RSS
 

Anarkistens homorons

20 Jun

Jeg har lært et par ting i den forløbne uge.

  1. Det er fy-fy at få folk med en sprøjtepose til at grine mens de arbejder
  2. Flødekander KAN godt hoppe ud af et skab og direkte ned i pandekagedejen
  3. Vagtler har en slående lighed med Ole Henriksen, Ulla Terkelsen og Birthe Rønn men smager ligesom kylling
  4. Halvdøde rotter larmer OGSÅ om natten

Men hvorom alting er så besøgte jeg Anarkisten i tirsdags. Hun havde som nævnt plaget om at vi skulle lave macarons sammen. Men vi ved jo allesammen hvor stædig jeg er, så jeg blev ved med at sige “Nej, Sif. Det skal vi ikke. Jeg vil ikk dele køkken med dig”. Og så måtte hun jo lave dem selv. Mens jeg sad og snakkede hendes øre fulde og drak te. Det var skide hyggeligt.


Vi besluttede os for at holde homo-fest og farvede derfor naturligvis dejen skrig-lilla. De små sataner insisterede tilgengæld på at være på tværs og de første plader blev derfor en smule sprukne. Men så blev Anarkisten stædig og gik igang med en ny portion – med ordinær marengs fremfor italiensk. I hendes vanvid blev der kastet mel på gulvet, smadret flødekander og spyttet cola ud i vasken. Tsk. Jeg forstår ikke at folk tør komme til hendes kurser.


Men så lykkedes det alligevel og Sif trak de fineste små homorons ud af sin ovn. De mistede lidt farven ved den høje varme men slap tilgengæld papiret perfekt og blev ordentligt bagt i midten. Madam Musso ville have været stolt og grædt en lille fransk glædeståre ned i sin løgsuppe.


Anarkistens lillesøster fik den usædvanlige ære at fylde dem med cheesecreme frosting og lege med stjernetyl. Hun insisterede på at kvinder er bedre til den slags end mænd så jeg fik aldrig lov at prøve. Det må være et gen der ligger i deres familie.


Og så blev der ellers serveret homorons, spandevis af te og diskuteret krydskontaminering. Det var som sagt skide hyggeligt.

Nu tager jeg tilbage til Prag imorgen og så skal jeg ellers igang med at efterprøve Anarkistens opskrift. Hvis jeg er rigtig heldig lukker hun mig stadig ind på hendes kurser til efteråret. Jeg har hørt noget om at hun søger opvaskere til 100,- i timen. Og så kan man bo gratis i hendes skur.

Men med fare for diverse hademails og psykotiske ninja-veganerkatte der efter dagens indlæg vil forsøge at kradse mine øjne ud, så lægger vi lige et billede af desserten fra igår. Danske jordbær med mælk og sukker.

Ps. Hvis nogen skulle være interesserede i at genere Anarkisten på en hyggelig måde i løbet af efteråret, så giv lige et kald. Jeg kan forstå at man kan booke hende hvis man er 4-5 mennesker og få sit eget private kursus. Hvis jeg skaffer kvinden lidt kunder kan det være hun holder op med at true mig med bedstevennen og død ved stødhegn. Det ku’ være lidt rart.

 
 

Leave a Reply

 
 
  1. Sif

    June 21, 2009 at 19:04

    Ha! Jeg er flad af grin. Og du er fuld af løgn. Hvis du er heldig kommer jeg til Prag og mobber dig.

     
  2. Anonymous

    June 22, 2009 at 19:20

    Hvis du lokker Sif til Københavnsområdet er jeg med på kursus :). Smid evt en mail på stephanie_albrecsten (a) hotmail.com når det bliver relevant.

     
  3. Anonymous

    June 22, 2009 at 19:20

    Om igen.

    stephanie_albrectsen (a) hotmail.com

     
  4. Auramin

    June 22, 2009 at 20:58

    Hej Stephanie, det vil jeg huske! hvis jeg flytter til København, kunne det være ganske oplagt :-)

     
  5. Karen Bennetzen

    June 23, 2009 at 19:05

    Marengs!!! Mums mums mums mums…gem lige nogle til mig, ikk'? :D