Nicolais Verden

Så! Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal begynde det her indlæg, men altså.. summa og summarum er at jeg pt. sidder i mine bedsteforældres sofa og NYDER vejret i Danmark. Og så har jeg en fantastisk fest ned i maven – for tænk engang, Københavns Universitet tog røven på mig.. og trods alle odds har de givet mig én ud af de 20 pladser forbeholdt kvote 2 ansøgere.. nåja, men der var jo også kun 800 andre ansøgere – haha!

For at gøre en lang historie kort, så undskylder jeg naturligvis at jeg fejlagtigt antog at jeg var kommet til Aalborg. Det skyldtes at jeg (ligesom alle andre) onsdag klokken 00.00 kunne se at snittet på psykologi i København lå på 10.5 og Århus lå lidt under med 9.7 – to snit som jeg ikke kan klare med en omregnet 9.1 fra den gamle skala. Nå, men glæden var STOR da jeg så at Aalborg havde ‘kun’ 8.4 – hvilket med andre ord betød: jeg var helt sikkert optaget dér!

For at gøre en lang historie kort, så er KU det eneste universitet udaf de 3 som i kvote 2 tager højde for din erhvervserfaring og lignene kvalifikationer. De to andre (Aalborg og Århus) kigger udelukkende på et tværsnit af de fag de mener relevant for uddannelsen.

Tilgengæld, har KU kun afsat 20 pladser til kvote 2 ansøgere på psykologi, og med 800 ansøgere (Knap 1600 i alt på kvote1+2) så kan I selv regne ud hvor lille chancen for at blive optaget er. Da klokken slog tolv og jeg online på Århus intranet kunne se at de heller ikke havde tilbudt mig studieplads, var jeg derfor 99% sikker på at jeg var røget til Aalborg. Jeg manglede bare lige at få det bekræftet.

Så dagen efter, da klokken slog 9, ringede jeg til min første prioritet (KU) for at høre hvor jeg var blevet optaget henne. Men snydt igen – for KU oplyser IKKE den slags før på mandag – og hvorfor gør de så ikke det? Anyway, eftersom jeg antog det var Aalborg jeg var røget til, var det jo også ligemeget hvad KU havde at sige. Så jeg ringede til Aalborg og fik en sød dame i røret, der bad om mit CPR-nummer så hun kunne bekræfte at jeg var optaget.

MEN SNYDT IGEN.

For jeg var nemlig ‘cleared’ i deres database. Hvilket betød, at jeg enten ikke var optaget grundet for lavt snit (hvilket var umuligt eftersom mit snit lå over 8.4), eller at jeg var optaget på en højere prioritet. A-ha, nu begyndte det at blive rigtigrigtig spændende! Og eftersom Århus havde meldt ud, at de ikke havde tilbudt mig plads.. ja.. så var der jo sådanset kun KU tilbage.

Men KU ville stadig ikke give mig svar før mandag.

Så nu stod jeg da først med håret i postkassen. Inde i mit hoved var der 3 muligheder:

1) KU havde optaget mig på en kvote 2 med start i år,
2) KU havde optaget mig på en standby kvote 2 med start næste år
3) Min ansøgning var blevet smidt væk.

Fik jeg sovet i nat? Jo, altså.. femten centimeter over lagnet, gjorde jeg da!

Posten kommer først omkring halv-ti i vores distrikt, og da mit fly lettede klokken halv-elleve, skulle jeg være i lufthavnen på det tidspunkt. By chance, kører vi så forbi vores postbud, som vi straks stopper. Pseudo-2 begynder en tjekkisk forespørgsel om hvorvidt vi har fået post, men modtager blot et hovedryst tilbage. Åh fuck. En hel weekend uden svar lyder IKKE just tiltalende!

Jeg sidder og surmuler i lufthavnen da jeg pludselig modtager en opringning fra pseudo-2:

Så er der godt og vel 23 timer til man får svar på om man er købt eller solgt mht. studieplads i år. Tro ikke at jeg er spændt eller nervøs.
I må endelig heller ikke tro at min nattesøvn er ødelagt eller at jeg har kronisk dårlig ånde af boblende mavesyre. Nej. Det skal I endelig ikke tro.

Men så er det godt at der kommer svar inden længe. Så kan lejligheden blive pakket sammen og kufferten fyldt til turen går mod Danmark fredag. Mjaaa, hvem ved.

Èn ting er ihvertfald sikkert: Om ikke så frygtelig lang tid ved JEG etellerandet!

Ps. nu er der kun 22 timer til!
Pps. make that 20!

YESSS! Det lykkedes! Det lykkedes! Fastelæsere vil have bemærket at jeg før har givet mig i kast med de !#@£¤ macarons uden større held – enten fik de kun tiny-weeny fødder eller også hang de fast på bagepladen – men ikke denne gang, people! Denne gang fik de fod, slap papiret OG blev fyldt uden problemer.

Det er i sandheden en glædens dag – nyheden havde naturligvis ramt både DR1 og TV2 hvis det ikke var for det dælens kongehus og rytterne på de skæve jernheste. Næste gang skal vi se om ikke Jes Dorph og Natasja Crone kommer forbi og laver en bette reportage – det ER afterall macarons vi er ude i!

Og hvis I nu begynder at beskylde mig for storhedsvanvid, så kan jeg ikke engang give solstik eller hedeslag skylden – vejret har idag været jævnt og ganske behageligt. Imorgen napper vi en tur ud i botanisk have og tæller timerne til det bliver torsdag og vi kan få svar fra uni.

Macarons
15-20 stk

3 æggehvider, tempererede*
2 spsk sukker
200g flormelis
110g mandelmel

Hvis du ikke har mandelmel, smutter du og blender dernæst 110g mandler til det er fint som mel.

Bland flormelis og mandelmel – smid det en tur i blenderen hvis det ikke er fint nok (jeg gad ikke).

Pisk æggehvider og sukker til du har en hvid, fedtet marengs.
Fold dit mandelmel i. Det er vigtigt at du FOLDER og ikke pisker.
Rule of thumb siger at man helst ikke må røre mere end 50 gange i skålen,
men vigtigst af alt er at dejen får konsistens som flydende lava. Jaja, jeg vil ikke høre noget brok om ‘hvad er definitionen på dét’ for det kan jeg ikke rigtig forklare.
Dejen må hverken være for flydende eller for stiv, hvis du lader den falde fra skeen og ned i skålen skal den langsomt falde sammen indenfor 20-30 sekunder.

I sprøjtepose med dejen og ud på en bageplade. Hvis du har problemer med at gøre dem lige store (som mig), så tegn på forhånd cirkler. Bemærk at de flyder ud, så lav dem mindre end du lige umiddelbart ville antage.

Lad dem stå på bagepladen i alt fra 30 minutter til 2 timer. Faktisk, kan du lade dem stå temmelig længe uden der sker noget. Det vigtigste er at de danner lidt hård top. Prøv at tappe den ene med en finger inden du kaster dem i ovnen . Hvis de hænger fast mod din finger, så lad dem stå lidt længere.

Bag dem i ovnen ved 150 grader i 15-20 minutter. I min ovn skulle de have præcis 16 minutter, og ja, det ene minut gjorde forskellen fra perfekte macarons til en hel plade hvor de hang fast i bunden.

Lad dem køle helt af inden du fylder dem med hvad dit hjerte måtte begære!

* = Dvs. de skal ikke være køleskabskolde. Stil dem i en skål på køkkenbordet i et par timer.

Lad os se.. eftersom der nu kun er knap 5 dage til jeg får svar fra uni i Danmark og dermed skal rejse fra Prag, BURDE jeg idag have pakket størstedelen af min lejlighed sammen. Jeg har lige tusindvis af service, tøj, computer, møbler og diverse andet der skal i flyttekasser inden fredag.

Og hvad har jeg så lavet?

Pølsehorn, macarons, æbleskiver, chokoladeis og creamcheese frosting.

Men det gør ingenting. Der er også en dag imorgen og på et ellerandet tidspunkt BLIVER jeg vel træt af at bage.. … ikk’?

Vi lader lige de fine macarons stå til imorgen så vi kan få et pænere billede i sollys. Selvom de ivrigt skriger inde i køleskabet “Spis mig! Spiiiis mig!”