RSS
 

Kampa Park

10 May


Vi har som nævnt besøg af mine bedsteforældre. De er kommet herned for at fejre min morfars fødselsdag og hans gave fra os var en tur på Kampa Park. Restauranten er en del af Kampa Group som jeg tidligere har blogget om (deriblandt Cowboys).


Vores bord stod ned til vandet i en lukket tilbygning med store (til alt held) pudsede vinduer og udsigt til Prag fra vandsiden. Karlsbroen på højre hånd og længere nede af breden kommer Rudolfinum og Four Seasons.


Blandt hovedretterne var en fiskeanretning med krabbe og laks. Tilbehør af friske aspargeshoveder, blomkålsflan og stærk balsamico.


Til os herrer kom der (naturligvis!) en stor peberbøf med cognacsovs, fritterede zucchini og en sprød rösti af krydret kartoffel.


Til dessert fik jeg noget de kalder for bitter chokolade/orange-tærte.. men tærte synes jeg ikke umiddelbart der var meget af! Tilgengæld var der en lækker karamel-crunch-is og to fuldfede stykker valhrona kage samt vanilleskum (nåja, og kandiseret appelsinskal på toppen).


Derudover var der chokolade-surprise kage med smeltet center. Serveret med mørk/lys chokoladesovs og søde kirsebær.


Og slutteligt en ostetallerken med 4 forskellige oste (deriblandt rosen), stikkelsbærkompot med nødder og sirup samt abrikoksmarmelade og to slags brød. Brødet var iøvrigt helt fantastisk lækkert og jeg mistænker dem lidt for at hente det ved den danske bager i Prag. Mmh!


Og når man så har siddet på sin flade i et par timer, så begynder de at tænde lysene udover vandet og man får pludselig et helt andet indtryk af broen og de mange statuer.

Iaften går turen ned på klosteret hvor jeg naturligvis nupper kameraet med. Derudover har jeg en brunsviger og lidt forskelligt andet at blogge når jeg får tid.

Altså antaget at jeg overlever eksamen imorgen.

Hej!

 

Leave a Reply

 
 
  1. Klidmosteren

    May 10, 2009 at 18:20

    Wow, det ser fantastisk ud :-)

    Pøj, pøj med i morgen!

     
  2. Piskeriset

    May 10, 2009 at 19:06

    Det er altså lidt selvpineri at læse om de mange spændende restaurant-oplevelser, når de foregår i Prag – der er lidt langt i transporttid ;-)
    Men det inspirerer helt sikkert til en god restaurantjagt, når vi engang forhåbentlig skal til Prag igen.

    Held og lykke med i morgen – og du kan lige understå dig i at dejse om! Hvem skal så opdatere denne fantastiske blog? :-D

     
  3. Anden

    May 10, 2009 at 19:50

    Hvis du klarer eksamen halvt så godt som disse blogindlæg løber censorenes mund i vand og du får top karakter.
    Knæk & Bræk ;-)

     
  4. Auramin

    May 10, 2009 at 20:36

    Hvor er I søde allesammen, tusind tak! Nu vil jeg hoppe tidligt i seng og være flittig inden imorgen. De var desværre løbet tør for spareribs på klosteret, så de fleste af os fik nogen lækre grillspyd med forskellige grøntsager og kød samt kylling, mmh!

     
  5. Michael Carøe Andersen

    May 10, 2009 at 23:36

    Pøj pøj med eksamen og en lækker anmeldelse af Kampa Park det ser fantastisk ud :)

     
  6. Bettys blog

    May 11, 2009 at 22:36

    Jeg må sige, I sørgede for at din morfar ikke gik sulten ind i sit nye år! Det ser fantastisk lækkert ud.
    Håber, din eksamen er gået godt.

     
  7. Faster Philip

    May 19, 2009 at 22:44

    Hold da fast det ser ud som om der er styr på sagerne i Prag, deeelicious ser det ud, 10 tomler opad =D

    Mvh Faster Philip