RSS
 

Archive for October, 2009

Dagen før dagen

30 Oct

IMG_2954

Ååårh min mave gør ondt! Og det er altså ikke kun på grund af nerver inden eksamen ;-)

Vi har hertil aften nemlig lavet falafel fra bunden for første gang – og nøøørj hvor smagte det lækkert! Det er helt sikkert ikke sidste gang vi gør det.

For at holde det simpelt som muligt blev det til varme pitabrød fyldt med hjemmerørt tzatziki, salat og de lækre falafler.

Vi havde en masse tilovers, så vi har henholdsvis frosset en pose og rullet et par wraps i tortillapandekager til frokosten imorgen. Det skal nok blive lækkert!IMG_2942

Tilgengæld er jeg lidt bekymret for om de andre på årgangen kommer til at beklage sig over at jeg har spist knap 15 fed hvidløg til aften.. ahermn, kan man mon blive smidt ud for dårlig ånde?

Nåmen altså, falafel er sindsygt lækkert og super nemt at lave. Og hvis I (ligesom os) synes det er lidt for dyrt at betale 25,- for en rulle ved den lokale pizzapusher, så kommer her opskriften til at lave dem selv!

Falafel
4-5 personer

400g kikærter
2 løg
10 fed hvidløg
1 bundt persille
2-3 spsk spidskommen
2 spsk koriander
2-3 spsk salt
2 æg

Olie til friture

Stil kikærterne i blød natten over. Skyl og smid dem i din blender sammen med løg, hvidløg, persille, spidskommen, koriander og salt. Giv det hele en tur til det er en jævn masse og smid 2 æg i. Rør det hele sammen og varm olien. Form dejen i hånden eller med to skeer og steg dem til de er gyldne på begge sider. Server i pitabrød eller hvad man nu er til – gerne med tzatziki eller anden dressing.

Tip: Smag på dejen inden du kommer æg i. Den skal smage som du gerne vil have det endelige resultat til at smage. Bemærk dog at kikærter er en smule bitre inden de steges. Men krydderiet skal sidde i kassen. Samtidig er det meget nemt at stege en falafel, skære den ud og smage på den og eventuelt justere mængden af krydderier. Så risikerer du ikke at stege en hel skålfuld og opdage at de ikke smager af særlig meget.

 
 

Nicolais gæstebud

29 Oct

IMG_2933
Når det er koldt udenfor og man bare er kronisk træt, ugidelig og stresset så er der sjældent noget bedre end suppe lavet på gode råvarer – eller endnu bedre: nem suppe lavet på gode råvarer.

For nogen uger siden lavede vi en større portion grøntsagsragout som vi smed i fryseren. Det har så resulteret i at vi idag og tidligere på ugen har haft tøet nogen af poserne op og brugt dem som base for en simpel grøntsagssuppe.

Idéen opstod da jeg tidligere på måneden købte en pakke quick-minestrone i brugsen hvori der lå lidt friske grøntsager der skulle svitses i olie, og så en pose med grøntsagssauce der skulle tilføjes sammen med vand. Det smagte underligt syntetisk, men det var ikke særlig svært at overføre princippet til vores egen sauce.

Forårsløg, løg, hvidløg og porre blev svitset i lidt olie i en tykbundet gryde og derefter tilføjes grøntsagsbasen. Jeg ved at det er lidt utopisk at folk skulle have sådan noget liggende, men tænk over det næste gang I står med en grøntsagsragout og ikke ved hvad I skal gøre med den – blend skidtet, stop den i fryseren og anvend den til suppe! Lækkert og nemt, og så ved man hvad der er i den.

Tilført vand blev suppen lind, og vi smed derefter lidt suppehorn i skidtet. Serverede med brød og åd os mætte.

IMG_2938

Jeg har eksamen på lørdag og havde i den forbindelse aftalt med en studiekammerat, som også bor i Trekroner, at vi skulle terpe sammen i eftermiddag hos mig. I forvejen havde jeg spurgt om ikke hun ville spise med, soulmaten og jeg havde jo alligevel masser af mad, og så kunne jeg da lige snildt bage en kage.

Det blev så til sukkerbrødsbunde med ægte vanille og revet citron, delt med en almindelig kagecreme rørt med grove stykker mørk chokolade. Bundende blev penslet med lidt Galliano, og øverst kom et lag mørk chokoladeglasur. Flødeskum og hjemmelavede marengs til sidst.

Voila! Nem og uformel gæstemad.

Imorgen står den på læsning, læsning, læsning, men jeg håber også på at få flyttet lidt tøj ind i mit nye garderobe skab (at få det monster samlet er en hel historie i sig selv) og skrevet lidt på bloggen. Jeg er jo frygteligt bag ud med alle de billeder der er blevet taget henover ugen!

 
1 Comment

Posted in Suppe, kage

 

00:56

28 Oct

IMG_2923

Det er mørkt udenfor – temmelig mørkt endda. Det kan kun betyde to ting: enten er jeg kommet for sent i seng igen, eller også er det morgen og jeg er overraskende vågen.

Desværre er det nummer 1, men det kunne være ganske rart at prøve hvordan det føles at være A-menneske bare én gang eller to.

Nå, men jeg ville også bare lige sige at jeg lever. Jeg ånder, jeg trækker vejret og jeg er bestemt ikke gået i vinterskjul (endnu).

Tilgengæld har jeg samtidig pokkers travlt, så det er derfor I ikke liiiige har hørt noget fra mig de sidste par dage. Men frygt ikke! Jeg har en dælens masse at fortælle (og brokke mig over – selvfølgelig) og mange billeder til jer. Vi nævner i flæng krydrede hakkebøffer med ovnbagte kartofler, bearnaise og salat – fastelavnsboller bagt klokken tre om natten – mojitos, højst sandsynligt skyld i førnævnte – marengs i blå og knap-så-heldig-brun – og endelig en kæmpe stak pandekager bagt på rugmel og derefter lagt i lag med kagecreme og frugt – lyder det ulækkert? Det var det sandelig også! Forklaring følger.

Vi ses lige om snart!

 
 

Gratineret pangasius med bagte grøntsager og hjemmelavet hollandaise-sauce

22 Oct

FiskefadVi sad på hvert vores knæ og stirrede ind i ovnen:

- “Sig mig lige igen; hvorfor – HVORFOR er det at der står en fisk dækket af ost i min ovn, når nu netop begge ingredienser figurerer temmelig højt på vores liste over what-not-to-do?”

- “Eventuelt fordi vi har 5kg frossen fisk i fryseren og du partout insisterede på at stoppe cheddar i hollandaisen?!”

Nåja, man ligger vel som man har redt (og det inkluderer desværre også resultatet af afstemningen som ikke lige gik i min favør – okay, jeg skylder Hr. kæreste en… karbonade… og så er den diskussion ovre!).

Anyway, vi blev inspireret af en (endnu) en af NYbyhearts skønne opskrifter på et fiskefad i ovn. Udfra det foretog vi lidt ændringer og var begge temmelig skeptiske da vi trak fadet ud af ovnen – men guess what? Det smagte faktisk fantastisk, og det er jeg ikke sen til at indrømme! Faktisk duftede hele lejligheden af lasagne (og hvem kan ikke lide duften af lasagne, ja jeg spørger bare!)

Der var ganske vidst lidt småfejl som vi skal have udrettet, men resultatet var meget, meget positivt. For det første skal vi på en eller anden måde have grøntsagerne i ovnen før fisken så de bliver færdigbagte. Det gælder især for løg og porre. Vi løste problemte delvist ved at dampe henholdvis gulerødder og broccoli inden de røg i fad – og tak gud for den genistreg, ellers havde det været en temmelig crunchy omgang.

Det er bare ting I skal have i baghovedet hvis I (og det skal I) finder på at lave denne ret, inden vi får justeret den selv.

Men det endelige fad blev virkelig godt. Vi endte op med en bund i fadet bestående af dampede broccoli og gulerødder, peberfrugter, rødløg, porre og hvidløg. Øverst ligger vores pangasius krydret med salt og peber, endelig overhældt med den hjemmelavede (!) hollandaise og slutteligt dækket med lidt cheddar til gratinering.

Den hjemmelavede hollandaise smagte skønt og istedet for fond brugte vi vandet fra de dampede grøntsager – det fungerede super og gav en rund smag. Vi dummede os ved at hælde resten af grøntsagsvandet (knap 1dl) i bunden af fadet – det resulterede i at hollandaisen blev en anelse tynd da den blev mixet med væsken. Don’t do that.

Gratineret pangasius med bagte grøntsager og hjemmelavet hollandaise-sauce
(Og samtidig indehaver af titlen som bloggens længste overskrift)
Pangasius
2 stk pangasius
3 gulerødder
1 porre
1-2 løg
4 fed hvidløg
2 peberfrugter
1/4 buket broccoli
Revet cheddar

Hollandaise:
175-200g smeltet, afkølet smør
4 æggeblommer
4 spsk vand
½ revet muskatnød
½ citron
1 dl grøntsagsfond / vand fra de dampede grøntsager

Start med at snitte grøntsagerne til fiskefadet fint, jo tyndere jo bedre (og kortere bagetid). Halver gerne hvidløgene i kvarte. Kom en smule vand i en gryde og damp broccoli sammen med gulerødder og porre – gem vandet. Hæld grøntsagerne i et smurt fad og fyld resten af grøntsagerne i. Stil det i ovnen i cirka 10 minutter ved 200 grader.

Imens pisker du æggeblommerne med 4 spsk vand og saften fra den halve citron. Pisk på meget lavt blus til det begynder at tykne og blive en lidt federe creme. Hæld nu langsomt det klarede smør i blandingen, pisk forsat og hæld endelig 1 dl fond/grøntsagsvand op i saucen. Smag til med friskrevet muskatnød, salt og peber.

Når saucen er tilpas tyk tages fadet ud af ovnen og pangasius fileterne duppes tørre med køkkenruller. Drysses med salt og peber på begge sider og lægges øverst. Udover hældes nu hollandaisen og endelig drysses med cheddar til at gratinere fileterne. Stik fadet i ovnen i 20 minutter ved 200 grader.

Server gerne med brød eller ris.

 
 

Svensk krydderkage

21 Oct

Svensk krydderkageDet her bliver et kort indlæg fordi jeg har knap 70 siders læsning tilbage inden sengetid og jeg skal op klokken kvart i kvalme imorgen.

Ikke desto mindre er det her en fantastisk krydderkage – jeg har ikke bagt den, det har pseudo-2, men jeg har knaldet glasur på den, og så tæller det vel nærmest også i en snæver vending?

Vi fik den samme dag som jeg rejste, så jeg nåede desværre ikke at spise hele kagen, men den er indbegrebet af hvad jeg forstår ved ‘krydderkage’.

Hvis du derfor – som jeg – craver krydderkage i ny og næ, så er det her opskriften du skal gå efter.

Og glem endelig ikke glasuren!

Svensk krydderkage

Rør 175 g smør og 225 g sukker sammen.

Pisk 2 æg i.

Bland 275 g mel med 2 tsk vaniliesukker, 1 tsk bagepulver og ½ tsk natron.

Rør det i dejen skiftevis med 2½ dl kærnemælk.

Hæld dejen i en smurt springform.

Bland 75 g sukker, 1 spsk kardemomme og 1 spsk kanel sammen.

Hæld blandingen oven på kagen og drej rundt i dejen med en ske, så kryddersukkeret fordeler sig, men stadig er synligt i dejen.

Bag kagen ved 175 grader i ca. 50 minutter og lad den køle af i formen.

Kan skal selvfølgelig pyntes med glasur.