Man skulle ikke tro at det var muligt at få nedsmeltning i hjernen når man har gennemført så hardcore et fag som Computers and Application på universitetsniveau (Hvem går ikke i panik ved tanken om at skulle kopiere en tekst fra det ene vindue til det andet?).
Men jo, det er det. Og det skete i høj grad hertil aften da jeg stiftede mit første indgående bekendskab med klassisk kognitionspsykologi. Øhm.. ja, og så på engelsk ved en tjekkisk professor der talte mindst ligeså godt fremmesprog som jeg taler russisk.
Åhja, det var kagerne og maden I kom forbi for. Ja, øhm. Altså. Øverst ser vi de omtalte sprøde kanel og æble muffins. Det kan være at jeg smider lidt chokoladeglasur på dem imorgen, men de var bestemt gode idag uden, så det ville næsten være spild af tid.
Dernæst kommer et billede af min inspirerende aftensmad. Pizza alá NYbyeheart og med den sædvanlige topping af rosmarin-marinede peberfrugter, artiskok, hvidløg og diverse krydderier. For at fejre dagens solskin blev der også strøet lidt kød på. Det er ellers ikke tit at vi frådser med maden her i huset. Host.
Imorgen går turen ned til den lokale italienerpusher som vi endnu ikke har besøgt (det’ for dårligt) og så skal jeg se om jeg kan finde noget af det tipo 00-mel som Anarkisten fabler om. Ellers bliver min pasta jo hverken statsgodkendt eller det der ligner.
Loading ...