jo berømte for deres burgere – og deres “pulled pork” kan også VIRKELIG anbefales! :-)
    Nogle af disse steder, synes jeg er lidt for “kommercielle” (staves det sådan?), men Hard Rock laver faktisk ok god mad………- og som dig, så ELSKER jeg strawberry daiquiri’s i store og rå mængder – også gerne i frozen udgave. Ligesom margarita’s også i frozen udgave og det gør ikke noget om det er jordbær eller en vandmelons margarita…….

    mange hilsner
    Birthe

     
    • Auramin

      October 21, 2009 at 11:52

      Hej søde Birthe!
      Jeg var virkelig også positivt overrasket mht. kvaliteten, jeg har nemlig også altid tænkt at restaurantkæde-mad generelt bare er et hak dårligere end alle andre steder – tildels fordi de er tvunget til at fylde al maden med E-stoffer så retterne smager 100% ens alle steder i verden – men også på grund af økonomien.
      Min ene veninde er lige fået ansat som bartender på en café i midtbyen, så da hun inviterede til hygge-tamtam for nogen uger siden, havde hun lavet strawberry daiquiris til os allesammen hjemme i hytten – ååårh det var guld værd med sådan en spandfuld ;-)

       
  4. Iben

    October 20, 2009 at 18:49

    Jeg har sgu da sovet i timen – jeg anede ikke, du havde en kæreste. Men tillykke da. Og krebinetter – for the win!

     
    • Auramin

      October 21, 2009 at 11:46

      Endelig en supporter, yay! Vi bør lave en facebook gruppe og skrive smædesange om de dersens karbonader!

       
  5. Jacob

    October 21, 2009 at 00:57

    Jeg har altså stemt på karbonader…

     
    • Auramin

      October 21, 2009 at 11:44

      Gnid da endelig bare salt i mit blødende kødsår! ;-)

       
  6. Madame

    October 21, 2009 at 12:41

    Wauw, hvor ser det godt ud, Nicolai! Men det var synd, at friterne ikke levede op til forventningerne. Er Hard Rock Café i København lige så god som den i Prag?

     
    • Auramin

      October 21, 2009 at 22:48

      Det var også rigtig, rigtig godt! Jeg har ikke afprøvet Hard Rock i KBH, men hvis jeg får det gjort (jeg vil gerne, men det er vidst temmelig dyrt) så skal jeg selvfølgelig nok vende tilbage med en dybdegående, komparativ analyse ;)

       
  7. Regitze

    October 21, 2009 at 22:44

    Er ret sikker på, at det er to forskellige retter. Krebinetter er når man laver store, runde hakkebøf-lignende svende og karbonader er sådan nogle små runde pølseformede nogen. Det er i hvert fald hvad min madkyndige mormor har lært mig. :)
    Og hej, jeg kan godt lide din blog!

     
    • Auramin

      October 21, 2009 at 22:49

      Hej Regitze!
      Små runde.. pølseformede ting? Det tror jeg aldrig at jeg har prøvet – men du er meget velkommen til at finde en opskrift frem til mig fra din mormors gemmer, så skal jeg gerne prøve at lave dem ;)
      Og tusind tak – og velkommen til! :)

       
  8. Aurelia

    October 22, 2009 at 13:20

    De hedder karbonader – sådan er det bare :P. Hvad diskussionen virkelig burde omhandle er, om de skal være panerede eller ej. Se dét kan bringe sind i kog, selv herovre i den såkaldt mørke Jydeland.

     
  9. Klidmoster

    November 6, 2009 at 00:06

    Hov, endnu en (eller faktisk 2) jeg er gået glip af. Wow, nu med kæreste!

    Og så er der lige et par ting der skal sætter på plads: Ja, det er egnsbestemt i disse tider om det hedder karbonader eller krebinetter. MEN her kommer så den ‘rigtige’ gastronomiske forklaring: en karbonade er formet som en stor hakkebøf og er typisk lavet af hakket svinekød eller kalv&flæsk. En krebinet er lavet af svinekød tilsat brødkrumme udblødt i fløde, formes som ovale små hakkebøffer. Den paneres inden stegning.

    Yeps, det er noget jeg ved noget om!

     
    • Auramin

      November 8, 2009 at 17:23

      Hey, der er faktisk fordele i at kende cateringeksperter som dig! Det vidste jeg faktisk ikke, men tak for forklaringen, nu vil jeg så (prøve) at lade være med at slå hr. kæreste hver gang han omtaler mine krebinetter fejlagtigt som karbonader!