Jeg er temmelig hardcore skal jeg sige det selv. Ikke let at skræmme og med på den værste ISÆR når det gælder teater. Det kommer vel derfor ikke bag på nogen at jeg takkede ja til en billet til en premiere på et nyt stykke i Prags intimteater?
What the fuck is that? Det er okay. Jeg tænkte det også. Det var en opførsel af Dennis Kelly’s awardede ‘Debris’. Et af de der nymoderne teaterstykker der gerne skulle få os alle til at tænke lidt ekstra over livet og hvordan vi egentlig har det indeni. Gokgok.
Men selv en hardcore teaternørd kan blive ør i hovedet. Når man har siddet på den samme pind i 1 time og 40 minutter uden pause og uden at forstå ét eneste ord, så bliver man lidt søvnig. Næste gang jeg tager ind for at se teater, så mind mig lige om at det helst skal være uden timelange monologer og gerne med lidt mere aktion end 2 halv-deprimerede skuespillere kan levere.
Hvis du alligevel har lyst til at tortu-erh, underholde dig selv med dette fantastiske stykke underholdning, så kan det ses på Dejvicka Divadlo hele Januar og Februar måned. Igår var som nævnt premieren for specielt inviterede, så det må være muligt for almindeligt dødelige at købe billetter fra idag.
Dagen idag (søndag) var heldigvis mindre teatralsk og mere belgisk end tjekkisk. Jeg stødte til mine forældre i midtbyen og vi fik frokost på Les Moules. Det resulterede i ovenstående ostebord og en hjemmelavet chokoladekage jeg allerede har foreviget på bloggen tidligere- i ved, den der smelter i midten.
Eftermiddagen gik med lidt shopping hist og her, og jeg fik nasset mig til nogen nye, lækre sager.
Fra venstre er det en ternet skjorte, en stribet hættetrøje m. lange ærmer og yderst til højre en kortærmet skjorte-lignene ting med krave. Den skal nok blive rigtig fed til foråret under en langærmet trøje.
Imorgen skal jeg op i matematik, det bliver lækkert at få faget afsluttet og så komme videre med Media & Society på onsdag. Jeg har lovet holdet på torsdag at bage cupcakes til dem, så jeg går og fifler lidt med diverse opskrifter og kreative icings. Det skal blive rart at være lidt aktiv i køkkenet igen ovenpå ferien.
