RSS
 

Iz not dead!

03 Jun


Det er sandt! Jeg er ikke helt gone-gone. Tilgengæld er jeg taget til Roskilde for at være et par dage ved soulmaten. Vi var oppe for at handle idag og spiste sen frokost med parisertoast på panden mens vi planlagde weekendens udskejelser.


Jeg var ubeskriveligt lykkelig da hun fortalte at hendes ovn kan BAGE! Ja, fakkertalt! Bage! Så der blev smækket en bolledej med solsikke/gulerod sammen inden hun kunne nå at sige “kombi-ovn”.


Aftensmaden blev NYbyheart’s carbonara med asparges, forårsløg og bacon. Særligt de friske asparges sparkede seriøs røv. Mmh, nu har vi en pakke bacon og et halvt bundt asparges tilbage som vil blive grillet sammen senere på ugen.

Og så gik vi en hyggelig aftentur i området. Jeg har aldrig rigtig været nær RUC før, så der blev også tid til at se universitet.

Og samle lidt blomster, liiiiiige indtil…


Vi stødte på de her uldne klynkebasser. De stod og gloede på os som var vi idioter. Men okay, jeg tror ikke helt de har fattet HVEM det er der står på den heldige side af hegnet (eller også har de, hrm).

Og mens solen gik ned, tog vi hjem for at æde os fede i pind-is og icetea. Imorgen laver vi enten lasagne eller griller, det kommer lidt an på vejret. Hvis det bliver godt, så napper vi en af de der frygtelige en-gangs grille fra Fakta og camper et sted ude i naturen med marineret kød og grønt.

 
4 Comments

Posted in danmark

 

Leave a Reply

 
 
  1. Anonymous

    June 4, 2009 at 07:08

    Nuiii, hvor ser det bare smadderhyggeligt ud!
    Mut :-)

     
  2. Piskeriset

    June 4, 2009 at 07:12

    Hihi – det er næsten fra den ene yderlighed til den anden. Først skriver du om alle mulige spændende ting nede fra Prag, og dernæst er du pludselig næsten ude i min baghave! :D

    Ok, jeg er flyttet til den anden ende af Roskilde nu, men alligevel…

    Håber du nyder livet i Danmark, selvom vejret ikke er så imponerende det næste stykke tid :-)

     
  3. Auramin

    June 4, 2009 at 20:41

    Mutti: Jamen det er også smadderhyggeligt! Og vi har fået lov til at låne Louises forældres bil imorgen aften til lørdag, så vi slipper for at bruge tusind klippekort for at komme ud til festen fredag og hjem igen, og så ind igen til GERF og hjem igen. Og nej, vi har naturligvis ikke tænkt os at drikke os i hegnet når vi skal køre hjem.

    Piskeriset: Det var måske dig der kiggede lidt sært på os da vi gik igennem gågaden med tyve indkøbsposer og en router under armen? ;)
    Det er dejligt at være i Danmark igen, men jeg er vildt fortørnet over
    1) Prisen på indkøb in general! Man kan ikke gå i netto uden at slippe minimum 100 kroner!
    2) Folk skubber og maser som børn i en vuggestue når man skal ind og ud af toge og busser. Hvad skete der lige for køkulturen i Danmark?

    Nåja og så 3) At kunne snakke bramfrit om folk på gaden, velvidende (eller nærmere; håbende) at de ikke forstår dansk! ;)

     
  4. Piskeriset

    June 4, 2009 at 21:46

    Dog ikke! Jeg ville da have råbt noget! :-D
    Eller… vent, det kom til at lyde helt forkert…

    Men godt at høre, at du nyder at være her, selvom her er vildt dyrt, og folk er uhøflige :-)