RSS
 

Archive for January, 2009

Grade cupcakes

21 Jan

Som lovet har jeg hertil aften bagt cupcakes til eksamensholdet imorgen. Det er sidste eksamen i denne uge og er klart den nemmeste, så der var tid til at lave lidt ‘extra’.


Simple vanillecupcakes
12 stk.

150g blødt smør
150g sukker
175g selvhævende mel
3 æg
1 spsk vanille-ekstrakt

Sæt ovnen til 180 grader, ikke varmluft.
Pisk æggene let sammen med en gaffel.
Rør alle ingredienser sammen i en skål til en let og luftig dej.
Fordel dejen 3/4 i dine forme og bag i 18-20 minutter i midten af ovnen.
Lad køle af på en bagerist.


Da jeg går på et amerikansk universitet, var det kun oplagt at pynte dem med mørk chokolade og så skrive de forskellige ‘grades’ med hvid glasur. Min sprøjtepose var af mystiske årsager blevet væk, så det blev en nødløsning med en plasticpose og et hul i den ene side. Jeg må få købt mig en ny, og bedre sprøjte + tyller inden længe.

Next stop: fastelavnsboller!

 

Latkes

20 Jan

Det er efterhånden (alt for) længe siden jeg har blogget om mad. Så det skal der naturligvis laves om på!

Mangt en blog-læser vil glædes når de hører at mine eksaminer snart er overstået, og jeg i den forbindelse har tænkt mig at blogge fastelavnsboller og cupcakes – hørte jeg hele Danmark gå amok i jubel, det tror jeg vidst nok at jeg gjorde!

Igår tog jeg dog forskud på glæderne og kastede mig ud i at lave latkes. Disse kartoffelpandekager laves i mange køkkener verden igennem, men særligt jøderne spiser dem ved deres Hanukah. De kaldes på Hebraisk leviva, og man mener at det stammer fra homonymet levav som betyder ‘hjerte’.

Så lærte vi også lidt idag.


Det er en typisk side dish og nærmer sig vel hvad vi derhjemme kalder for rösti. Rule of thumb siger 500g kartoffel per hele løg. Derudover kan man jo variere opskriften i det uendelige med diverse friske og tørrede krydderier. Jeg bringer her grundopskriften fra SmittenKitchen.

Latkes
2-3 personer.

500g skrællede kartofler (gerne bagekartofler, jo større jo bedre)
1 lille løg, skrællet
250g hvedemel
1 stort æg, let pisket
1 teske salt
1 knivspids frisk peber
Olie til stegning.

Når du har skrællet kartofler og løg, smider du dem i din wonderchopper (aka Kenwood). Hvis du ikke har sådan et monster, kan du bruge et juliennejern eller whatever. Bare du får en masse fine strimler ud af dine kartofler. Løget kan alternativt hakkes som når du laver frikadeller.

Dræn kartofler og løg (det er vigtigt når melblandingen skal hænge ved). Brug et viskestykke og stram til. Gør det gerne af flere omgange.

Bland imens mel, salt, peber og æg. Rør nu dine løg og kartofler i, og vend godt rundt til alt hænger ved.

Varm din pande med en smule olie (gerne peanutolie). Med en spiseske tilføjer du nu blandingen på panden og giver dem et let tryk ned for at få dem til at blive flade. Vend dem efter 1-2 minutter/de er gyldne og steg færdig.
Lad dem suge på et stykke køkkenrulle inden du stabler dem. Du kan let holde dem varme i ovnen, eller servere dem straks.
Bemærk at kagerne suger meget olie, så du skal være klar til at tilføje mere undervejs.


Jeg valgte at servere mine latkes til en god omgang take-away indian food. Klokken 12 er der en Samosa bagt sprød i filodej og fyldt med oksekød, ærter og løg. Med uret rundt ligger der de færdigbagte latkes, en fed hvidløgsdressing, tandoori kylling (deraf den røde farve) og endelig naanbrød. I midten ligger en råkost af gulerødder og æble.

Og nu skal jeg fakkertalt også læse til eksamen. Død og pine!

 
 

Teatralsk lørdagaften

18 Jan

Jeg er temmelig hardcore skal jeg sige det selv. Ikke let at skræmme og med på den værste ISÆR når det gælder teater. Det kommer vel derfor ikke bag på nogen at jeg takkede ja til en billet til en premiere på et nyt stykke i Prags intimteater?

What the fuck is that? Det er okay. Jeg tænkte det også. Det var en opførsel af Dennis Kelly’s awardede ‘Debris’. Et af de der nymoderne teaterstykker der gerne skulle få os alle til at tænke lidt ekstra over livet og hvordan vi egentlig har det indeni. Gokgok.

Men selv en hardcore teaternørd kan blive ør i hovedet. Når man har siddet på den samme pind i 1 time og 40 minutter uden pause og uden at forstå ét eneste ord, så bliver man lidt søvnig. Næste gang jeg tager ind for at se teater, så mind mig lige om at det helst skal være uden timelange monologer og gerne med lidt mere aktion end 2 halv-deprimerede skuespillere kan levere.

Hvis du alligevel har lyst til at tortu-erh, underholde dig selv med dette fantastiske stykke underholdning, så kan det ses på Dejvicka Divadlo hele Januar og Februar måned. Igår var som nævnt premieren for specielt inviterede, så det må være muligt for almindeligt dødelige at købe billetter fra idag.


Dagen idag (søndag) var heldigvis mindre teatralsk og mere belgisk end tjekkisk. Jeg stødte til mine forældre i midtbyen og vi fik frokost på Les Moules. Det resulterede i ovenstående ostebord og en hjemmelavet chokoladekage jeg allerede har foreviget på bloggen tidligere- i ved, den der smelter i midten.

Eftermiddagen gik med lidt shopping hist og her, og jeg fik nasset mig til nogen nye, lækre sager.


Fra venstre er det en ternet skjorte, en stribet hættetrøje m. lange ærmer og yderst til højre en kortærmet skjorte-lignene ting med krave. Den skal nok blive rigtig fed til foråret under en langærmet trøje.

Imorgen skal jeg op i matematik, det bliver lækkert at få faget afsluttet og så komme videre med Media & Society på onsdag. Jeg har lovet holdet på torsdag at bage cupcakes til dem, så jeg går og fifler lidt med diverse opskrifter og kreative icings. Det skal blive rart at være lidt aktiv i køkkenet igen ovenpå ferien.

 

Mustek lugter mærkeligt.

17 Jan


Det siger jeg jer. Kommer I nogensinde til Prag, så undlad at tage forbi metro stationen Mustek før I skal spise. Der lugter altid af kloak. Og det er fanme udover hele området. Hvemend der har toilet i nærheden, bør virkelig holde op med at spise så mange æg.

Det er bare lidt svært at undgå stationen når den praktisk talt ligger lige under den restaurant man skal besøge til frokost.

Vi var en smuttur forbi China Fusion (igen). Som sidst fik vi forårsruller, chili-stegt kylling og nudler med grøntsager. Det eneste nye var sådanset de her sprødstegte rejer med sweet/sour-souce og en let salat. Årh mums siger jeg bare!

ps. det er eksamensperiode. Det er derfor her er meget stille.
 
 

Det’ pis’ koldt.

11 Jan


Og det er endda sagt på en pæn måde. Som det fremgår af billedet, er haven dækket af et pænt lag iskoldt sne (som iøvrigt også er svine glat at gå på hvis man skal ned af stien udenfor). Jeg har igennem hele weekenden gemt mig bag mine gardiner og drukket spandevis af te (nej, pære, kiwie og vanille-te er ikke nogen lækker blanding).


Jeg sidder for tiden og læser til eksamen. Jeg skal op i 4 fag, men da jeg sådanset allerede har dumpet matematiken, er det kun de sidste 3 jeg fokuserer på. Der er en hel del læsning der skal gennemgåes og en masse noter der lige skal igennem systemet endnu en gang, før jeg kan sige at jeg er helt klar til min eksamen om små to uger.
Imorgen begynder sidste uge med normal undervisning, og jeg har tænkt mig at blive hjemme fra matematikken og istedet fokusere på de andre fag. Hell, hvis man allerede er dumpet, hvad skal jeg så lave dér?

Så snart eksaminerne er overstået, håber jeg på at kunne bage lidt mere aggressivt end jeg har fået gjort den seneste tid. Min nye stavblender, muffinformene og sandelig også creme brulee brænderen må gerne komme i brug igen.

Man skulle være et svin, om man ikke kunne klemme en citrus creme brulee ned nu. Hm. Øv.