Nicolais Verden

Right, så jeg vil ikke komme med nogen lang og dybdegående intro. Jeg vil antage at jeres computere står og pruster og hakker for at loade alle billederne, men det er jeg ked af – jeg er en energisk fotograf og når jeg nu ikke kan hive jer igennem skærmen og med mig på restaurant, må jeg gøre det næstbedste og bombardere jer med billeder!

Aromi ligger meget tæt på mit universitet i Prag 2 og er i gå afstand fra Jiriho z Podebrad (grøn metrolinje) så der er absolut ingen undskyldning for ikke at komme forbi enten i taxa eller på gå-ben (I know you have them).

Da vi var blevet seated kom tjeneren og spurgte om vi ville høre om aftenens særlige udvalg af fisk. Da vi takkede ja, kom han med et bord og forsvandt ud i baglokalet for at hente fadet her med frisk fisk. Og ja, Howdy-hoe hummeren VAR levende. Tjeneren fortalte derefter om hver enkelt fisk, hvordan de kunne tilberede den for os og om vi havde særlige ønsker. Læg mærke til fisken aller yderst til højre. Den der fladfisk-agtige tingest. We’ll get back to that later.

Ligesom på Pasta Fresca kom der også her en lille hilsen fra køkkenet. Et stykke lufttørret parmaskinke med flødeostecreme, rucola, balsamico og filione.

Til forret fik pseudo-teenagerne tomatsuppe med mascarpone og ravioli. Den var god, men meldingen var klar: “Pasta Fresca’s var stærkere og kraftigere i smagen – men den her vinder alligevel når man har spist lidt. Men meget mild og flødeagtig”.

Jeg havde egentlig udtænkt mig et madorgie af pasta-pasta og så lidt mere pasta, men de var desværre udgået for den type jeg ville have netop igår. Pis osse, men det er jo hvad der sker når alting skal laves i restauranten – pasta inklusiv.
Så istedet for ravioli med ande-ragout (ååårrh) fik jeg hønsekødssuppe med grøntsager og ravioli fyldt med blød ost. Det var udmærket, men jeg sukkede efter ande-ragouten.

Nu kommer vi til fladfiske-tingen. Mine forældre valgte at dele den og få den grillet med artiskok, kartoffelpuré og en kraftig sovs. Den var eftersigende god og meget fast i kødet – lidt ligesom kylling (og det siger de udelukkende for at lokke mig til at spise mere fisk).

Jeg fik tilgengæld en stor fed bøf. Ja, deres pasta med krabbe var desværre også udgået (det var vidst typen af pasta som de havde udsolgt af) men mit kød var mørt og lækkert, så det var egentlig okay. Dertil fik jeg en kartoffelfondant (jeg har aldrig hørt potato fondant før, men var meget fascineret over begrebet. Det viste sig at være most kartoffel der var.. øh.. presset sammen og stegt?) med kraftig, sirupsagtig sovs og grillede porcini svampe.

Min sidedish bragte tilgengæld vild jubel. Friterede zucchini-stænger. Det lyder utrolig simpelt, men det smagte fantastisk. Det mindede mig om de friterede grøntsager vi plejede at få på vores rejser i Grækenland. De skal helt sikkert prøves at lave herhjemme!

Og nu kommer vi så til aftenens absolutte højdepunkt: desserterne. Jeg insisterede KRAFTIGT at vi alle blev nødt til at vælge 3 forskellige desserter for at der var lidt spændende til bloggen. Så vi ‘sled’ os igennem tiramusi omviklet med en gammeldags sødmælksvaffel…

…krydret panna cotta med melon-kaviar (meget fint hakket), hvid chokoladesovs og hindbærpuré..

Og endelig en chokolade fondant med flydende midte, hvid chokoladesovs og den lækreste kugle kokos-is.

Aromi er helt bestemt et besøg værd – selv den ældste af pseudotvillingerne bedyrede at han gerne ville tilbage og have mere mad, og hvis HAN (som hader pasta) godkender en italiensk restaurant, så er det helt sikkert 100% iorden!