Pseudo-teenagerne var ude at spise med firmaet den anden aften, så jeg lavede tidlig mad til mig selv. Som sædvanlig blev pizzadejen lavet på smør og koldhævet som NYbyheart foreskriver i sin opskrift her (vi lader den gerne hæve fra morgenstunden til om aftenen, eller et helt døgn hvis der er tid!)
Jeg er jo i teorien allergisk overfor tomat i større mængder, men efter at have prøvet SÅ mange forskellige erstatningsmuligheder blev jeg bare temmelig træt af det og knaldede en omgang tomatsauce i bunden. Ingenting skete, men nu har jeg også været dygtig og holdt mig fra dem i så lang tid, at min tolerance må være steget en smule. Det er dog ikke noget jeg har tænkt mig at eksperimentere for meget med.
Tilgengæld kan jeg kun anbefale jer at lave en hjemmelavet salat pizza. Det er så simpelt og så lækkert! Og så er jeg sikker på, at det kan gøres billigere end dem man køber hos de dansk-tyrkiske pizzariaere derhjemme. Jeg bagte først bunden med tomat, fintsnittede løg, marinerede peberfrugter, hvidløg, en masse krydderier og en fed bøffelmozarella. Da den var bagt sprød overhældte jeg den med nyvasket salat, gul peber og så en ordentlig sjat salat-mayonnaise fra Mark’s& Spencer. Mmmh.