Som nævnt var vi i byen (igen) igår aftes og et kort smut forbi byens juletorv. I aftenens anledning var der live-musik på scenen – vi kendte ikke bandet, men det lød godt og en masse mennesker hoppede lystigt omkring.
I har set den før, og nu får I den at se igen; den forret jeg efterhånden har fået optil flere gange på Pasta Fresca. Jeg glemte at hælde balsamico over salaten inden jeg tog billedet, men det må I lige tænke jer til.
Soulmaten fik en dejlig vintervarm minestrone mens vi ivrigt diskuterede hvad vi skulle have til hovedret. Det er både godt og skidt at komme steder hen, hvor man har lyst til at prøve det hele.
Den ene hovedret blev Fresca’s signaturret, ravioli med sicillianske tomater. En simpel ret, der lægger vægt på de kvalitetsråvarer og den smag som frisklavet pasta har. Hvem der dog bare kunne spise tomat!
Okay, og jeg dummede mig. Jeg ville normalt tage en pasta ret derinde fra, men jeg var lidt hooked på deres risotto efter vi smagte Gordon Ramsay’s hummer risotto på Maze. Biiiig mistake! For det første synes jeg ikke at konsistensen var tilnærmelsesvis ligeså blød og lækker som jeg husker den anden risotto, og for det andet var den meget tør. Men det var nok min egen fejl, for risottoen var kogt ind på hvidvin, sherry, chicken broth and sponge mushrooms.
Vi havde tilgengæld den sødeste tjener, der virkelig tog sig tid til at spørge om alting var iorden. Da jeg naturligvis nævnte min utilfredshed, tilbød hun med det samme at give mig en ny hovedret. Meeeen, på det tidspunkt var jeg nu pænt mæt alligevel – risottoen skulle jo ned for fa’en!
Hvad der tilgengæld IKKE fejlede noget igår aftes, var de sidedishes som vi fik bestilt. Jeg tog de sædvanlige garlic baguettes som vi kunne dele, og bedsteveninden nuppede en tallerken thinly cut potates fried in peanut oil. Ååårh de var gode! De havde en helt særlig smag af peanutolien, og var super lækre. De kan klart anbefales!
Og sidst, men ikke mindst, blev vi enige om at slutte måltidet af med en omgang dele-tiramisu. Jeg har faktisk aldrig smagt tiramisu, men efter en god ven ævlede højt om hvor lækkert det er, når det er lavet ordentligt, så blev jeg enig med mig selv om at det nok ikke bliver bedre end hos Prags svar på La Familia del Italiaaano.
Og hold da op… den var så lækker silkeblød med fløden på toppen, og den meget kraftige kage/ladyfingers i bunden. Nørj, det var godt. Jeg vil vove den påstand, at andre restauranter vil have svært ved at lave en tiramisu der smager ligeså fantastisk som denne her.
Åh, ja. Jeg er ked af at billedet har et sært focus.. men når kameraet kun kommer med manual på tjekkisk, polsk, russisk og slovakisk.. ja.. så er det fakkertalt lidt svært!
Anyway, vi skal egentlig også afsted. Dagens madplan hedder Gourmand til frokost (et pattisserie på ligefod med Madam Musso’s) og La Casa Argentina til aften. Det skal nok blive godt!
Loading ...