Nicolais Verden

Som lovet stod ugen i julemarkedernestegn, så jeg bringer naturligvis billederne der hører til!

Selv inde i byens arkader har man pyntet op – nogen steder mere end andre og det skal selvfølgelig hyldes her på bloggen. Selvom det kan diskuteres hvor ‘pænt’ det er med en kæmpe lysekrone lavet af…. gran.

Julemarkedet ved Fredspladsen (tæt på mit uni) er tilgengæld flot pyntet og boderne er ligesom sidste år fyldt til randen med spændende sager. Lædervarer, te-krus, hatte, trækurve, pølser, ost og små plastic-genstande er at finde på næsten hvert markede.

Og I skal ikke snydes for et billede af dette års sukker/slikbod. Hvis du trænger til et sukkerchok er det her du kan gå hen.

Tjekkerne er SÅ dygtige til at pynte op til jul. Der findes ikke noget mere charmerende end en lille nissemand i plastic-grannet ved siden af ugens spareribs.

Men det slår ikke dagens (for mit vedkommende) chok. FISKEN. Jeg har ikke tænkt på andet siden jeg mødte FISKEN. Jeg drømte om den igår, og nu tænker jeg på den igen. Jeg synes den er intet mindre end fantastisk. Hvem ville ikke gerne have en pølse-formet Karpe på julebordet første juledag?? Jaaa, kom ikke her. Pølsen har det hele.

Særdeles sulten og ophidset efter mødet med FISKEN fandt vi vej til Buffalo Bill’s, der er en tex mex restaurant i Prag. Den har eksisteret siden 1993 og er drevet af en vaske-ægte Amerikaner. Når du træder ind i restauranten vil du først blive mødt af en liflig duft af krydderier og tacos. Men intet slår det view du dernæst får udover et lille, hyggeligt rum pyntet til randen med Cowboy memorabilia og Indianer-gadgets.

Selveste Clint Eastwood har i julens anledning fået krans omkring halsen og skuer altid udover folk fra barens hjørne. Atmosfæren i restauranten er voldhyggelig, og country musikken er kun prikken over i’et. Jeg er stadig fascineret af den mængde genstande ejeren har smidt i restauranten for at skabe det ‘look’ som den har. Bare rummet/atmosfæren er hele turen værd!

Som det hører sig på en mex tex-restaurant fik vi naturligvis nachos med guacamole (enough to share) som starter. Det var langt sværere at finde sig en hovedret. Restauranten har så mange snaskede retter at byde på, at man bliver helt i tvivl om man skal prøve deres 100% steak burgers, deres quesadillas, tacos, kød eller noget helt fjerde.

For min ledsagers vedkommende blev det en quesadillas med masser af grønt, guacamole og creme fraiche. Den var eftersigende utrolig lækker, en smule stærk, men også meget mættende.

Jeg stødte på beskrivelsen af “Herb-fried chicken; chicken strips covered in herbs and fried in garlic butter with a crispy salad and veggie-rice” hvorefter mine smagsløg smed bremserne i og nægtede at forsætte. Biiig mistake. Eller.. det vil sige. Tjah, det var da OK, men så heller ikke bedre! Kyllingen havde en bismag af det smør den var stegt i (hvilket sikkert også var meningen og meget fint, men det gjorde ikke smagen mindre… smøragtig). Risene var fine, men alt i alt var retten ikke noget at råbe hurra for. Jeg tror at deres autentiske tex mex dishes er bedre.

Skuffet over hovedretten måtte jeg selvfølgelig have mig en dessert at beskæftige mig med. Bananasplit (again, enough to share) har jeg ikke fået siden vi holdt ferie i Grækenland da jeg var helt lille. Åååh den dessert er nu altså en klassiker og bliver bestemt ikke ringere af at isen bestod af 3 forskellige kugler (kokos, chokolade og appelsin).

Buffalo Bill’s er meget besøgt til frokost og ligger meget tæt på hvad jeg vil kalde Prags svar på Strøget. Man skal derfor nok liiiige sikre sig at bestille bord i forvejen hvis man kommer flere end 3-4 stykker. På trods af en flad oplevelse med min hovedret vil jeg helt klart opfordre folk til at smide et visit forbi baren. Atmosfæren kan ikke beskrives!