
Okay, der har været stille på bloggen i et par dage – sorry, skyd mig, hæng mig, klyng mig op, bare I ikke tager mit DSB wildcard fra mig!
Som nogen måske ved, har jeg været en tur fra Kåwpenhæjken til Århus for at besøge Anarkisten. Hun har plaget og plaget om ikke jeg kom over og kiggede på, mens hun lavede macarons. Og altså, vi ved allesammen hvor insisterende hun kan være. Det er derfor jeg har uploadet et billede af hendes kat Veganerkatten og ikke feministen selv.
Men altså, jeg ved at I straks vil efterlyse billeder og info om turen men jeg er ked af at skuffe jer. Jeg skal liiiige se om hun stikker en kniv i ryggen på mig inde på hendes egen blog, før jeg skriver noget….
… Eller. Spøg til side. Jeg har ikke fået kigget billederne igennem og vil gerne lige ramme jorden. Der skulle gerne komme lidt imorgen om vores homoron-eventyr. Indtil da må I nøjes med billeder fra min og soulmatens aftensmad. Hun fik 12 i sin afsluttende semesteropgave, den bavian, så det skal naturligvis fejres med mørbrad, salat og de efterhånden pretty-famous hvidløgsbrød.

Svinet (vitterligt) blev først brunet af på panden i timian og oregano. Dernæst fyldte vi den med snittede hvidløg og smækkede den i ovnen ved 160 grader i 35 minutter mens resten af tilbehøret blev lavet.

I ved.. croutoner, hvidløgsbrød, salat og sovs.

Vores signatur-salat med iceberg, rød peber, rødløg, avocado, agurk, ristede solsikkekerner og hvidløgsristede croutoner. Dertil soulmatens dressing rørt på krydderurter og en sjat hvidvin (Vi vil ikke høre brok!)

Og så kunne kødet naturligvis lige sætte sig mens hvidløgsbrødet kom i ovnen. Det var vores første mørbrad, så det var fantastisk at det lykkedes så godt. Og puh, nu er vi mætte. Derfor er jeg netop gået igang med at bage pandekager…











