RSS
 

Macarons

26 Jul


YESSS! Det lykkedes! Det lykkedes! Fastelæsere vil have bemærket at jeg før har givet mig i kast med de !#@£¤ macarons uden større held – enten fik de kun tiny-weeny fødder eller også hang de fast på bagepladen – men ikke denne gang, people! Denne gang fik de fod, slap papiret OG blev fyldt uden problemer.

Det er i sandheden en glædens dag – nyheden havde naturligvis ramt både DR1 og TV2 hvis det ikke var for det dælens kongehus og rytterne på de skæve jernheste. Næste gang skal vi se om ikke Jes Dorph og Natasja Crone kommer forbi og laver en bette reportage – det ER afterall macarons vi er ude i!

Og hvis I nu begynder at beskylde mig for storhedsvanvid, så kan jeg ikke engang give solstik eller hedeslag skylden – vejret har idag været jævnt og ganske behageligt. Imorgen napper vi en tur ud i botanisk have og tæller timerne til det bliver torsdag og vi kan få svar fra uni.

Macarons
15-20 stk

3 æggehvider, tempererede*
2 spsk sukker
200g flormelis
110g mandelmel

Hvis du ikke har mandelmel, smutter du og blender dernæst 110g mandler til det er fint som mel.

Bland flormelis og mandelmel – smid det en tur i blenderen hvis det ikke er fint nok (jeg gad ikke).

Pisk æggehvider og sukker til du har en hvid, fedtet marengs.
Fold dit mandelmel i. Det er vigtigt at du FOLDER og ikke pisker.
Rule of thumb siger at man helst ikke må røre mere end 50 gange i skålen,
men vigtigst af alt er at dejen får konsistens som flydende lava. Jaja, jeg vil ikke høre noget brok om ‘hvad er definitionen på dét’ for det kan jeg ikke rigtig forklare.
Dejen må hverken være for flydende eller for stiv, hvis du lader den falde fra skeen og ned i skålen skal den langsomt falde sammen indenfor 20-30 sekunder.

I sprøjtepose med dejen og ud på en bageplade. Hvis du har problemer med at gøre dem lige store (som mig), så tegn på forhånd cirkler. Bemærk at de flyder ud, så lav dem mindre end du lige umiddelbart ville antage.

Lad dem stå på bagepladen i alt fra 30 minutter til 2 timer. Faktisk, kan du lade dem stå temmelig længe uden der sker noget. Det vigtigste er at de danner lidt hård top. Prøv at tappe den ene med en finger inden du kaster dem i ovnen . Hvis de hænger fast mod din finger, så lad dem stå lidt længere.

Bag dem i ovnen ved 150 grader i 15-20 minutter. I min ovn skulle de have præcis 16 minutter, og ja, det ene minut gjorde forskellen fra perfekte macarons til en hel plade hvor de hang fast i bunden.

Lad dem køle helt af inden du fylder dem med hvad dit hjerte måtte begære!

* = Dvs. de skal ikke være køleskabskolde. Stil dem i en skål på køkkenbordet i et par timer.

 
 

Leave a Reply

 
 
  1. Sifka

    July 26, 2009 at 20:56

    Tillykke, endelig gjorde du det!

     
  2. Vibeke

    July 26, 2009 at 21:00

    Tillykke med resultatet, – jeg har fulgt dine kvaler med macarons, og efter at jeg smagte nogle af disse "små farlige tingester" i Paris har jeg været nysgerrig om det lykkedes for dig.
    Får man at vide, hvad du har gjort?

     
  3. Pernille

    July 26, 2009 at 21:26

    En blog kun om mad, hvor er det fantastisk!

     
  4. Auramin

    July 27, 2009 at 00:42

    Sifka: Tusind tak – ja, ENDELIG lykkedes det! Og så endda den dag hvor jeg havde gang i 100 andre ting samtidig. Totalt ironisk, in my face-agtigt!

    Vibeke: Tak! Ja, de små djævle har været svære at få taget om – og jeg regner bestemt heller ikke med at det bliver en dans på roser fremover. Opskriften er faktisk en af de nemmeste jeg har afprøvet indtil videre, det er lidt pinligt. Særligt når man har stået med italiensk/kogt marengs og bikset rundt tidligere, og så var det ikke engang påkrævet! Jeg smider lige opskriften i bunden af indlægget.

    Pernille: Nemlig! Mad, mad og atter mad! Og velkommen til ;-)

     
  5. Tili

    July 27, 2009 at 13:49

    Jeg har læst om dine oplevelser med macaroons et stykke tid – jeg hører så til dem, der aldrig har smagt sådanne macaroons. Men da jeg kommer forbi La Glace senere på ugen, så tror jeg det er påkrævet med en smagsprøve ;-)
    Tillykke med det endelig lykkedes!
    Fantastisk blog du har!

     
  6. Newyorkerbyheart

    July 27, 2009 at 14:02

    Hold da op hvor ser de lækre ud – og TILLYKKE med at det lykkedes 100% for dig!
    Jeg har endnu ikke turde kaste mig ud i projektet – og har endsige ALDRIG smagt en Macaron – det må der vist SNART laves om på :-)

    Mange hilsner
    Birthe

     
  7. Charlotte

    July 27, 2009 at 15:30

    Sådan, Nicolai!

     
  8. Auramin

    July 27, 2009 at 22:18

    Tili: Tusind tak! Hvis du aldrig har smagt macarons, har du virkelig noget at se frem til ;-) Jeg synes det er lidt som at bide i et stykke af himlen. Bare husk, at de hurtigt kan være meget søde og derfor ikke nogen man sidde og guffer 150 af (medmindre man hedder Nicolai og er afhængig).

    NY: Taaak! :D Hvis ikke det var fordi jeg boede så hulans langt væk (lidt endnu ihvertfald) så sendte jeg naturligvis smagsprøver ud! ;-)

    Charlotte: Yes! *Highfive* :D

     
  9. Klidmosteren

    July 28, 2009 at 00:11

    Oh my, så har du gjort det IGEN!

    De ser uforskammede fantastiske ud. Hvad er der for noget fyld?

    Hvis du skal læse i Århus, så MÅ jeg smage sådan en på et tidspunkt :-)

     
  10. Auramin

    July 28, 2009 at 00:52

    Dét lover jeg! ;-) Flytter jeg til Århus, laver vi en indflytter fest for bloggen MED macarons (gud forbyde det, at jeg kun får en kombiovn)!

     
  11. Newyorkerbyheart

    July 28, 2009 at 14:43

    Så kan du godt se at komme hjem i en vis fart, så du kan få sendt smagsprøver ud :-D

     
  12. Linda - just hopeless

    February 10, 2010 at 12:30

    Vi er simpelthen nødt til at være bedste venner irl.. -savle- Hvor må dine venner være forkælet!! ps modtager gerne snas.. hehe

     
  13. Ghita

    May 22, 2011 at 18:15

    Har smagt de fantastiske Macaroons i Paris da jeg var der i Påskeferien, og hold nu op hvor de smager godt. Dejligt at du lige har lagt en opskrift herind, kunne være man skulle kaste sig ud i at prøve og gøre kunsten efter :)