Ååårh min mave gør ondt! Og det er altså ikke kun på grund af nerver inden eksamen ;-)
Vi har hertil aften nemlig lavet falafel fra bunden for første gang – og nøøørj hvor smagte det lækkert! Det er helt sikkert ikke sidste gang vi gør det.
For at holde det simpelt som muligt blev det til varme pitabrød fyldt med hjemmerørt tzatziki, salat og de lækre falafler.
Vi havde en masse tilovers, så vi har henholdsvis frosset en pose og rullet et par wraps i tortillapandekager til frokosten imorgen. Det skal nok blive lækkert!
Tilgengæld er jeg lidt bekymret for om de andre på årgangen kommer til at beklage sig over at jeg har spist knap 15 fed hvidløg til aften.. ahermn, kan man mon blive smidt ud for dårlig ånde?
Nåmen altså, falafel er sindsygt lækkert og super nemt at lave. Og hvis I (ligesom os) synes det er lidt for dyrt at betale 25,- for en rulle ved den lokale pizzapusher, så kommer her opskriften til at lave dem selv!
Falafel
4-5 personer
400g kikærter
2 løg
10 fed hvidløg
1 bundt persille
2-3 spsk spidskommen
2 spsk koriander
2-3 spsk salt
2 æg
Olie til friture
Stil kikærterne i blød natten over. Skyl og smid dem i din blender sammen med løg, hvidløg, persille, spidskommen, koriander og salt. Giv det hele en tur til det er en jævn masse og smid 2 æg i. Rør det hele sammen og varm olien. Form dejen i hånden eller med to skeer og steg dem til de er gyldne på begge sider. Server i pitabrød eller hvad man nu er til – gerne med tzatziki eller anden dressing.
Tip: Smag på dejen inden du kommer æg i. Den skal smage som du gerne vil have det endelige resultat til at smage. Bemærk dog at kikærter er en smule bitre inden de steges. Men krydderiet skal sidde i kassen. Samtidig er det meget nemt at stege en falafel, skære den ud og smage på den og eventuelt justere mængden af krydderier. Så risikerer du ikke at stege en hel skålfuld og opdage at de ikke smager af særlig meget.
Newyorkerbyheart
October 30, 2009 at 22:12
Jeg har faktisk aldrig smagt falafel, men jeg må da vist hellere få det gjort, jeg føler mig jo helt yt! Det ser ihvert fald SUPER lækkert ud – jeg venter stadig på en invitation ;-)
Mange hilsner
Birthe
Auramin
November 5, 2009 at 23:11
Haha, du skal være velkommen Birthe! Jeg har stadig en håndfuld liggende i fryseren og jeg er sikker på at de smager ligeså godt. Ellers sender jeg lige en pose til Jylland ;-)
Anna Marie
October 31, 2009 at 16:07
Fin opskrift. Det var lige den jeg manglede. Plejer at købe Nutanas falafel og har bl.a. serveret dem sammen med fintsnittet smørdampet spidskål drysset med tørrede tranebær.
Vh
Auramin
November 5, 2009 at 23:12
Åh, det lyder også lækkert! Det er også nutanas som mine venner plejer at bruge.. jeg har dog ikke lige set dem nogen steder, men det er også så nemt at lave dem selv (tager cirka samme tid som at lave almindelige, danske frikadeller) så det rør mig ikke at lave dem selv :-)
Heidi
October 31, 2009 at 17:29
De ser rigtig gode ud! Men bare lige et dumt spørgsmål – skal kikærterne ikke koges efter iblødsætningen?
Auramin
November 5, 2009 at 23:13
Hej! Det er bestemt ikke noget dumt spørgsmål; jeg stillede det nemlig også i sin tid ;-)
Ifølge de opskrifter jeg har fundet, skal de ikke koges. Spørg mig ikke om hvorfor, eller om det gør nogen forskel, men jeg valgte ikke at gøre det.
MissMuffin
November 1, 2009 at 07:24
Jeg har aldrig smagt falafler før den anden dag, da naboens datter stolt kom og bad mig smage nogen hun selv havde lavet.. Uhm, de smager jo bar så lækre… Så de skal nok snart på menuen herhjemme- så må vi se om Kristian overlever al hvidløgen:)
Auramin
November 5, 2009 at 23:14
Haha, ja jeg håber han overlever! Om ikke andet, så synes jeg at du skal afprøve opskriften. Det er super nemt og smager super lækkert :-)
foodfanatic
November 2, 2009 at 18:56
Det der ser jo uforskammet lækkert ud. Dem må jeg prøve at lave engang. Fantastisk billede.
Auramin
November 5, 2009 at 23:14
Det bliver du SÅ meget nødt til – de smager vidunderligt. Og tusind tak, det er ikke så svært at tage et fint billede når falafler i sig selv ser så indbydende ud ;-)
Klidmoster
November 5, 2009 at 23:54
Uh, godt gået. Det er utroligt lækkert at lave dem selv. Hvis man vil spare lidt på fedtet, kan de med fordel pensles med lidt olie og bages i ovnen. Men skønherlige ser dine ud. Puha, det var godt jeg fandt dig igen :-)
Auramin
November 8, 2009 at 17:22
Gud, du siger noget – men bliver De så ligeså sprøde? Mit problem med frituren var (udover at der røg en hel dunk olie) også, at de ikke kunne blive særlig store uden at de blev mørke udenpå. Så jeg begyndte at lave dem lidt mindre, og håbede på den måde at undgå en -rå- kerne, men det var ikke helt let. Det ville nok på den måde være bedre i ovn. Det må prøves!
Jeres bedste vegetar retter - Side 2 - Jubii Debatforum
January 4, 2010 at 19:56
[...] [...]