RSS
 

Archive for March, 2009

Så skal det synges væk!

25 Mar


Ja, altså.. nå. Men det er jo ikke fordi jeg IKKE har lavet mad mens jeg har ligget på langs og fedet den med feber. Nej, tværtimod. Det betyder at billederne også har hobet sig lidt op i mine arkiver, så jeg kan ikke rigtig undgå at spamme jer lidt med diverse ting og sager fra dagene.

Her ses nogen friterede løgringe som jeg tyvstjal etellerandet sted fra nettet, som jeg selvfølgelig har glemt adressen på. Anyway, de blev virkelig gode og selvom vi i første omgang var enige om at “vi da aldrig kommer igennem den bunke”, så forsvandt samtlige løgringe og store mængder mayo – ew, it’s all so very American.

Hvis du også gerne vil være amerikaner-fed, så er opskriften her:


Løgringe
2-3 personer

1-2 store løg,
4.5 dl buttermilk
4.5 dl alm. mel
2-4 spsk cayenne peber
1 håndfuld salt
10-15 vrid frisk peber
Olie til friture

Skær løgene tyndt ud i ringe. Jo tyndere desto bedre. Fordel dem i en skål og dæk dem med buttermilk i mindst en time.

Saml de tørre ingredienser.

Varm olien til omkring 375 grader.

Tag en håndfuld af løgringene og vend dem i melet. Ryst det overskydende mel af og kom i frituren. Fjern dem såsnart de bliver gyldenbrune.

Servér med mayonnaise, ketchup eller andet dip.


Og så er det vel på tide, at jeg deler billederne med jer. Den famøse tiramisu fra Mamma i den lokale Italienershop. Lavet med ægte italiensk kææærlyhed og hjemmebragt med ærefrygt. Vi har efterhånden allerede ædt os igennem 4-5 bakker af denne dessert.


Jeg har mascarpone og ladyfingers liggende i mit skab, men jeg er lidt angst for at give mig i kast med at lave desserten selv. Jeg kan godt lide min tiramisu let, blød og rund med 2/3 fokus på den smækre creme på toppen og så et twist af de sidste 1/3 af kagen i bunden. Hvis du ligger inde med en rigtig god opskrift, så giv endelig lyd fra dig.


Åh ja, og som man siger.. når det regner på præsten…

 

Syg læsehest

24 Mar

Nej, jeg er hverken skvattet i snedriverne, forsvundet i kagedej eller glemt min blog. Jeg er såmen blevet ramt af en skøn influenza der holder mig i sengen. Oveni to dejlige eksaminer imorgen og torsdag. Hurrahurra.

Det betyder selvfølgelig ikke at jeg ikke har lavet (lidt) mad, men jeg har ikke fået uploadet billeder eller opskrifterne endnu. Det kan være at jeg når at poste lidt billeder inden jeg går i seng iaften.

Hvorom alting er, glædelig forårssne!

 
 

Steak salat og jordbærkager

20 Mar


Så bliver det ikke mere festligt!

Ja, påsken er snart over os og det betyder også at de tjekkiske supermarkeder er begyndt at pynte lidt op. Det resulterede naturligvis i at vi købte flere æg end vi réelt skulle bruge, og overvejede at ændre menuen fra mørbrad til kylling.


Spøg til side. Vi faldt over nogen spanske jordbær der duftede vidunderligt, så jeg tog en rask beslutning og tænkte at hvis jeg alligevel skulle stå og lave aftensmad, kunne jeg jo ligeså godt også knalde nogen vandbakkelser sammen, piske noget flødeskum og blande lidt friske jordbær i. Ikke? .. at det så endte i indkogt jordbærsirup og flødebollecreme er en helt anden side af historien som vi vender tilbage til.


Der var også nye, ægyptiske kartofler i køledisken, og da vi alle 3 (4 plus hund) er glade for kartofler i salat, blev de lige smækket med i blandingen. Jeg synes resultatet blev rigtig godt, jeg er vild med ingefær og mørbrad så det var no surprise, men jeg vil alligevel foreslå jer at lave opskriften. Den er virkelig lækker, sommerlet og ville egne sig rigtig godt på f.eks. et buffet-bord da den serveres koldt.


Ingefær steak salat
3-4 personer

Steak marinade:
2 spk soya sauce
1 spsk sherry (brugte Meyer’s æble-eddike)
2 fed hakket hvidløg
2 tsk brun farin

1 rip-eye, alm. steak, mørbrad, etc (svin eller okse)

Salat dressing:
2 spsk oliven olie
2 spsk soya sauce
2 spsk alm. sukker
1 spsk lime/citron juice
2 fed finthakket hvidløg
1 spsk friskrevet ingefær

Udover alm. salat kan man tilføje rødpeber, tomater, bønner, sukkerærter, gulerod, agurk, kartofler, forårsløg og hvad man ellers kan lide i sin salat. Kun fantasien sætter grænser.

Lav marinaden til kødet og læg det samt kødet i en plasticpose og på køl i 30 minutter til 2 timer.

Saml salat dressingen og stil den på køl. Når kødet er færdig marineret steges det på panden i olie (eller grilles) og stilles til afkøling.

Bland salaten med 3/4 af dressingen og skær kødet ud i fine skiver. Læg den over salaten og hæld resten af dressingen udover kødet. Server med rustikke fritter, godt brød eller som tilbehør til en anden ret.


Næste projekt blev så vandbakkelserne som jeg ikke har lavet siden Januar. De var så gode, at pseudo-teenagerne efterhånden har plaget LÆNGE om en remake. Så det skulle de få.


Jeg fik inspiration til jordbærsiruppen fra en opskrift på flødeboller med rabarber, men tænkte at jeg nemt kunne fylde det i mine egne kreationer.


Resultatet blev lækkert og meget friskt. Man kan røre en glasur af chokolade med lidt væde fra siruppen til at pynte på toppen, eller tilføje jordbærsyltetøj hvis man går helt i jordbær-frenzy, men jeg havde ikke lige tid i X-factor pausen.. så.. beklager manglen på topping! ;-)

Jordbærsirup
Rigtigmeget(altformegetfaktisk)

4 store jordbær
1 stang vanille
½ liter vand
200g sukker

Skær jordbærene i skiver og smid dem i en gryde med vanille, vand og sukker. Lad det småkoge i 10-15 minutter og si jordbærene fra. Stil til afkøling og lad evt. en vanillestang blive i skålen.

Siruppen kan bruges til alt muligt. Jeg forestiller mig at den kan erstatte vand i meget bagværk til f.eks. glasur, smagsstof eller hvad man ellers kunne forestille sig ekstrakter generelt passer til.

Vandbakkelser (boller)
6 stk.

100g mel
100g smør
½ tsk sukker
2-3 æg
2 dl vand

Right, så nu ikke noget med at gå i panik over at det er vandbakkelser du skal igang med. Det er NEMT og medmindre du voldsmækker med lågen til din ovn så kan det ikke gå galt! Trust me.

Opvarm ovnen til 200*, ikke varmluft.
Stil en gryde med vand og smør over blus. Bring det i kog. Mens det bliver varmt blander du hurtigt mel og sukker så det er klart.
Når væsken koger tager du det af blus og rører straks melet i. Du bliver ved med at røre til dejen slipper skeen og gryden, varm det eventuelt op ved hurtigt at glide det over blusset i ny og næ.

Hæld dejen over i en røreskål og lad det køle lidt af. Imens piskes de 3 æg sammen med en gaffel. I det øjeblik dejen ikke er glohed, rører du æggemassen i LIDT ad gangen. Du skal sikre sig at dejen ikke er for varm, for så skiller dejen. Jeg havde godt og vel hvad der svarer til ½ æg tilbage da jeg mente dejen var klar. Den må endelig ikke blive for lind.

Find en plasticpose og fyld den med dejen. Klip et medium stort hul i snutten og begynd at lave små spiraler på bagepapiret. Bemærk at du bliver nødt til at lave små ‘hundelorte’ for at dine boller bliver høje.
Bag dine bakkelser i 35 minutter i bunden af ovnen. De første 20 minutter må du under ingen omstændigheder åbne lågen, da de så falder sammen. Generelt skal du bare holde nallerne fra din ovn indtil uret bipper. Men vær opmærksom på, at de ikke må blive mørke.

Når de er afkølet skærer du dine jordbær i skiver og pisker lidt piskefløde. Vend lidt af din jordbærsirup i skummet – men pas på den ikke bliver for lind, det er ikke meget mere end 1 spsk der skal til. Istedet kan du med fordel smøre både bunden og toppen af vandbakkelsens indersider med sirup.

Saml det hele og pynt eventuelt med glasur.

 

Another day at the office

20 Mar


Endnu en af de laaaange torsdage er hermed ‘overstået’. Men jeg skal ikke klage.. mit 12.00 – 21.00 skema er vand i forhold til min venindes 09.00 – 21.00! (Jeg havde så meget nedlagt veto). Billedet er udsigten fra mit stambord på Sahara hvor jeg altid får frokost i tidsrummet 15.00-18.00. Som I kan se har vejret faktisk været skønt hernede idag, og jeg nøøød at solen skinnede nedover pladsen foran kirken som er til venstre for parken.


Selvom jeg spiste både forret og hovedret til frokost, måtte jeg alligevel hjem og nippe lidt til min portion af fyldt pasta med oksekød og den indkøbte tomatsauce. Resultat? Ondt i maven, men det var absolut det værd! Nu holder jeg mig ihvertfald fra tomat de næste par uger. Av. Tilgengæld har jeg gemt resten af glasset med tomatsauce henkogt i basilikum. Jeg var meget imponeret over at finde hele, grønne blade af krydderiet nede i bøtten – det tyder på, at de ikke bare har tilføjet de sædvanlige E-numre og kemiske ekstrakter.


I sidste uge havde min sidemand i Cognition de grønne meloner med til forelæsning. Jeg forelskede mig straks, og vi var derfor forbi idag for at købe lidt ind til timerne. De gule er kandiserede cantaloupe meloner og de grønne er……. nogen andre meloner. De er rigtig gode til at tage den værste sukkertrang, og så bilder jeg mig ind at de er sundere end vingummi fra Haribo.

Og nu vil jeg se om jeg kan nænne at vappe hundebassen ud af sengen og selv knalde brikker til imorgen. Hvor bliver det godt at kunne sove længe efter idag!

 
1 Comment

Posted in mad, pasta, Sahara

 

Ups..

18 Mar


Ja, altså.. det er ikke hvad I tror.. eller.. min sporvogn stoppede pludseligt LIGE foran butikken og hvad gør man så!?


.. og når man nu alligevel ER i butikken kan man jo ikke gå uden at købe lidt nem natmad til imorgen når jeg kommer seeent hjem fra uni? Andet ville da være for dumt! Og når nu Mamma står og fortæller dig hvor fantastisk hendes friske pasta med oksekød smager blandet med glasset af importerede sicillianske tomater i basilikum, så KAN du jo ikke nænne at fortælle hende at du er allergisk.. men køber alligevel en kæmpe portion, inklusiv risotto-ris med tørrede krydderier..

(og så endnu en pose med dobbelt-portion af den syndige dessert fra igår som jeg aldeles ikke vil fortælle andre om, i frygt for at I stjæler det hele.. jeg har allerede sagt for meget!)

For at aflede jeres opmærksomhed poster jeg derfor et billede af aftensmaden fra igår – hjemmelavet pizza med italiensk tomatsauce, marinerede peberfrugter og artiskokker samt diverse krydderier og så den famøse chili-salami med hele peberkorn. Mmmh.