RSS
 

Reperationshvidvin og pasta

28 Aug


Okay, så der var studiets første torsdagsbar igår og det blev temmelig sent. Umenneskelige mængder øl og spiritus tiltrods, havde jeg faktisk ikke de frygtede tømmermænd imorges da jeg vågnede. Tilgengæld havde jeg en syg, syg trang til at æde chokoladekis. Og så er det jo godt at man bor alene og kan æde hvad der passer en til morgenmad.

Halv-tolv mødtes jeg med souly og vi tog sammen ind til Roskilde for at få styr på de sidste ting med kommunen. Jeg fik søgt om asyl og boligstøtte. Sidstnævnte er der åbenbart 4-6 måneders behandlingstid på og førstnævnte var ikke så svært som jeg havde troet.

Vi fik frokost på bagel-restauranten nær stationen og åd os tykke i henholdvis kylling med karry- og chilidressing. Jeg er endnu ikke kommet ind i SU-tankegangen, så jeg tog med bacon for ekstra 5 kroner. Yesyes, I know, jeg smider om mig med gysserne.


Til aften havde vi aftalt at vi ikke ville lave noget med hvidløg eftersom jeg skal til temafest på KU imorgen. Så vi endte med at spise pasta carbonara med hvidløg og en kæmpe stak hvidløgsbrød. Det var først bagefter jeg indså hvor graverende en tanketorsk vi havde lavet. Men det smagte dejligt! Nu må vi se om de andre gider hilse på mig imorgen.


Vi har haft lavet pasta carbonara før, stærkt inspireret af NYbyhearts fantastiske opskrift. Og idag gik vi skridtet videre og legede ‘tøm grøntsagsskuffen’. Det indebar friske asparges ristet sammen med rød peberfrugt, brocolli og forårsløg. Vendt med æggemassen af piskefløde, salt & peber og basilikum.

Imorgen farver vi mit hår grønt. Vi krydser fingre for at kameraet løber tør for strøm og at min familie ikke når at læse blogindlægget før det er for sent.

 
 

Leave a Reply

 
 
  1. Newyorkerbyheart

    August 30, 2009 at 22:41

    Hvor ser de bagels bare LÆKRE ud :-)