RSS
 

Archive for April, 2009

Hov for søren..

19 Apr


Ja, det er altså ikke fordi jeg har glemt adressen til min blog, eller kodeordet til min konto.. MEN.. der har ikke været meget tid til overs om aftenen til at skrive blog indlæg siden min dejlige faster og kusine tog hjem i onsdags.


Som I kan se, var vi forbi Cream and Dream. Den skjøøøønne isbutik i midtbyen som rigtig mange turister passerer uden at vide det. Og de sælger uden tvivl den lækreste omgang sorbet og flødeis man kan forestille sig. Istedet køber folk overprice papvafler med møg-is og mæsker det i sig for dobbelt pris. Jeg fik en lækker citron-sorbet og kokos. Det andet bæger var med deres berømte chokolademousse is og vanille.


Ved det astronomiske ur står de største træer med bitte små hvide blomster. Det hele er sprunget ud derinde og markedet bugner med påskeæg og andre søder sager – ligesom til jul, bare med en masse gult istedet.


Tilgengæld rager det ikke tjekkerne meget at snyde lidt med opsætningen. Her ses det famøse træ igen up-close og med en smule ståltråd viklet om en gren. Vi mistænker dem også for at have placeret kunstige tulipaner omkring i byen. Tsk!

Og så lige et billede af de geder børnene klapper og nusser på derinde. Jeg ved ikke om de er i familie med den trunte vi så gå henover Karlsbroen den anden aften, men de er ihvertfald søde.

 
 

Sjældent syn

14 Apr


Det er ikke tit man ser folk gå aftentur med deres… ged.. i midtbyen. Opdatering følger.

 
 

Bytur og kage

12 Apr


Ja, beklager mit sprog, men her ser vi så luderburet ved borgen i Prag. Her indfangede man byens prostituerede og udstillede dem så passerende kunne håne og spytte på dem. Jeg forestiller mig at man idag kunne bruge buret til et vældig fint fuglebur.

(Click it big!)

Vi har haft sommervejr i lang tid efterhånden og det er SKØNT! Det betyder også at træerne og blomsterne er sprunget ud i hele byen. Her ses et kæmpe magnolia træ ved Cowboys hvor vi spiste frokost.


Vi fik næsten alle (pånær den ene pseudo) stedets kyllingeburger med chili mayo, salat og friterede løgringe. Det var rigtig lækkert! Og dejligt at se de brugte rigtige kyllingefileter og friterede istedet for den sædvanlige McDonalds klump uden kød.


Og så hjem og ha’ kage. Jeg kom som nævnt først i seng klokken halv et fordi marengsen besluttede sig for at skille. Så jeg måtte lave en ny fra bunden og krydse fingre for at det lykkedes – jeg var løbet tør for æg og de færreste butikker (selv i Prag) har åbent halv et en lørdag nat.


Men heldigvis lykkedes det altsammen og der blev serveret creme linser, brisée, brownies og kærnemælkshorn med henholdvis remonce, chokolade, marcipan og en anden variant med jordbærsyltetøj (til de af os der ikke kan tåle nødder).


Kagecremen i linserne smagte fremragende iskold og med lidt puddersukker på toppen.


Og patterne (som vi har døbt dem fordi vi er barnlige og synes pâte brisée er svært at udtale) var også ustyrligt lækre! Jeg elskede allerede lemon curden igår, men idag var den bare endnu bedre og marengsen ligesom skummet fra flødeboller.


Godt mætte tog vi så en tur igennem en nærliggende park hvor alle tjekkerne render på rulleskøjter og lufter hund. Vi havde naturligvis også hundemanden med.


Endnu et magnolia træ i flor mens solen går ned.

Og endelig den sødeste hund ever! Den snublede nærmest i sine ører mens den ivrigt forsøgte at holde trit med den voksne, store hund i front. Klik billedet stort, så kan I også se pinden som hunden har i munden!

Bøvs – og så fik vi grill mad med en masse salat, pølsehorn (som vi også lige bagte i eftermiddags) og flute til aften. Det fik jeg ikke taget billede af, men det var også helt traditionelt.

Imorgen… ved jeg ikke lige hvad vi skal. Nok ind og se påskemarkedet og vise kusinen karlsbroen. God påske!

 

Stik mig en kage

12 Apr


Okay, så jeg har ikke bagt i lang tid.. men det forsvarer alligevel ikke at kaste sig ud i 4 kage projekter på én dag.

Ikke desto mindre sidder jeg her klokken.. right, halv-et og blogger fordi jeg har været igang siden i eftermiddag. Sandheden er at min kusine og faster kommer til Prag imorgen og jeg egentlig bare ville bage en lille kage.. så kunne man jo også servere lidt kærnemælkshorn.. og så måske en lille linse med kagecreme.. og så endelig nogen pâte brisée (billedet ovenfor). Det er iøvrigt et fint fransk navn jeg ikke kender, men som Anarkisten har lært mig. Det er egentlig også hendes skyld at jeg har lavet så meget.. jeg ledte efter noget med citron på hendes hjemmeside og endte med 2 ekstra projekter. Tak, Sif!


Pâte brisée består af en krydret mørdej fyldt med lækker lemon curd bagt med marengs på toppen.


Lemon curd hældes i dejskålene.


Og marengs piskes.


Jeg brugte mine creme brulee forme til skålene, det passede perfekt.


Og så lavede jeg kærnemælks horn!


Øverst ligger dem med jordbær og nederst horn med remonce, marcipan og lidt chokolade.


Naturligvis drysset med rørsukker på toppen.


Det blev min tredje mørdej på én dag og nu er jeg virkelig træt af at arbejde med det skidt.


I mangel af bedre hakkede jeg en marcipan bar og fyldte i.


Og her er det eneste billede jeg fik taget af min brownie med chokoladestykker. I får lidt flere imorgen når det bliver serveret. Jeg har iøvrigt også glemt at tage billeder af mine creme linser. Det må også blive imorgen.

Nu skal jeg have ryddet op, sovet og hentet familien! Bye!

 
 

Finally weekend

09 Apr

Se lige en stolt hundemand med hans nye harley-bandana! Totalt Sidney Lee-hund dér! At vi så lige skal have drejet det en halv omgang og taget et bedre billede er en helt anden historie.

Jeg har været begravet i opgaver, idag stod den på forelæsninger fra 12 – 15 som sædvanlig, men så havde vi også lige en special forelæsning ”The Value of a Physically Active Life:Infancy to Youth’ af en amerikansk ph.d. fra Minnesotta. Hun var vældig flink, men for pokker hvor jeg savnede mit sædvanlige 3-timers break fra 15 til 18! Det røg sig så en tur og jeg måtte istedet direkte videre til kognition fra 18-21 og er lige kommet ind ad døren. Pyyyyyyyyyyh det har været en lang dag. Ni timer i streg på en stol og med powerpoint slide efter powerpoint slide ER bare ikke optimalt! Men jeg ville ikke have undværet nogen af delene – og særligt ikke mit A- i min eksamen ;-)

Igår gik med at min fantastiske fætter er kommet til Prag med sin klasse. Jeg hentede ham ved Karlsbroen da helvede brød løs og regn væltede ned i hele byen – typisk! Det har ellers været så flot vejr hele ugen. Heldigvis varede det kun kort tid, og nu er vi tilbage på samme hedebølge som tidligere. Og fætteren fik set vores mansion så alt er godt.

Jeg har absolut INGEN planer for imorgen – og tak for det! Tilgengæld kommer min faster og hendes pige på søndag og fejrer påsken med os. Jeg regner med at det bliver en oplagt mulighed for at få knipset nogen restaurantsbilleder til jer hungrende læsere. I mellem tiden må I nøjes med min stolte vovse. Han var iøvrigt så træt da jeg kom hjem, at han ikke gad hilse. Tak for l**** siger man så!