Archive for December, 2008
China Fusion
31
Dec
Ugens første ‘nye’ restaurantbesøg var ganske vellykket! Vi smuttede en tur forbi China Fusion der forsøger at blande det europæiske og asiatiske køkken. Til forret fik vi begge en (skæv) tallerken med sprøde mini-forårsruller fyldt med crunchy grøntsager, sur/sød chili sovs og en lækker marineret salat bestående af agurk, svampe, bønnespirer og etellerandet brunt.
Endnu en gang kunne vi ikke bestemme os for 1 hovedret, så vi endte op med at bestille 3. Heldigvis kunne nudlerne deles. Til højre ses ægnudler med grøntsager og til venstre en omgang marineret svinekød med svampe og grøntsager.
Til venstre de samme nudler, og til højre tørstegte stykker kylling vendt med chili og lidt grønt. Kyllingen var virkelig sprød og saftig, men for saaaten en afterburner.
Til dessert besluttede vi os for at dele en cheesecake med chokolademousse (selvom minderne om moussen igår var lidt slørrede). Underligt nok var den her mousse faktisk bedre end den fine valrhona mousse vi fik på Casa Argentina – ikke heldigt for dem, men ganske godt for China Fusion.
Og her var så egentlig grunden til vores valg af dessert; Green tea cheesecake. Den lød så spændende, at den bare MÅTTE bestilles. Og den var også virkelig flot med det grønne tea layer i kontrast til den hvide bund og den røde hinbær coulis. Ganske anbefalelsesværdig!
China Fusion virkede meget tom til at starte med, vi var kun et enkelt bord og så en hel tom restaurant, men som tiden gik kom der flere gæster og det gjorde oplevelsen noget bedre. Derudover var tjenerstaben meget opmærksom og bare det at de bringer gæsterne varme håndklæder til at vaske hænder i inden man får mad, er det stort plus efter en tur igennem Prags metro.
Alt i alt en rigtig god oplevelse, og helt sikkert et sted vi vil vende tilbage til.
Imorgen har vi besluttet at tage det med ro til frokost og istedet opbygge lidt appetit til aftenens bord på Cowboys. Jeg vedhæfter lige menuen og vi melder naturligvis tilbage d. 1/1-09 med en lille update.
Ellers er der ikke meget andet at sige, end rigtig godt nytår derude og pas nu på fingre og tæer.
Amuse bouche
Black Angus beef tartar with potato chips
Starter
Seared tuna with avocado relish and ¼ of lobster with lemon aioli and tomato confit
Main course
Beef filet mignon with chives-potato purée, cipollini onions, maple glazed carrots and shallot demi glace
Dessert
Chocolate fondant with raspberries and vanilla ice cream
Aldrig mere Mojito’s
30
Dec
.. ihvertfald ikke før iaften.
Puha, eller.. aah-ha som det vidst hedder når man stønner over noget godt.
Alligevel, har jeg brugt det meste af formiddagen bag mine kæmpe boss solbriller fordi “solen er så frygtelig skarp idag – det var da i grunden underligt!”
Vi var som nævnt på Casa Argentina igår og det var sublimt godt! Vi var så heldige at løbe ind i en live performance med en svinedygtig pianist og meget nydelig ung dame der virkelig forstod at synge hjertet ud. Det var en helt særlig oplevelse at sidde lige ved siden af dem mens de gav cirka en times underholdning. De startede naturligvis med Evita’s “Argentina” – big surprise!
Jeg har aldrig fået forret på Casa før, så det var lidt spændende at se om de også kunne finde ud af dét. Men minsandten om ikke det lykkedes, her fik jeg deres beef tartar af skrabet inderlår med sprøde hjemmelavede toasts og et lille ta’ selv bord af dyppelse. Fra venstre er det hvidløg, tomatsalsa, sennep, soya og den obligatoriske æggeblomme.
Bedstevennen hoppede på husets bud på empanadas, en med chorizo og en med kylling. Derudover creme fraiche og salsa.
Til hovedret fik vi begge en omgang tenderloin med grillede grøntsager, peber- og dijonsovs (i skålene). Derudover fik vi fritter, hvidløgsbaguettes og vin. Vores vintjener anbefalede en Mexicansk vin fra 2007 som hverken var for sød eller tør. En rigtig god inbetween, der faldt i god jord hos os begge.
Velvidende at restauranten ikke skal tale for højt om deres desserter, så prøvede vi alligevel en mousse af valrhona chokolade og diverse frugt.. og tjah… den smagte ikke særlig fantastisk og så heller ikke særlig præsentabel ud… faktisk lignede den.. ja… go figure.
Derefter gik vi ved en fejl ind på den nærliggende El Mojito og endte med at prøve de fleste af deres mojito-varianter… klokken blev vidst to før vi kom afsted i en taxa, meeen det taler vi ikke for højt om.
Iaften skal vi på China Fusion som ingen af os har været på før – det bliver meget spændende, og jeg håber deres spring rolls er SPRØDE.
Libanesisk frokost i Palladium
29
Dec
Ja. Øh. Vi skal jo ind på den Argentinske restaurant til aften, så vi havde på forhånd besluttet os for en “let” frokost. HAHA, for det er jo muligt med os to madfreaks. Vi endte naturligvis op med at bestille optil flere forretter og en aldeles stor hovedret.
Udover begge to at vælge en sandwich med falaffel (som jeg iøvrigt eeelsker) bestilte vi tre forretter som vi besluttede os for at få serveret sammen med hovedretten.
Her er restaurantens svar på grillede kartofler med peberfrugter, løg, chili og citron. Det var meget stærkere end vi lige umiddelbart havde regnet med. Så det var heldigt at det indbagte spinat med hvidløg var forholdvis syrligt og kunne tage den værste halsbrand.
On the side kom hvad jeg vil kalde en pizza med knuste, tørrede krydderurter. Ligesom sidste gang kom det henimod slutningen af måltidet, så enten tager det dem frygtelig lang tid at bage en pizza, eller også er det bare meningen at man skal rense smagsløgene inden desserten. Iiii dont know, men det smager dejligt. Den er meget skarp i smagen, men den grillede sesam giver den rigtig lækker nøddesmag.
Efter ønske fra Danmark kom vi på pashmina-jagt. I Palladium gjorde vi et rigtig heldigt køb hvor 1 sjal kostede 300,- og hvis man købte 2 ville man få 1 gratis. Så disse fine sjaler endte op i en (meget billig) sum af 600 czech. Altså rundt regnet 200 danske kroner!
Iaften går turen til Argentina, vi glæder os til at få en ordentlig bøf. Kameraet snakker om lavt batteri-niveau, hvilket jeg naturligvis ikke forstår. Vi har jo næsten ikke brugt det de sidste par dage. Host.
Vi blogges!
Frisk pasta og åh nej-risotto.
29
Dec
Som nævnt var vi i byen (igen) igår aftes og et kort smut forbi byens juletorv. I aftenens anledning var der live-musik på scenen – vi kendte ikke bandet, men det lød godt og en masse mennesker hoppede lystigt omkring.
I har set den før, og nu får I den at se igen; den forret jeg efterhånden har fået optil flere gange på Pasta Fresca. Jeg glemte at hælde balsamico over salaten inden jeg tog billedet, men det må I lige tænke jer til.
Soulmaten fik en dejlig vintervarm minestrone mens vi ivrigt diskuterede hvad vi skulle have til hovedret. Det er både godt og skidt at komme steder hen, hvor man har lyst til at prøve det hele.
Den ene hovedret blev Fresca’s signaturret, ravioli med sicillianske tomater. En simpel ret, der lægger vægt på de kvalitetsråvarer og den smag som frisklavet pasta har. Hvem der dog bare kunne spise tomat!
Okay, og jeg dummede mig. Jeg ville normalt tage en pasta ret derinde fra, men jeg var lidt hooked på deres risotto efter vi smagte Gordon Ramsay’s hummer risotto på Maze. Biiiig mistake! For det første synes jeg ikke at konsistensen var tilnærmelsesvis ligeså blød og lækker som jeg husker den anden risotto, og for det andet var den meget tør. Men det var nok min egen fejl, for risottoen var kogt ind på hvidvin, sherry, chicken broth and sponge mushrooms.
Vi havde tilgengæld den sødeste tjener, der virkelig tog sig tid til at spørge om alting var iorden. Da jeg naturligvis nævnte min utilfredshed, tilbød hun med det samme at give mig en ny hovedret. Meeeen, på det tidspunkt var jeg nu pænt mæt alligevel – risottoen skulle jo ned for fa’en!
Hvad der tilgengæld IKKE fejlede noget igår aftes, var de sidedishes som vi fik bestilt. Jeg tog de sædvanlige garlic baguettes som vi kunne dele, og bedsteveninden nuppede en tallerken thinly cut potates fried in peanut oil. Ååårh de var gode! De havde en helt særlig smag af peanutolien, og var super lækre. De kan klart anbefales!
Og sidst, men ikke mindst, blev vi enige om at slutte måltidet af med en omgang dele-tiramisu. Jeg har faktisk aldrig smagt tiramisu, men efter en god ven ævlede højt om hvor lækkert det er, når det er lavet ordentligt, så blev jeg enig med mig selv om at det nok ikke bliver bedre end hos Prags svar på La Familia del Italiaaano.
Og hold da op… den var så lækker silkeblød med fløden på toppen, og den meget kraftige kage/ladyfingers i bunden. Nørj, det var godt. Jeg vil vove den påstand, at andre restauranter vil have svært ved at lave en tiramisu der smager ligeså fantastisk som denne her.
Åh, ja. Jeg er ked af at billedet har et sært focus.. men når kameraet kun kommer med manual på tjekkisk, polsk, russisk og slovakisk.. ja.. så er det fakkertalt lidt svært!
Anyway, vi skal egentlig også afsted. Dagens madplan hedder Gourmand til frokost (et pattisserie på ligefod med Madam Musso’s) og La Casa Argentina til aften. Det skal nok blive godt!
Loading ...